Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Jin Ping Mei, bind 8

Jin Ping Mei, bind 8

Jin Ping Mei, bind 8. Udgivet oktober 2021. 1. udgave. 1. oplag. 436 sider. Indbundet i hvid thaisilke. 300 kr. ISBN 978-87-7695-219-8.

Tilrettelagt af Allan Daastrup, oversat af Vibeke Børdahl.

Køb

I Ottende Bog står ‘vor helt’ Ximen Qing på magtens tinde og lever tilsvarende med yderste opbud af luksus. Men af og til slås dystre toner an, og hans mange erobringer virker mere og mere forpustede. Som digtet siger:

Vejen frem ligger hen i mulm, stierne er farefulde.
Hver time i døgnet bør du betænke din levevis.
Men vi skal ikke foregribe ...
... Hvis I ikke ved hvad der siden sker, så lyt til fortællingen i næste kapitel!

JIN PING MEI I VERS OG PROSA (1617) er Kinas Decameron — et erotisk-psykologisk mesterværk om den kinesiske Don Juan-skikkelse, Ximen Qing, og hans kvindelige modspillere, JIN (Pan Jinlian), PING (Ping’er) og MEI (Chunmei). Romanen udfolder sig i en velstående købmandsfamilie på 1200-tallet, men er formet af 1500-tallets livsstil. Spekulationer omkring forfatterens identitet har hidtil ikke ført til noget. Måske skal dets ophav søges i tidens mundtlige historiefortælling.

Måske er værket også disse års smukkeste? Det er indbundet i specialfremstillet silke, illustreret med 200 (ofte stærkt erotiske) træsnit efter originaler fra 1600-tallet og tilrettelagt af Allan Daastrup. Den danske Jin Ping Mei har næppe sin lige, og da oplaget er begrænset og alle 10 bind nu er udkommet, er det på høje tid at sikre sig et sæt!