Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Det mørklagte attentat » Pressen skrev » Fortsat mystik om attentat, der kostede dansk kvinde livet
Fortsat mystik om attentat, der kostede dansk kvinde livet
For knap 40 år siden omkom blandt andre Portugals statsleder og hans danske samlever - forlæggeren Snu Seidenfaden - i et mystisk flystyrt.
Uffe Christensen, Jyllands-
De fem er både trætte og lidt småstressede efter en lang hektisk dag, da de torsdag den 4. december 1980 først på aftenen mødes i VIP-
Men dagens program er ikke slut endnu: Forude venter en velgørenhedsmiddag til fordel for præsidentkandidaten general Antonio Soares Carneiro.
Den skal foregå i Krystalpaladset i Porto, der ligger 300 kilometer nord for hovedstaden, og det er planen, at selskabet efter middagen skal flyves tilbage til Lissabon.
Selskabet består af Portugals socialdemokratiske premierminister, Francisco de Sá Carneiro, hans danske samlever siden 1977, forlæggeren Snu Seidenfaden, forsvarsminister Adelino Amaro da Costa, dennes kone, Maria Manuela Vaz Pires, samt stabschef Antonio Patricia da Gouvia.
Uden for terminalen er et lille Cesna 421 A-
Efter at have løst et mindre problem med den ene af flyets to motorer, triller det ud mod startbanen, hvorfra piloten Jorge Manuel Albuquerque og hans andenpilot, Alfredo de Sousa, letter kl. 20: 17.
Efter blot 17 sekunder på vingerne bryder flyet i brand, og piloterne mister totalt kontrollen. Efter kun 38 sekunder på vingerne rammer det en luftledning og styrter ned i et hus i landsbyen Camarate, der ligger 1,7 kilometer fra lufthavnen.
Da politi og redningsmandskab kort tid efter når frem til stedet, finder man ligene af samtlige ombordværende liggende i ruinerne omkring det brændende fly.
Ifølge øjenvidner brød flyet i brand få sekunder efter start, og flere svor på, at de hørte en eksplosion. Den alvorlige situation til trods hørte kontroltårnet ikke et ord fra piloterne, og i de følgende dage fandt man langs den korte rute adskillige stumper fra flyet spredt på jorden.
Disse omstændigheder synes at indikere, at der skete en eksplosion om bord, og efterfølgende afslørede obduktioner af de omkomne, at de højst sandsynligt alle var døde, inden flyet styrtede.
Dette til trods fastslog myndighederne allerede dagen efter, at der var tale om en tragisk ulykke -
»Hykleriet. Det er hykleriet, vi må til livs!« Med disse ord forlod Snu Seidenfaden et par dage inden sin voldsomme død sit kontor. Bemærkningen var henvendt til hendes danske PR-
Men hun har aldrig glemt dem, og i de knap 40 år, der er gået, har hun ikke kunnet slippe det tragiske flystyrt, som hun i dag opfatter som et nøje planlagt attentat.
Eva Henningsen har netop udgivet bogen "Det mørklagte attentat", der -
Eva Henningsen flyttede i 1979 til Portugal, og mod slutningen af samme år fik hun af Berlingske Tidende til opgave at lave et interview med Snu Seidenfaden.
Siden har Eva Henningsen beskæftiget sig med tragedien i flere sammenhænge, men det var en sag, der ikke blev talt eller skrevet meget om i Portugals store medier -
I årene op til årtusindeskiftet blev hun overbevist om, at der var tale om et nøje planlagt attentat og ikke en ulykke.
10 undersøgelser
Allerede i årene lige efter flystyrtet krævede offentligheden, at sagen blev fuldt opklaret.
Regeringen bøjede sig mere eller mindre for kravet, og fra 1982 og frem til 2015 blev der nedsat hele 10 kommissioner under lige så mange skiftende regeringer.
Det tætsiddende låg, som myndighederne i 1980 lagde på sagen, sluttede så tæt, at der først blev lettet på det i 2000, da den daværende kommission konkluderede, at der var tale om et attentat.
Samme konklusion nåede den sidste kommission frem til i 2015, og i denne sad også Eva Henningsen som repræsentant for Snu Seidenfadens familie.
Med sit sæde i kommissionen fik hun aktindsigt i bjerge af dokumenter, hvilket var en uvurderlig hjælp i den meget omfattende research af sagen, som hun på eget initiativ for alvor satte i gang i 2013.
»Min drivkraft er, at jeg ønsker, at sandheden skal frem, og det undrer mig voldsomt, at stort set ingen længere beskæftiger sig med sagen,« siger Eva Henningsen.
Diktaturets fald
Attentatet fandt sted i et Portugal, hvor man så småt var ved at vejre morgenluft efter mange års knusende militærdiktatur, der fra 1933 blev ledet af Antonio de Oliveira Salazar.
I 1968 trådte han tilbage på grund af sygdom og blev afløst af Marcello Caetano.
