Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Jihad i klassisk og moderne islam » Jihad - introduktionsbladet » Jihad og bogstavet T

Jihad og bogstavet T

Af Maurits Berger

Den lille forskel på to store islamiske traditioner

I islamisk traditioner der to udøvere af jihad: mujahid og mujtahid. Bogstavet T indebærer imidlertid en betydningsfuld forskel. En mujahid er en, som praktiserer jihad med sværdet, mens en mujtahid praktiserer jihad med pennen. De vil begge hævde, at de gør det for Guds skyld, for at forsvare og definere Guds rige.

I de tidlige stadier af Islams historie skiltes mujahid og mujtahid og gik i hver sin retning. Men snart mindskedes deres energi: mens mujahid lod høre fra sig nu og da, sagdes mujtahid at være forsvundet. Men i slutningen af det 20. århundrede er begge vendt tilbage i fyld styrke, undertiden endog forenet i samme person. Dette viser Islams evne til at forny sig. Men hvor meget godt der vil komme ud af det, afhænger af den person, som ifører sig mujahid- og mujtahid-kappen.

Lad os se nærmere på, hvad jihad i sine forskellige manifestationer betyder. Jihad som "hellig krig" blev oprindelig påkaldt i islams historie for at kæmpe mod de vantro, men blev snart brugt til andre formål: for at bekæmpe opposition fra andre muslimer, for at rense de muslimske lande for overtroiske og andre folkloristiske retninger og for at bortjage indtrængende fjender. Dette blev imidlertid somme tider kaldt den "lille jihad" i modsætning til den "store jihad", som var kampen hos den individuelle troende. At holde sig selv på den rette vej blev anset for en langt vanskeligere kamp end at sørge for, at andre gjorde det.

Men det at sætte livet på spil for "Guds sag" havde en tiltalende klang, som det afgjort havde for de tusinder af unge muslimer, der drog til Afghanistan i 1980erne og 1990erne for at kæmpe mod de vantro russiske styrker. En tilsvarende motivation havde fået de europæiske socialister til at rejse til Spanien i 1930erne for at bekæmpe fascismens onder.

Krig blev ofte kaldt jihad, men der kunne ikke være tale om jihad, blot fordi en eller anden krigsherre eller konge kaldte sine småkrige sådan. Islamisk doktrin sagde klart, at krig, og især disse personlige stridigheder mellem herskere, burde undgås. Kun jihad var en retfærdig krig, som kan sammenlignes med det europæiske begreb bellum justum, men skulle være baseret på en sund religiøs doktrin for at være retfærdiggjort. Manden med sværdet havde derfor brug for manden med pennen for at sikre, at sværdet blev brugt i overensstemmelse med Guds vilje.

Ifølge islamisk retshistorie fulgte en mujtahid en anderledes, men ikke nødvendigvis mindre vanskelig vej end mujahid. Hans opgave var enorm: han vidste, at Shariaen, det vil sige Guds plan for et socialt og retfærdigt samfund af troende, lå skjult i Guds Ord (Koranen) og i profetens ord og handlinger (Sunnaer), men når Koranen og Sunnaerne angiver så få eller så generelle regler, hvordan skulle en mujtahid da finde frem til denne guddommelige plan?

Det menneskelige intellekt var det eneste redskab, der kunne udføre denne opgave. Her brugte man ofte en plantemetafor: Koranen og Sunnaerne er under det unge træ, som kaldes Sharia, og som skal vandes og passes af det menneskelige intellekt, for at det kan udvikle grene og frugter. "Vandingen" af det unge træ var den jihad eller ijtihad, som praktiseredes af mujtahid.

Mujtahids arbejde udviklede sig til en videnskab for specialister, og efter to århundreder blev deres arbejde anset for tilendebragt. Da var der udarbejdet en kompleks videnskab, som fra nu af kun kunne praktiseres af lærde, som var højtuddannede og velbevandrede i teologi og jura. Den kreative mujtahid-intellektuelles rolle blev imidlertid af mange anset for forældet. I det 20. århundrede er den imidlertid blevet genoplivet.

I slutningen af det 19. århundrede lød der et krav om genoplivelse af ijtihad, dvs. om udøvelse af mujtahid, for at man kunne håndtere det moderne samfunds udfordringer. Blandt de muslimer, som havde taget den europæiske modernitet til sig, var der nogle, som hævdede, at i stedet for blindt at antage sig alle de nye vestlige fænomener, burde disse tilføres et solidt islamisk grundlag. Demokrati, forfatninger, lov og orden samt frihedsrettigheder var alt sammen produkter af en europæisk modernitet, som blev anset for forenelige med Islam. Men disse begreber var ikke blevet dækket eller udviklet af de tidlige mujtahid'er af den simple grund, at de ikke var relevante for det muslimske samfund på deres tid. Derfor krævedes mujtahids tilbagevenden, så Shariaen kunne udvides yderligere, for at den også kunne omfatte de moderne tider.

De første mennesker, som igen gjorde krav på mujtahid-privilegiet, kombinerede en identitet som religiøse lærde med en ny og moderne identitet som skribenter og intellektuelle. Kravet undgik ikke kritik fra det religiøse etablissement. Hvordan vover mennesker, om de så også er lærde, at springe over tolv århundreders videnskab og gå direkte tilbage til kilderne? Hvad bildte de sig ind, at de ville måle sig med forfædrenes åndelige storhed? Og ydermere: hvor vovede de at antyde, at Shariaen ikke havde været fuldt udviklet i Islams første århundreder og trængte til yderligere udvidelse?

Opstandelsen blev endnu større i anden halvdel af det 20. århundrede, da retten til tjtihad også blev påkaldt af muslimer, som ikke var uddannet i Islams traditionelle videnskaber, men havde skabt deres position som mujtahid gennem selvstudium.

Det er blevet moderne blandt unge muslimer at dykke ned i Islams kilder for bedre at forstå den nye verden omkring dem. Muslimer i Vesteuropa gør det. Men mennesker som Usama bin Ladin gør det også. Disse nye mujtahids har én ting til fælles. De er meget utilfredse med den måde, deres omgivelser er struktureret på. De giver sig selv lov til at tilsidesætte de tolkninger, som blev udviklet og valgt af de tidlige mujtahid'er og at åbne mulighed for nye tolkninger. Resultaterne kan være liberale, en søgen efter fred og kompromis mellem Islam og den moderne verden. Men andre går ind for rigid konservatisme og konfrontation. Og det er her, bogstavet T fjernes fra mujtahid.