Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Ulysses » Pressen skrev » Verdensklasse på vidt forskellige måder

Verdensklasse på vidt forskellige måder

To ambitiøse nyudgivelser gør det muligt at nyde Boris Pasternaks "Doktor Zivago" og James Joyces "Ulysses" i nye oversættelser, men sidstnævnte er stadig som at bestige Mount Everest uden brug af ilt.

Arne Mariager, Fyens Amts Avis, 23. marts 2019

BØGER: Det er indlysende et par bøger af ren verdensklasse, der nu foreligger i en ny udgivelse på dansk - i ny oversættelse. Men de er næsten så forskellige, som bøger kan være. Det, de har til fælles, er helt unikt sprog - også på vidt forskellige måder - og et smukt, men tyngende vemod.

Irske James Joyce skrev ”Ulysses" i 1922. Russeren Boris Pasternak sluttede definitivt storværket ”Dr. Zivago" i 1956 - efter mere end ti års arbejde. Joyce opnåede hurtigt international anerkendelse. Pasternak fik manuskriptet tilbage fra forlaget. Det kunne ikke trykkes, fordi - skrev forlaget i sit lange afslag - historien i sin grundvold byggede på antikommunistiske tanker.

Pasternaks tragedie var, at han var født i Rusland, men kom til at leve et langt liv i Sovjetunionen. Hans elskede Olga Invinskaja blev arresteret og sendt til en af de frygtede lejre i Sibirien. Det skete i 1949. Pasternak undgik arrestation. Fordi Stalin forbød det hemmelige politi at arrestere ham. - Rør ikke denne mand, der lever i skyerne, skrev Stalin på mappen med anklager mod Pasternak. Stalins veneration skyldes efter sigende, at Pasternak som yngre havde sørget for at oversætte og udgive bøger fra Georgien, Stalins hjemland. Men Olga Ivinskaja fik ikke glæde af det. Hun døde i fangelejren - og Pasternak sørgede over hende resten af livet.

Men ”Dr. Zivago" kunne ikke udkomme i Sovjetunionen. Manuskriptet blev smuglet ud af landet og udkom første gang i Italien, senere i en lang række lande i Vesteuropa og i USA og blev senere til en stor filmsucces. I hovedrollerne som Jurij Zivago og hans elskede Lara så man Omar Sharif og Julie Christie. I 1958 blev Boris Pasternak belønnet med Nobels Litteraturpris. I hjemlandet blev Pasternak beskyldt for at være en litterær luder, der blev præmieret af det imperialistiske USA for at svine sit eget fædreland til. Pasternak døde i 1960. Hans berømmelse i den vestlige verden er bundet tæt til den store roman om dr. Zivago. Men i sit hjemland er Pasternak først og fremmest respekteret som en stor lyriker. For i Sovjetunionen måtte man læse hans digte - ikke hans store roman.

Irsk egocentriker

James Joyce var en egocentriker af storformat. Han blev født i Dublin i 1882, men valgte at leve en stor del af sit liv i Italien, Frankrig og Schweiz. Han døde i Zürich i 1941 af blødende mavesår. Meget sigende, for Joyce var et nervemenneske og fyldt med så meget temperament, at det nærmest blussede ud af ørerne på ham - når det kom i kog. Men han skrev vidunderligt.

I 1922 udgav han ”Ulysses", en stor, mægtig bog, der faktisk handler om én bestemt dag ét bestemt sted: Nemlig 16. juni 1904 i Dublin. Denne dag vælger Joyce at følge den stilfærdige, faktisk ret almindelige annoncesælger Leopold Bloom. Undervejs kommer vi til at lære andre mennesker at kende, især Blooms hustru og kærlighed - og besættelse - Molly. Hun er kvinde med stort K, og Bloom er både optaget af og bekymret for, hvem der besøger Molly, når han ikke er hjemme. Han føler sig forsmået og nedgjort, og i jagten på trøst besøger han byens værtshuse. Dem er der mange af i Dublin. Derfor har kritikere af ”Ulysses" og Joyce ofte beskyldt bogen for blot at være en fortælling om pub-crawling i den irske hovedstad. Det er nu en stor underdrivelse. For ”Ulysses" er stort set alt det, som en roman kan være. Derfor er den ofte blevet kaldt ”verdens bedste bog" i evig konkurrence med den totale litterære modsætning, nemlig Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov".

