Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Genfortryllelse. Kirkerum og gudstjeneste » Pressen skrev om Genfortryllelse

Pressen skrev om Genfortryllelse

Kristoffer Garne skrev i tidsskriftet FØNIX ÅRG. 2021, S. 318-320 bl.a.:

Oplysende teologisk refleksion over gudstjenestens væsen

Forlaget Vandkunsten har nu udsendt seks bøger i den nye serie ”Teologisk Folkebibliotek”, hvor forskere med tilknytning til Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, skriver på en lettere tilgængelig måde om centrale emner såsom evangelierne, korstogene og Paulus’ breve.

Det er oplagt, at Bent Flemming Nielsen (herefter BFN), der bl.a. står bag den monumentale På den første dag (Eksistensen 2017), skriver seriens bind om gudstjenesten. Det er dog mindre end to år siden, han udsendte den overskuelige liturgihistoriske bog Højmessen (Eksistensen 2020), så man kunne nære den begrundede mistanke, at der var tale om genskrivning af tidligere udgivelser, hvad i nogen grad ser ud til at være tilfældet med flere af de øvrige bind i serien. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Det er lykkedes BFN at skrive en helt ny og i høj grad læseværdig bog. ( ... )

Bogen udkommer lige midt i en afgørende fase i det liturgiarbejde, som man har været i gang med i Folkekirken i snart 5 år, men dette arbejde lades totalt uomtalt. Og det er sådan set det, der udmærker bogen. Det er ikke en debatbog til tiden, men en mere tidløs refleksion over gudstjenestens væsen. Bogen kan stå i sig selv og læses for eftertiden, uanset hvad der sker med Folkekirkens nuværende liturgi, selvom et af kapitlerne er viet en række perspektiverende nedslag i gudstjenesteordningen fra 1992.

Som en lille sag i det ”Teologiske Folkebibliotek” er bogen hurtig læst, og man mærker, at forfatteren har mange års erfaring som underviser. Men bogen er ikke af den grund letfordøjelig. Visse passager er fortættede, om end for nærværende anmelder højst læseværdige, koncentrater af komplicerede historiske og systematiske teologiske problemstillinger, som nok har brug for at blive fortyndet i en nærmere udlægning for at blive tilegnet af ikke-teologer. Undervejs nævnes (filosoffen Jürgen) Habermas også indforstået (og mangler i øvrigt i litteraturlisten), og selvom BFN undervejs trods den begrænsende spalteplads gør sig umage med at forklare, beskrive og komme med eksempler, så vil bogen nok alligevel flere steder være et overbud i forhold til en folkelig studiekreds.

Men måske skal ”Teologisk Folkebibliotek” forstås på en anden måde. Måske er det, med eller imod redaktørernes og forlagets intentioner, et bibliotek for teologer, der virker blandt folket – og for ikke-teologer, der skal omskoles til præster? I dette lys har BFN skrevet en fremragende bog, som bør læses af enhver pastoralseminariestuderende og præst. Der er nemlig tale om en intellektuel redelig refleksion over, hvordan intellektet ikke strækker til, når det drejer sig om at formidle og tilegne sig kristendommen. I gudstjenesten har vi at gøre med former for betydning og meningsfylde, som vedrører det i vores tilværelse, vi ikke kan have herredømme over, men som det ikke af den grund er mindre livsvigtigt at være i forbindelse med.

Bogen er således en folkelig relevant teologisk refleksion over og indbydelse til kristendommen som den vekslende, dynamiske og levende tradition, alle har adgang til i gudstjenesten og kirkerummet. Som sådan bør enhver, der er sat til at varetage denne gudstjeneste, gribe fat i bogen og læse den for at få åbnet øjnene og udvidet horisonten mod erfaringer af den slags, man hverken kan eller skal læse sig til alene.

Bibliotekernes lektørudtalelse om bogen lyder bl.a.: Smuk og delikat lille udgivelse, der giver lceselyst. Bogen er velskrevet og indeholder mange eksempler. Bogen krcever et vist kendskab til gudstjenester og kirkeliv. Bogen vii vcere rigtig velegnet til teologistuderende og studerende pa pastoralseminariet