Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kold krig i Højesteret. Om Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB » Pressen skrev

Pressen skrev

Dragsdahls konservative stridsmand

Det er nu ti år siden, historieprofessor og koldkrigsforsker Bent Jensen følte sig kaldet til, med Morgenavisen Jyllands-Posten som højoktanpumpet løfteraket, at sende sin gamle meningsmodstander og yndlingsaversion, journalist Jørgen Dragsdahl, i offentligt kredsløb som nyttig idiot for det daværende sovjetiske styre. Agent for det sovjetiske efterretningsvæsen, KGB.

En voldsom beskyldning, som Dragsdahl ikke ville have siddende på sig, og som førte til en injuriesag, der først blev afgjort i Højesteret for to år siden. Til Dragsdahls fordel. Han fik 100.000 kroner i erstatning og 500.000 kroner til sagsomkostninger.

Nu har den advokat, der førte hans sag i Højesteret, René Offersen, skrevet en bog om sine oplevelser med sagen, der for ham havde det personlige udgangspunkt, at han, som han skriver i forordet, hverken dengang eller i dag er politisk enig med Jørgen Dragsdahl.

Offersen er erklæret konservativ, mens Jørgen Dragsdahl trives på venstrefløjen.

(...) For to år siden endte så med en injuriedom til Bent Jensen og en lettelse for Jørgen Dragsdahl. Troede han.

Men det er faktisk det, der skete efter dommen i Højesteret, der har været Offersens anspore til at skrive 'Kold krig i Højesteret'. Advokaten oplevede til sin store undren, at en dom i tredje instans ikke blev respekteret af den tabende part, men tværtimod førte til en, med Offersens ord, offentlig desinformationskampagne mod Dragsdahl fra kredsen omkring Bent Jensen. »Og en løgn bliver ikke til sandhed af at blive gentaget igen og igen«, skriver han.

Bogen er en velskrevet gennemgang af en sag, der fyldte meget i medierne, men ikke kan forventes at være paratviden. Og derfor lader han sine læsere lidt i stikken i de første kapitler, hvor der zigzagges mellem anekdoter, historiske oplysninger og oplysninger fra selve sagen. Senere kommer der mere styr på sagen, bl. a. får vi historien om, hvorfor den pæne konservative advokat pludselig dukker op i et foto på de sociale medier, hvor han vifter med det sovjetiske flag. Fotografen Jacob Holdt, der er en af Dragsdahls bekendte, havde det røde hammer og segl-flag med til sammenkomsten, hvor Dragsdahl og co. fejrede sejren i Højesteret - og han lokkede de to hovedpersoner til at holde hver sit flag, mens han knipsede løs.

Bo Maltesen, Politiken, 12. april 2017, 3/6 hjerter

Kold krig i Højesteret

(...) Kold Krigs-sagen, som er bogens omdrejningspunkt, er en meget vigtig og spændende sag for dagens Danmark, og bogen er i sig selv også meget interessant læsning. ”Kold Krig i Højesteret” er derfor anbefalelsesværdig for alle, der har interesse for det juridiske system eller i sager om injurier og ytringsfrihed. Der er ikke ét øjebliks kedelig læsning, og René Offersen har fundet en god balance mellem fakta, personlige inputs og diskussion af de problematikker, som sagen rejser. Paragraf giver derfor bogen fire ud af fem stjerner, med et stempel som ”must read” for alle med et ben i den juridiske verden.

Freja Karman Bro, i det århusianske studentertidsskrift Paragraf, maj 2017

Professoren versus journalisten

Jørgen Dragsdahls advokat har skrevet en bog om retsslagsmålet mellem ham og Bent Jensen, der offentligt betegnede ham som KGB-agent.

Den 3. juni 2015 afsagde Højesteret dom i sagen mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl. I en artikel i Jyllands Posten i 2007 havde Bent Jensen betegnet Dragsdahl som agent, hvilket førte til sagsanlæg mod Bent Jensen.

I byretten i Svendborg blev Bent Jensen dømt skyldig. I den senere behandling i Landsretten blev han frikendt, for så endelig i Højesteret at blive dømt for injurier. Han fik en dom på 10 dagbøder á 1.000 kr. (...)

Den Kolde Krig var i 00´erne blevet et tilløbsstykke. Såvel i Danmark som i udlandet udkom adskillige værker om perioden. Det skyldtes ikke mindst muligheden for, at forskere efter Sovjetunionens kollaps ved udgangen af 1991 kunne få adgang til de hidtil lukkede sovjetiske arkiver. (...)

I 2016 udsendte støtteforeningen for Bent Jensen en antologi - med Bent Jensen som redaktør - som skulle give læseren mulighed for at se, »hvordan PET og KGB havde beskrevet Dragsdahl og hans fordækte gerninger« .

