Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Københavnerskolen og Det Gamle Testamente Historien der forsvandt

Københavnerskolen og Det Gamle Testamente Historien der forsvandt

Niels Peter Lemche: Københavnerskolen og Det Gamle Testamente Historien der forsvandt. Udgivet februar 2022. 1. udgave. 1. oplag. 156 sider. Hæftet. 200 kr. ISBN 978-87-7695-664-6.

Tilrettelagt af Åse Eg Jørgensen.

Køb

Københavnerskolen er fortællingen om, hvorledes Det Gamle Testamente inden for få år gik fra at blive opfattet som en lærebog i Israels historie i oldtiden til at blive en fortælling om mennesket og dets tilværelse i denne verden.

Denne radikale nyfortolkning af Bibelens ældste del var stærkt kontroversiel. Den ændrede den traditionelle opfattelse af den hellige bog, og desuden stred den mod staten Israels ”skabelsesberetning”. Balladen blev global, men den havde epicentrum i faget teologi på Københavns Universitet, hvor bogens forfatter, professor Niels Peter Lemche, sammen med nogle få andre befandt sig i stormens øje.

I dag anser de færreste Det Gamle Testamente for at være en beretning om, hvad der virkelig hændte i fortiden. Københavnerskolen fortæller hvordan det gik til.

Bogen indgår i Teologisk Folkebibliotek, en bogserie, der udgives i samarbejde med Teologisk fakultet ved Københavns Universitet.