Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tossen fra Frihedspladsen » Pressen skrev

Pressen skrev

Kafka fra Irak

Hvordan skriver man om det allerværste? Irakiske Hassan Blasim gør det med en Kafka'sk absurd optik og en naiv stemme, der gør det muligt at tale om det grusomme og vise det umenneskelige. (...)

Han er et prisbelønnet multitalent, som dokumenterer sit lands sår i en litterær stil, der minder om Kafkas. For ligesom den berømte forfatter fra Prag gjorde, så bruger Hassan Blasim et særligt naivt og udvendigt blik, der gør rede for et land i politisk krise og apokalyptisk sammenbrud; et land, hvor kroppe uden hoveder, tortur og meningsløs død bliver hverdag.

Men ligesom hos Kafka, så indebærer den absurde metode også hos Blasim en subtil ironi og grotesk humor, der tillader en at le ad det mest forfærdelige. Og det er faktisk næsten svært at holde sig selv ud, når man fra første side i "Tossen fra frihedspladsen" fniser af den ellers helt forfærdelige historie om det professionelle gidsel, en uskyldig ambulancefører, der bliver kidnappet og solgt videre som gidsel i ét væk - og som optræder på utallige film, hver gang i en ny rolle (...).

"Tossen fra frihedspladsen" er fyldt med hjerteskærende flygtningehistorier, men i Hassan Blasims univers bliver tingene opløst så meget, at symbolikken indhenter virkeligheden - for eksempel når en flygtning rent fysisk forvandler sig til en grå ulv i novellen "Lastbilen til Berlin", hvor han flår en hel flok andre flygtninge i stykker og flygter ud i skoven. (...)

Hassan Blasims novellesamling er på alle måder et fabelagtigt og velskrevet stykke litteratur, blidt og brutalt fortalt, en bog fra krigens fordrejede virkelighed, der ligger så ufatteligt langt fra vores hverdag her i Danmark. Med "Tossen fra frihedspladsen" får man krigen at mærke på sin egen krop, man får et kig ind bag flammerne, der hvor alt menneskeligt håb er ude. Hassan Blasim har været der, han har samlet krigens tråde for os, og det er både en stor litterær og emotionel oplevelse at læse hans bog.

Iben Tandgaard i Kristeligt Dagblad den 27. marts 2017, 5 ud af 6 stjerner

Vold og død som absurd realitet

NOVELLER Hassan Blasim:" Tossen fra Frihedspladsen" Uvirkelige, bizarre og samtidig grumt realistiske er disse noveller af den i Finland bosatte, irakiske filminstruktør og forfatter Hassan Blasim.

En skribent, som blandt andet er blevet udråbt som den arabiske verdens bedste prosaforfatter.

I disse 11 noveller sætter Blasim alt sin talent og kunnen ind på at skildre konsekvenserne af de ødelæggende krige og invasioner, som har ramt Irak og Syrien.

Sproget flyder let og nemt forståeligt, men læsningen hensætter dig hurtigt i en sært surrealistisk tilstand. Den nøgterne skildring af grusomheder og overgreb er ikke overbroderet med tillægsord eller uvedkommende billedsprog.

Desto stærkere rammer den nøgne realisme.

Som i " Lastbilen til Berlin" hvor en tyrkisk menneskesmugler skal bringe 35 unge irakere fra Istanbul til Berlin i en lukket lastbil til eksport af dåsefrugt. Hver skulle betale 4000 dollar for turen, som ville vare syv dage. Undervejs bliver chaufføren grebet af panik og lastbilen efterladt. Låst i fire dage. Inden serbisk politi tilfældigt finder den.

Det er barsk læsning. En beretning indefra og ganske anderledes end de officielle flygtningeskildringer, vi læser om eller får kendskab til via medierne.

For der er ifølge Blasim altid to versioner, når en flygtning opholder sig på asylcentret.

Den, som bliver fortalt for at få en humanitær opholdstilladelse, og så dem der bliver gemt i flygtningens bryst, fordi de er for frygtelige.

