Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Frygt og bæven. Læst af en tegner

Frygt og bæven. Læst af en tegner

Ole Sporring , Søren Kierkegaard: Frygt og bæven. Læst af en tegner. Udgivet oktober 2017. 1. udgave. 1. oplag. 284 sider. Indbundet, illustreret. 400 kr. ISBN 978-87-7695-472-7.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson, illustreret af Ole Sporring .

Køb

I Frygt og Bæven introducerer Kierkegaard "Den tragiske helt" og stiller ham i kontrast til "Troens ridder". Begge tilsidesætter egne ønsker i en højere sags tjeneste. Den tragiske helt ved at ofre sin søn for et højere gode, eksempelvis folkets ve og vel. Derved tilsidesætter han en etisk fordring til fordel for en større af slagsen. Troens ridder ofrer sin søn på Guds befaling og tilsidesætter et etisk krav (kærlighed og omsorg for sønnen) til fordel for et højere mål der ligger uden for etikkens rammer, nemlig religiøsiteten.

Ole Sporring har læst Kierkegaards tekst og kommenteret den med pen og pensel, og resultatet vil sikkert støde lige så mange som det vil fascinere, for hvor uærbødigt og personligt må man forholde sig til Kierkegaard?

"I en pragtudgave af Søren Kierkegaards 'Frygt og Bæven' tegner Ole Sporring troens paradoks i nutidig sidebelysning ", Politiken.

Ole Sporring fotograferet oktober 17 af Janne Klerk

Ole Sporring, fotograferet foran Abraham og Isak, oktober 17. (Janne Klerk)

Ole Sporrings udgave af Kierkegaards Fryg og bæven indgår i forlaget serie af illustrerede klassikere, som i 2005 blev indledt med Cai-Ulrich von Platens illustredede version af H.C.Andersens debutroman, Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager.