Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961.

Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961.

Poul Villaume: Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961.. Udgivet januar 1994. 1. udgave. 1. oplag. 969 sider. Hæftet. 268 kr. ISBN 87-88315-30-4.

Tilrettelagt af Anne Rohweder.

Udsolgt

Historikeren Poul Villaumes disputats var resultatet af otte års studium af titusinder af sider nyligt frigivne dokumenter fra arkiver i USA, Canada, Storbrittanien, Norge og Danmark - heraf en vigtig del deklassificeret på forfatterens egen forespørgsel hos myndighederne. Bogen bygger desuden på et indgående kendskab til den internationale historieforskning i den kolde krigs oprindelse og tidlige forløb.

Bogen er en milepæl i den danske koldkrigsforskning.

Den dokumenterer systematisk de offentlige og fortroligt fremførte overvejelser og målsætninger, som styrede 1950ernes ledende danske politikere og deres embedsmænd i fastlæggelsen af Danmarks internationale kurs. Bogen skildrer de politiske dilemmaer og personlige anfægtelser, politikere som Hans Hedtoft, Ole Bjørn Kraft, Thorkil Kristensen, H.C. Hansen og Jens Otto Krag levede med i disse de mest barske og afgørende år af den kolde krig.

Allieret med forbehold er udgivet på forlaget Eirene, hvorfra vi har overtaget restlageret af den ikke-indbundne udgave.