"Officielt og reelt" hedder en af noveller, hvor en ambulancefører transporterende et antal afskårne hoveder bliver kidnappet af hellige krigere iført specialstyrkernes politiuniform.

Vor ambulancefører bliver anbragt med hovederne stillet på række foran sig, et banner med koranvers bag ham opfordrer til hellig krig, og på en seddel får han en falsk tekst udleveret. At han er officer i den irakiske hær, og hovederne tilhører andre officerer, der ligesom ham har voldtaget og tortureret efter at have modtaget store pengebeløb fra den amerikanske hær.

"Gruppens enøjede leder fortalte mig, at alt afhang af videobåndets succes. Det blev virkelig en succes, med en hast som overraskede alle. al-Jaziras tv-kanal sendte videoen ... Den fed mand kyssede mig ovenikøbet på hovedet og sagde jeg var en stor skuespiller. Men det gjorde mig vred at nyhedsoplæseren på al-Jaziras tv-kanal forsikrede seerne om at tv-kanalen gennem pålidelige kilder havde overbevist sig om båndets ægthed ..." Sådan leger virkelighed og uvirkelighed hele tiden tagfat i disse skånselsløse noveller.

Kunst ikke i kraft af overbroderet korrekthed, men kunst i kraft af deres knappe, kontante form.

En blanding af Kafka og Beckett med en ganske besk pointe: Hvordan er det egentligt muligt at leve videre, når du føler og ser, at verden omkring dig er gået i opløsning?

Bent Stenbakken i Nordjyske den 3. januar 2017

Hvor meget ondskab kan vi holde til?

I den irakiske digter Hassan Blasims novellesamling Tossen fra Frihedspladsen, der udkom i hjemlandet i 2007, er der ikke mange forsonende lag mellem læseren i lænestolen og det allermørkeste helvede. Ikke mange metaforiske pænskrivninger.

Og som ny læser af forfatterskabet spekulerer man over, hvor tæt på virkeligheden litteraturen egentlig må og kan gå, før den krænger over og kaster os af sig som en vild hest. Hvor meget ufortyndet ondskab kan vi holde til? Hvornår ramler man over den hårfine grænse mellem tragediens katarsis og rædslernes forstening? Sådan gik det for mig i novellen »Udstilling af lig«, den mest modbydelige blandt ligemænd, hvor en slags klub af lejemordere med stor akkuratesse udstiller ligene som kunstfærdige skulpturer rundt om i bybilledet. Vi får alle utænkelige detaljer med. Mindre havde virket større.

Alligevel bør man holde fast. Hvis man tør, og hvis man gør, får man muligvis netop det knytnæveslag, der kan åbne blikket: et grufuldt, overrumplende og sjældent billede af livet som flygtning - på landevejene, i lejrene, gennem huller i hegnet og i diktaturets blinde øje. Og man får et nærbillede af bødlernes, lejemordernes og menneskesmuglernes barbari, ja, totale moralske kollaps.

For de fleste noveller formår faktisk at balancere sært raffineret og dybt virkningsfuldt mellem det absurde og det ubærlige. (...)

Historiens jeg er ofte skjult frem til sidste, chokagtige pointe (et sted er det ligefrem et lig!) eller er fordelt mellem flere indskudte lag, som vi kender det fra gotiske noveller.

Fortælleren kan også være en redaktør, der suger historierne ud af en død soldat og til sidst drukner i sit eget begær. Eller han kan, som i titelnovellen, udvikle sig til en uhyggelig blanding af en digter og en selvmordsbomber.

Og adressaten kan tilsvarende være en bøddel, læseren i den langtfra magelige lænestol eller selveste den »Høje Dommer«. Dette diffuse afsender/modtager-forhold giver novellerne en gennemrystende stemning af paranoia. Verden har ingen vægge, godheden har ingen bestandighed, løgnen har ingen korrektioner, man er bogstaveligt talt faret vild i det menneskelige, såvel som i det geografiske, det politiske, det religiøse.

Hassan Blasim, der siden 2004 har været bosat i Finland, er blevet kaldt en af de største nulevende arabiske forfattere (...).

Liselotte Wiemer, Weekendavisen, 27. januar 2017