Pressen skrev

Her er en bog, hvor skinnet bedrager. En arkivar og en naturvidenskabelig seniorforsker er dykket ned i alle dokumenterne omkring eftersøgning og udvinding af Grønlands mineralrigdomme. Det lyder knastørt og nej, bogen er så spændende som nogen gyser. Det er storpolitik, energipolitik og et enestående indblik i dansk forvaltning og bureaukrati, der samlet fortæller et spændende kapitel af nyere dansk historie.

Bogens omdrejningspunkt er Kvanefjeld i det sydvestlige Grønland, hvor der findes uran og andre sjældne mineraler, der bl. a. kan bruges i moderne elektronikindustri. Spørgsmålet har altid været, og er stadig, om disse stoffer kan udvindes af de bjergarter, de er bundet til, på en måde, der er lønsom. Og er Danmark og Grønland overhovedet interesseret i at udvinde uran? (...)

Det er hele den proces, der her gennemgås, og i arkivmaterialet dukker der gang på gang små fornøjelige detaljer op om embedsmændenes og forskernes tvekampe om mål og midler.

Det er flot af de to forfattere at indvi os i dette enorme og spændende materiale, og forlaget må også roses for at udgive dette specielle værk.

Jens Holsøe, Politiken, 6. april 2016, fire hjerter ud seks

Uranbjerget - om forsøgene på at finde Grønlands uran fra 1944 til i dag

(...) den aktuelle diskussion har en lang og spændende forhistorie, som her for første gang bliver fremlagt i detaljer.

Magisterbladet 11, december 2017

Uranbjerget - om forsøgene på at finde Grønlands uran fra 1944 til i dag

Bogens fremmeste kvalitet er dens solide formidling af empirisk velfunderet forskning i det relativt ubehandlede emne. Fremstillingen afdækker til eksempel med ret stor detaljeringsgrad magtkampe og kompetencestridigheder mellem forskellige institutioner (især mellem Forsvarets Forskningsråd og Grønlands Geologiske Undersøgelser), der var involveret i uranefterforskningen. Det mest præsente teoretiske spor er historikeren Gabriella Hechts begreb nuklearitet. Undervejs er der spændende observationer, eksempelvis om Danmarks handlerum under Den Kolde krigs stormagtsspil, og om den grønlandske nultolerancepolitik der, i forlængelse af historikeren Gry Thomasens antagelse, viser sig aldrig at være officielt besluttet. (…)

Uranbjerget leverer således fortjenstfuld viden om efterforskning og (forsøg på) udnyttelse af uran i Grønland (…)

Søren Rud, Historisk Tidsskrift, bnd. 117, hf. 2, marts 2018

Lektørudtalelse

Debatten om uran i Grønland er i høj grad aktuel, og med denne bog i hånden får du et historisk perspektiv på geologiske gund, politik og debat om emnet siden 2. verdenskrig. For læsere med stor interesse i emnet.

Seniorforsker og arkivar md Rigsarkivet Henrik Knudsen og lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet Henry Nielsen beskriver i denne bog historien om den grønlandske uran. De går tilbage til 2. verdenskrig, hvor interessen for uran på verdensplan var stor; specielt fra USAs side, og de beskriver udviklingen frem til i dag, hvor debatten om udvinding af de grønlandske råstoffer, herunder uran, stadig er højaktuel. Fortællingen om den grønlandske uran hænger uløseligt samen emd den danske atompolitik, og bogen kommer også rundt om emner som forskningscenter Risø. Bogen giver på et højt fagligt niveau stor indsigt i de mange aspekter omkring uran i Grønland, og for læsere med interesse i emnet vil der være meget at hente.

Der findes ikke andre bøger, der på samme niveau og med samme grundighed beskriver historien om uran i Grnland.

Rikke Bruun, DBC, 6. juni 2016