Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Sjælemesse » Pressen skrev

Pressen skrev

Fra mesterens hånd

Hendes billedsprog bevæger sig ubesværet mellem det ny og det gamle, stillejet svinger mellem patos og nøgternt, hårdkogt sprog – og endelig er Kristný formentlig den digter, der nærmest arketypisk formår en æstetisk stringent samtale hen over århundreder og årtusinder, hvor det mytiske og moderne smelter sammen i en særpræget og original stemme.

[...]

Jeg kender ikke mange digtere, der med så legende lethed i sproget kan mane billeder frem og skrive eksistensen ud i et sprog, som potentielt set alle kan gå til. Digtningen er ikke svær, når man læser Kristný, den er kompleks, legende, eksistentielt tung og skøn.

[...]

Myternes sprog stikker deres rimpede øjne frem flere steder i Kristnýs bøger. Hver gang det sker, er det med en selvfølgelighed - skrevet frem med en mesters hånd.

Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske Stiftstidende, september 2019 (6 ud af 6 stjerner)

Smukt og sorgfuldt om sjælemesser

Den islandske digter Gerdur Kristny, født i 1970, er en stemme, der er værd at lytte efter. I levende live er hun skarp, rap i replikken og overordentlig morsom. Morsom er imidlertid ikke det genkommende emne i hendes forfatterskab: vold mod kvinder.

I langdigtet ”Blodhingst”, der kom på dansk i 2011, gendigtede hun fortællingen om et bruderov fra ”Den ældre edda”, og romanen ”Drapa” handlede om et kvindemord i Reykjavik. Hendes seneste bog hedder ”Sjælemesse”. Den udkom sidste år i Island og er nu formfuldendt oversat til dansk.

[...]

Gerdur Kristny er en sprogmusikalsk begavelse. Hun skriver med bogstavrim og rytme, som trækker trådene tilbage til den islandske litterære edda-arv.

[...]

”Sjælemesse” er ikke en lang digtsamling. Der står ikke meget på hver side, men det, der står, er helt skarpt, billeddannende, skræmmende og meget sorgfuldt. Bogen er ydermere smukt grafisk tilrettelagt af Anne Rohweder.

Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad, september 2019 (5 ud af 6 stjerner)

De sære, de enkle og de talende. Sådan ser dansk lyrik ud i efteråret 2019

Forlaget Vandkunsten har netop udgivet den islandske digter Gerdur Kristnýs »Sjælemesse«, som er et epos, der fortæller fem kvindelige ofres historie i helt simple og stramt komponerede digte a kun en eller to korte og lakonisk konstaterende, men visionære sætninger. Bogen kan betragtes som en stilfærdig og tyst elegi over skæbner, der tydeligvis har lidt uret, og udtrykker en original poetisk feminisme, der først og fremmest hvisker sit opråb: »Du var alene/ da det sorte/ i øjnene/ bredte sig/ over det blå// Rie har/ et reb«.

Tobias Skiveren, Jyllands-Posten, november 2019 (4 ud af 6 stjerner)

En ualmindelig vidunderlig lille digtsamling, der giver sprog til dem, der intet har, og ord for det, der mangler.

Den lille digtsamling består af fem små afsnit, der hver indledes med et ord, der mangler på forfatterens modersmål. Det holder i oversættelsen, som i øvrigt er fænomenal, da der på dansk heller ikke findes et ord som fx poronkusema, som på finsk er et ord for den distance, et rensdyr kan gå uden hvile, men som der står i 'Sjælemesse', mangler der ’et ord for den kulde som gennemiser os når venner vælger at dø’ .

Og allerede i disse indledninger til afsnittene finder vi essensen af digtsamlingen – det fuldstændige ubesværede skriftsprog, som giver stemme til dem, der ingen har og ord for det, der ikke kan beskrives.

[...]

Det er ikke en lang digtsamling. Der står ikke meget på hver side, og sproget svinger mellem det helt spindelsvævsfine, jordnære og naturlige til det buldrende patosfyldte og mytologiske. Det er derimod en helt enkel digtsamling, hvor alle kan være med. Og det er muligvis samlingens allerstørste kvalitet.

Gerður Kristnýs skriftsprog er elegant og ambitiøst, og de få ord, der står, skaber billeder, der er så stærke og klare, at de på ingen måde forlader læseren ved sidste side – og med samlingens kun 103 sider, når man desværre hurtigt dertil.

Idéen med at give en stemme til kvinder, der er gjort tavse, og vriste betydninger ud af sproget, som ikke har været tidligere, er en tematik, som Gerður Kristný har brugt før i sit forfatterskab, og som tidligere er blevet kaldet en feministisk strategi. Det kan meget vel være, men efter min bedste overbevisning, er der tale om en humanistisk strategi, der klædeligt, simpelt og rørende rammer alle sine læsere. Og dem bør der være mange af!

Karina Høyer, Litteratursiden, september 2019

Verden er af lava

[...] udmærkede billeder og udmærkede digte leverer udmærkede, danske digtere rigeligt af i forvejen, dem har vi altså ikke brug for at importere fra søsternationers blandede poetiske landhandler.

Lars Bukdahl, dobbelt anmeldelse i Weekendavisen med Til rette vedkommende af Einar Már Guðmundsson udgivet på Lindhardt og Ringhof, oktober 2019