Ikke overraskende er den i år blevet fulgt op af nærværende bog, som er skrevet af den advokat, som i Højesteret forsvarede Jørgen Dragsdahl. (...)

Offersen bevæger sig lidt uden for emnet, idet han giver læseren en kort indføring i det juridiske spil og Højesterets arbejde og placering i forbindelse med en sag som den aktuelle. Har læseren tidligere haft mulighed for blot periferisk at følge det juridiske tovtrækkeri, er disse supplerende afsnit bogens meste interessante.

Offersens bog er overskuelig og let læst og kan, som det partsindlæg den er, give enhver læser en overfladisk indføring i sagens substans.

Steen Søndergaard Jensen, Helsingør Dagblad, 25. februar 2017

'Jensens anklager mod Dragsdahl var forsmag på fake
news'

Advokat René Offersen, der efter at have vundet koldkrigssagen i Højesteret for Jørgen Dragsdahl nu har skrevet en bog om opgøret, anser professor Bent Jensens beskyldninger mod den tidligere Information-journalist for at være KGB-agent som tidligt dansk eksempel på 'fake news'. (...)

Bogen er en gennemgang af især sidste fase af opgøret i Højesteret mellem den tidligere sikkerhedspolitiske medarbejder på Information Jørgen Dragsdahl og professor og tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning, Bent Jensen, der fulgte i kølvandet på, at Jensen i en stor artikel i Jyllands-Posten i 2007 havde beskrevet Dragsdahl som KGB-agent.

Bogen er ifølge Offersen også et opgør med den argumentresistens, som ifølge ham har præget både Bent Jensen og hans støtter før, under og efter retsopgøret, der sluttede med Højesterets dom i juni 2015.

Her ser Offersen en parallel til den nyindsatte amerikanske præsident og dennes tilsyneladende foragt for fakta.

Konkret peger Offersen på, at Bent Jensen og hans støttekreds er blevet ved og ved med at gentage beskyldningerne mod Jørgen Dragsdahl om at være i den sovjetiske efterretningstjeneste KGB's sold, uanset at Højesteret med stemmerne 5-2 fandt, at fremsættelsen af den slags beskyldninger var strafbare. (...)

I månederne efter dommen fortsatte Offersen med at undre sig over, at Bent Jensen og hans støtter fortsatte med at udbrede »usandhederne om Dragsdahl i stedet for at rette sig efter Højesterets afgørelse«.

»De udsendte også en bog, Fordømt, der var redigeret af Bent Jensen. Her blev alle de ting om Dragsdahl, som Højesteret havde underkendt, igen gentaget,« siger Offersen.

Det var navnlig den fortsatte kanonade, der fik Offersen til at skrive sin version af koldkrigsopgøret i Højesteret. (...)

»Den store fortælling retter sig ikke mod Dragsdahl. Han blev så at sige bare kørt over i en højere sags tjeneste. Derfor har det også været så svært for Bent Jensen og hans støtter at erkende, at de tog fejl, når Bent Jensen havde beskrevet Dragsdahl som KGB-agent. Det er vigtigere at undertrykke sandheden end at erkende fejltagelser, fordi det drejer sig om den store fortælling. Og der ser du også parallellen til Trump. Hensigten helliger midlet, også når det drejer sig om sandheden,« siger Offersen og tilføjer:

»Det tager kun et øjeblik at kaste med en spand maling, men det kan tage meget lang tid at gøre rent bagefter. Og det er det, jeg har forsøgt med min bog.«.

Ulrik Dahlin, Information, 26. januar 2017

Kold krig i højesteret

Bogen er advokat René Offersens (født 1964) personlige beretning om journalist Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen. En sag, der var startet for en halv snes år siden med en stort opsat artikel i Jyllands-Posten, hvori Jensen havde beskyldt Dragsdahl for at have været KGB-agent under den såkaldte fodnotepolitik i 1980erne. Offersen repræsenterede Dragsdahl i Højesteret, som med dommen over Bent Jensen satte det endelige (danske) punktum for en sag, der havde varet næsten ti år. Dragsdahl havde vundet injuriesagen ved byretten i Svendborg, tabt den i landsretten og endelig vundet sagen ved den ultimative danske instans, Højesteret.

Offersen kalder selv sin bog et partsindlæg. Og det er den naturligvis også i udgangspunktet. Til gengæld er den et af de væsentlige af slagsen – i og med, at bogen sideløbende indeholder så meget andet. Om retsmaskineriet, specielt i forhold til Højesteret, om Offersens egen karriere, hans tabte og vundne sager, hans præferencer. Og i særdeleshed om den helt særlige atmosfære, der ligger omkring højesteretsdommerne og omkring Højesteret. Oprettet 1661 af Frederik 3. i forlængelse af enevældens gennemførelse året før. I dag beliggende i Prins Jørgens Gård ved siden af den lovgivende og udøvende magt på Christiansborg. (...)

