Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie » Pressen skrev » Fattige og stridbare har det med at ødelægge den gode julestemning

Fattige og stridbare har det med at ødelægge den gode julestemning

Med forord af statsminister Mette Frederiksen er ’Fattigsteder’ et vigtigt partsindlæg i debatten om velfærdsstatens legitimitet [...]

Ulla Tofte, Politiken, 24. december 2019 (4 ud af 6 hjerter)

Sent om aftenen 1. november 1841 sprængte syv maskerede mænd døren til fattighuset i Stagsted i Vendsyssel og brød ind i huset, hvor i alt 11 fattiglemmer lå og sov. Her overfaldt de fire beboere og tæskede dem til døde, mens børnene så på. De overlevende beboere var så skræmte, at de først turde gå til myndighederne et døgn efter overfaldet. Mordene var kulminationen på en længerevarende konflikt mellem de ekstremt forarmede beboere i fattighuset og egnens mere velstillede borgere. I den efterfølgende retssag blev fire ud af de syv overgrebsmænd dømt – men efterfølgende benådet.

Historien om Stagsted Fattighus er en af i alt ni fortællinger om ’fattigsteder’ i Danmark. Bogen er skrevet af Preben Brandt, læge i socialmedicin og kendt fra tv, hvor han igennem mange år har været de hjemløse og udstødtes talerør. Og selv om ikke alle fortællinger i bogen er lige så uhyggelige og brutale som historien om Stagsted Fattighus, er ’Fattigsteder’ en bog, der i dén grad kan ødelægge den gode julestemning. Preben Brandt har rejst landet tyndt i sin jagt på fattiggårde, fattighuse, kolonier og børnehjem, der kan minde os om, hvor usle kår de dårligst stillede borgere har levet under – og i nogle tilfælde stadig gør det.

Ud over at interessere sig for de skæbner, der henslæbte tilværelsen på samfundets absolutte bund, er bogen også en indføring i dét, man kunne kalde fattigdommens arkitektur. En byggeskik, der med inspiration fra England og Tyskland vandt indpas i Danmark fra midten af 1800-tallet, og som havde til formål at forme de fattige gennem arbejde, så de kunne blive nyttige samfundsborgere.

Forløberne for dét, man i dag kalder velfærdsarkitektur, var beskedne bygninger i solide materialer, og der er ikke langt fra 1800-tallets prunkløse fattiggårde til modernismens afdæmpede murstensbyggeri, som vi kender det fra Mændenes Hjem i Istedgade, der afløste herberger som Pjaltenborg i Københavns indre by, hvor byens mest elendige, forarmede pjalteproletariat mod betaling kunne få husly for en nat eller to på den sovesal, der ofte var så overfyldt, at de sidst ankomne måtte stå op og sove hængende ved et reb for ikke at vælte.

Preben Brandt skriver godt og med et ordentligt skud social indignation i pennen, så vi som læsere løbende bliver mindet om, at hverken fattigdom eller hjemløshed er udryddet i dag. 2-3 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og et par promille af borgerne i ’the most liveable city in the world’ – København – er hjemløse.

Med forord af selveste statsminister Mette Frederiksen er ’Fattigsteder’ ikke bare et vigtigt bidrag til danmarkshistorien, men også et partsindlæg i debatten om velfærdsstatens legitimitet, og bogen anbefales til alle, der i forvejen døjer med dårlig samvittighed i forbindelse med julens udskejelser og overforbrug.

[...]