Sproget som kunstart

Når det er så spændende med nye udgivelser af netop ”Dr. Zivago" og ”Ulysses" skyldes det sproget. Begge bøger lever på grund af sproget, af fortællingens storhed. Pasternak og Joyce skrev, som de store mestre komponerede musik. Men på meget forskellig måde. Pasternak skrev lyrisk og smukt. Der er sætninger i ”Dr. Zivago", som er så smukke og gribende, at det næppe kan blive større. Romanen er en kærlighedshistorie med klare paralleller til Pasternaks eget liv og forhold til Olga Ivinskaja. I romanen hedder hun Lara - og forsvinder i en af lejrene i Gulag. Pasternak fortæller sin historie så vemodigt og smukt, at man får lyst til at forstørre de enkelte sætninger, ramme dem ind og hænge dem op på væggen. Her er en forfatter, der er født til at skrive.

James Joyce, der af mange berømmes for at være en af de fineste skribenter gennem tiden, rummer en kraftog en underfundighed i sproget, der må begejstre. Nok levede han udenlands - men han er så irsk, så det drypper fra siderne. Der er bare lige et aber-dabei ved hr. Joyce: Han er pokkers kompliceret. Og i ”Ulysses" er han værre end nogensinde. Alle de kloge, der berømmer Joyces flotte sprog, undlader at fortælle, at det tager meget lang tid at læse Joyce. For mange gange må man læse afsnit, ja hele sider, flere gange, for at få hoved og hale på det, som manden skriver. At læse ”Ulysses" er en litterær bestigning af Mount Everest - uden brug af ilt. Men indrømmet: Det er besværet værd.

Oversætternes præstationer

Det er også tydeligt, at sproget har en enorm betydning i såvel ”Ulysses" som ”Dr. Zivago" i de to nye udgivelser. For oversætterne er ikke nogen hvem-som-helst. Det er Ivan Malinowski, der har oversat ”Dr. Zivago", mens tidligere forskningsbibliotekar Bent Wiberg har præsteret at oversætte ”Ulysses". Begge oversættelser aftvinger respekt. Malinowski har, som stor digter, fanget den poetiske, vemodige åre i Pasternaks fortælling. Uden at kunne ét ord russisk sidder man med en fornemmelse af, at det næppe kan gøres bedre.

Sådan er det også med Bent Wibergs oversættelse af ”Ulysses". Der er jeg bare på mere sikker grund. Fordi jeg har brugt - sammenlagt - flere år på at læse Joyce på engelsk. Det er ikke alene en stor lettelse at få bogen i en dansk oversættelse. Men det er også den bedste danske oversættelse, jeg har set. Igen fordi oversætteren har formået at komme ind i forfatterens verden. Wiberg har lirket døren op - ind til James Joyces mærkelige, men rige sproglige lokale. En god oversættelse er ikke bare at finde de danske ord. Men at finde den parallelle stemning i et stort værk - på et andet sprog. Det er lykkedes.

"Dr. Zivago" er udgivet af Gyldendal. Bogen er på 832 sider.

"Ulysses" er udgivet af forlaget Vandkunsten. Ud over den fantastiske oversættelse har forlaget også ladet billedkunstneren Helle Frøsig illustrere med collager mellem bogens tre hovedafsnit. "Ulysses" er først og fremmest en opvisning i sprogets spændvidde. Men Frøsigs illustrationer gør nu ikke den lange vej med annoncesælger Bloom hjem til den frodige Molly kedelig. Bogen er på 1062 sider i et specielt, smalt, højt format. Den er forsynet med 3000 hjælpende fodnoter. Ja, 3000... Velkommen til James Joyce.