Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande bind I » Carsten Niebuhrs verden - introduktionsbladet » Om de videnskabelige resultater af den arabiske rejse 1761-1767
Om de videnskabelige resultater af den arabiske rejse 1761-1767
Af Stig T. Rasmussen
Den Arabiske Rejse – den danske ekspedition til egypten og Yemen udsendt af Frederik V – blev planlagt som en énmandsrejse med bibelrelateret sprogforskning som formål, men endte med at blive en femmands videnskabelig ekspedition med nogen vægt på filologi og kultur, men med hovedvægten på de eksakte videnskaber: astronomi, botanik, kartografi, zoologi.
Kun én af deltagerne, Carsten Niebuhr, overlevede og kunne selv bearbejde eller lade andre bearbejde de tilvejebragte samlinger og optegnelser. Han udgav i 1770erne sin Beschreibung von Arabien[1] og de første to bind af Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern;[2] og han fik udgivet Peter Forsskåls Flora Ægyptiaco-Arabica[3] og Descriptiones animalium[4], samt illustrationsbindet Icones rerum naturalium[5] med tegninger af Georg Wilhelm Baurenfeind.
Indsamlingen af data og genstande blev styret af den kongelige intruks af 15. december 1760,[6] der var resultatet af et omfattende forarbejde udført af initiativtageren til ekspeditionen, Johann David Michaelis i Göttingen, og professorer ved Københavns Universitet, suppleret med et væld af spørgsmål fra hele den europæiske, lærde verden.[7]
En del af det tilvejebragte materiale gik tabt ved lokale embedsmænds uforstand og under datidens lange sørejser, men meget nåede til København og indgik i universitetets samlinger til videre bearbejdelse. Forsskåls botaniske og zoologiske notater blev bearbejdet af mindre kyndige fagkolleger, og derved fik Forsskåls iagttagelser ikke den videnskabelige betydning, de ellers indebar. Niebuhrs kort og hans kopiering af persiske kileindskrifter blev derimod epokegørende, ligesom hans bestræbelser på nøgternt og afeksotiserende at besvare så mange af de til ekspeditionen stillede spørgsmål, som han kunne - efter de øvrige deltageres død også de spørgsmål, der var beregnet på dem - gør hans beskrivelser til hovedværker i det 18. århundredes orientalistik.[8]
De hjemsendte og hjembragte samlinger findes i en række instutioner[9] og benyttes stadig. De naturvidenskabelige omfatter ca. 1800 planter med et omfattende arabisk navnemateriale;[10] 99 fisk, 75 insekter, samt talrige konkylier og koraller; 116 for det meste arabiske håndskrifter erhvervet af Frederik Christian von Haven; ægyptiske oldsager;[11] arabiske, persiske og indiske mønter; en stensamling; og andre enkelteffekter.[12]
Den kgl. instruks udtrykker eksemplarisk oplysningstidens videnskabelige grundsyn, kravet om den radikale rationalitet i troen på, at verden kunne beskrives udtømmende i ét altomfattende værk - epokens centrale projekt, Den store Encyklopædi. Ekspeditionens resultater afspejler den vellykkede omsætning af dette rationelle princip til udforskningens virkelighed: de matematisk nøjagtige observationer, de systematiske indsamlinger og bearbejdelser, den højeste prioritet til førstehåndsoplysninger og en skarp kildekritisk sans, når sådanne ikke forelå - men samtidig en humanistisk, udogmatisk åbenhed over for alt nyt, kombineret med udvist respekt for anderledes tænkende.
[1] 1772. Faksimileudgave Graz 1969.
[2] Bd. I udkom 1774, bd. II 1778; bd. III udkom først i 1837. Faksimileudgave af bd. I-
III Graz 1968. Etbindsudgave i moderne typografi i serien Manesse Bibliothek der Weltgeschichte, Zürich 1992.
[3] 1775. En gennemgribende analyse og identificering af planterne findes i Ib Friis og F. Nigel Hepper:
The Plants of Pehr Forsskål's Flora Aegyptiaco-Arabica. Kew : Royal Botanical Gardens, 1994.
[5] 1776. Det Kongelige Biblioteks håndkolorerede eksemplar er facsimileret i Stig T. Rasmussen (red.):
Den arabiske Rejse 1761-1767 – En dansk ekspedition set i videskabshistorisk perspektiv. 1990.
[6] Originalteksten på tysk er gengivet i
Carsten Niebuhr und die Arabische Reise 1761-1767 / Konzeption und Katalog Stig Rasmussen; side 59-
78; på dansk i Rasmussen 1990 (note 5), side 59-80.
[7] En stor del heraf er udgivet i J.D. Michaelis:
Fragen an eine Gesellschaft gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät des Königes von Dännemark nach Arabien reisen, Frankfurt a.M. 1762. Bogen udkom to år efter ekspeditionens afrejse, så spørgsmålene måtte eftersendes.
[8][8] En detaljeret fremstilling af Niebuhrs værker og deres kontekst er senest givet i Josef Wiesehöfer /Stephan Conermann (Hrsg.):
Carsten Niebuhr (1733-1815) und seine Zeit. Beiträge eines interdisziplinären Symposiums vom 7.-10. Oktober 1999 in Eutin.2003.
[9] I Danmark: Botanisk Museum; Zoologisk Museum; Nationalmuseet; Det Kongelige Bibliotek. -
I Tyskland: Universitätsbibliothek Kiel (Niebuhrs efterladte optegnelser og andre papirer); Dithmarscher Landesmuseum (Niebuhrs instrumenter og andre genstande).
[10] Det arabiske navnemateriale er under analyse af Philippe Provençal, Naturhistorisk Museum, Århus.
[11] De hjemsendte ægyptiske genstande er for tiden under nærmere undersøgelse af Anne Haslund Hansen, Nationalmuseet.
[12] Beskrevet i Rasmussen 1990 (note 5), bortset fra det i note 10 og 11 omtalte materiale.