Offersen fortæller i bogen – ved siden af at berette om sagens forløb – løbende om sagens mere bizarre sideeffekter. Som da Bent Jensens russisk-fødte ægtefælle på vej ud efter domsafsigelsen, men stadig i Højesterets højfornemme og højloftede korridorgang, skreg ”svin” efter Jørgen Dragsdahl. Et sprog, der var ganske ukendt i Højesteret. På hovedtrappen foran Højesteret lod såvel advokat som sejrherre sig fotografere med hver sit sovjetflag med hammer og segl i hånden. Flag, som fotografen Jacob Holdt – efter advokatens mening en kende upassende - havde medbragt til lejligheden. Og som hurtigt og forventeligt endte på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside og i Den Korte Avis. Det er ikke et optrin, som den ellers altid korrekte advokat mindes med stolthed. (...)

Offersen ønsker med bogen for det første at dokumentere, hvordan Jensen med konsorter i kølvandet på Højesterets dom iværksatte en desinformationskampagne, tilsyneladende med den hensigt at så tvivl om dømmekraften hos landets øverste retsinstans. Med det formål at fastholde mistænkeliggørelsen af Dragsdahl for KGB- agentvirksomhed under den kolde krig i 1980erne. Endvidere ønsker bogen at dokumentere, at sagen i Højesteret i realiteten slet ikke drejede sig om, hvorvidt Dragsdahl havde været agent for KGB. Men derimod om, hvor groft urigtige udsagn, Bent Jensen i sin egenskab af forsker kunne fremsætte uden derved at overskride den udvidede ytringsfrihed, han som forsker havde fået ved sin adgang til PET´s arkiver. (...)

Ovenstående nøgterne beskrivelse af bogens indhold skal imidlertid ikke forklejne, at forfatteren også har andre hensigter med den. Undervejs inviterer han på en sjælden visit ind bag Højesterets tykke mure. Vi får som læsere et velkomment indblik i arbejdet ved landets øverste domstol. Baseret på dens historie og på regelsættet for dens arbejde. Men vi får som læsere også forfatterens fornøjelige beskrivelse af egne oplevelser, bommerter og triumfer. Offersen afslører sig i disse afsnit som en overmåde lun fætter – i besiddelse af udpræget fortællesans, med en god portion humor samt ikke mindst med en sund og befriende selvironi.

Forfatteren kommer undervejs fortjenstfuldt også ind på sine principelle betragtninger vedrørende den konkrete højesteretsdom samt på vigtige tids-aktuelle retspolitiske spørgsmål. Herunder forholdet til internationale konventioner. Samt konventionernes vigtighed i en tid, hvor en bedaget Grundlov ikke længere altid slår til, og hvor de internationale konventioner er kommet under pres. Ikke mindst, fordi det er blevet politisk god tone at stille spørgsmålstegn ved dem – i visse kredse endog at ringeagte dem.

Højesterets-dommen havde – til forskel fra de tidligere instanser - understreget, at Bent Jensen i sin egenskab af historieprofessor burde have iagttaget noget så fint som due diligence, der bedst kan oversættes som behørig omhu. Offersen vier emnet et helt kapitel. (...)

I hovedtrækkene lever bogen helt op til de mål, som forfatteren har opstillet. Den er yderst velskrevet, den er fuld af lune og personlige indfaldsvinkler. Som partsindlæg er den noget så sjældent som alsidig. Som læser bliver man både gjort klogere og samtidig underholdt.

Thomas Petersen, historie-online.dk, 8. februar 2017

Lektørudtalelse

Advokat René Offersens fortælling om injuriesagen mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen, men også mere generelt om Højesteret og mediernes rolle i store retssager. (...)

Bogen fortæller om sagens baggrund, om det juridiske arbejde med sagen i og udenfor retten, og forfatteren gennemgår Højesterets dom og tolker dens betydning. (...)

Tankevækkende og velskrevet bog med vigtige pointer om fx mediernes rolle i en retssag. Kræver at man som læser har mod på en kompliceret retssag.

Carsten Güllich-Nørby, DBC

Kold krig i Højesteret

Folkerettens virkning i dansk ret er et af de juridiske emner, som bliver stadig vigtigere. Er folkeret direkte anvendelig? Kan folkeret sidestilles med danske regler? Hvornår kan en lov fortolkes folkeretskonformt? Hvilken betydning har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret efter inkorporeringen i 1992? Disse og andre spørgsmål bidrager denne bog til at besvare.

Magasinte Advokaten, 28. april 2017