Modstanden mod diktaturet var markant stigende, og det faldt torsdag den 25. april 1974 efter en stort set fredelig revolution, der siden er blevet kaldt for Nellikerevolutionen.
Efter en overgangsperiode på to år skulle magten gives tilbage til folket via demokratiske valg, men militærets magt og indflydelse var også efter revolutionen fortsat enorm, og det politiske klima var mildt sagt betændt.
Den ulovlige våbenhandel
I slutningen af 1979 blev socialdemokraten Francisco de Sá Carneiro valgt til premierminister, og han tiltrådte den 4. januar 1980 som Portugals første folkevalgte leder siden militærkuppet tilbage i 1933.
Fra dag et havde den nye regering meget store udfordringer, og et af de mange områder, som Carneiro -
I strid med FN's forbud solgte Portugal blandt andet våben til lande som Irak, Iran, Chile, Argentina, Guatemala, Indonesien og Sydafrika.
Mange af de illegale våbentransporter blev i øvrigt sejlet til destinationerne af danske fragtskibe.
Carneiro og Costa iværksatte adskillige undersøgelser for at trænge til bunds i ulovlighederne, og de bremsede flere store handler.
Alt sammen noget, der skaffede dem særdeles magtfulde fjender både i og udenfor Portugal.
»Attentatet hang derfor efter min sikre overbevisning uløseligt sammen med Carneiros og Costas indædte kamp for at få bremset den ulovlige våbenhandel. Attentatet kan være sat i værk i et samarbejde mellem Portugals militær og CIA støttet af våbenhandlere på internationalt plan,« mener Eva Henningsen.
Studehandel?
Det kan heller ikke, mener hun, udelukkes, at Ronald Reagan-
I 1986 kom det frem, at USA i al hemmelighed havde solgt våben til Iran for at få frigivet amerikanske gidsler i Libanon.
I forbindelse med afsløringen, der siden er kaldt for Irangate, væltede der meget mere ud af skabet: Den 4. november 1979 tog Iran, der blev styret af ayatollah Khomeini, 52 amerikanske gidsler. I USA var valgkampen i fuld gang, og i efteråret var kun den siddende præsident, demokraten Jimmy Carter, tilbage i ringen sammen med udfordreren, republikaneren Ronald Reagan.
De 52 gidsler blev det helt store emne i valgkampen, og Carter gjorde alt for at få dem frigivet og dermed sandsynligvis sikre sit genvalg -
Mange hævder, at Reagans kampagnegruppe anført af vicepræsidentkandidat George H. W. Bush indgik en aftale med Khomeini om at løslade gidslerne, mod at USA solgte våben til Iran. Løsladelse skulle først ske, efter at Reagan var valgt, så Jimmy Carter ikke fik den fjer i hatten.
Blot 20 minutter efter at Ronald Reagan foran Det Hvide Hus den 20. januar 1981 -
Hvis den aftale, der siden er blevet kaldt The October Surprise 1980, var blevet kendt, ville det have fået katastrofale følger for Ronald Reagan og hans regering.
Ved at rydde Carneiro og Costa af vejen ville det forhindre de to i forbindelse med deres undersøgelser af den illegale våbenhandel at få nys om blandt andet The October Surprise 1980 og også afsløre denne.
De mange tekniske spor
Udover de allerede nævnte omstændigheder omkring flystyrtet i Camarate er der undervejs dukket en stribe oplysninger op, der også peger i retning af et attentat.
Meget omtalt har således været det faktum, at man under obduktionen af piloten i hans fødder fandt metalsplinter, der ikke kunne stamme fra Cesna-
Undersøgelser antyder, at der kunne have været anbragt en håndgranat i det hulrum, som flyets forhjul blev trukket op i lige efter starten. Denne bevægelse kan have udløst håndgranaten.
I de seneste snart 40 år har myndighederne gjort alt for at skjule omstændighederne omkring attentatet -
Vigtige vidneudsagn er blevet hemmeligholdt, og sagen er fortsat præget af fortielser og fordrejninger af fakta.
Der er skrevet flere bøger og lavet dokumentarfilm om ulykken og de implicerede, men fælles for disse er i al væsentlighed, at de ikke for alvor graver ned i sagen og dens mange aspekter.
Det gør Eva Henningsen med "Det mørklagte attentat", der foreløbig kun er udkommet på dansk.
På spørgsmålet om, hvilke reaktioner hun har mødt i de år, hun intenst har forsket i sagen, svarer journalisten og forfatteren: »Jeg har fået masser af støtte og hjælp, men jeg har bestemt også fået mange advarsler og opfordringer til at lade sagen ligge. Selv i dag er der ikke mange i Portugal, der taler åbent om attentatet. Det er en sag, man helst vil glemme.
Hvis min bog bliver oversat og udkommer i Portugal, er det sandsynligt, at jeg får problemer, men så må jeg tage det med. Sandheden skal frem,« slutter hun med fasthed i stemmen.