Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Sylt! Tomat Chili » Pressen skrev

Pressen skrev

Praktiske Plum

(...) Men det er en dejlig anvendelig bog. Hvor mange af de flotte kogebøger mest af alt består af et forord, lækre billeder og herefter en række udvalgte opskrifter, øser Camilla Plum af sin viden. Læseren bliver vejledt, inspireret -klogere. Man får ikke blot at vide, hvad man skal gøre, men ofte også hvorfor. Og så får man en række filoso-fiske betragtninger. (...) Mange drivhusejere og frilandsdyrkere med en sydmur har i øjeblikket massivt overskud af begge dele. Og det har forretningerne også. I bogen gennemgår Camilla Plum metoder til, hvordan høsten kan gemmes til senere brug. Her er opskrifter til syltning, frysning, tørring, saltning, fermentering, henkogning og meget andet, der kan forvandle tomater og chilier til marmelader, kryddersalte, chutneyer, pickles, saft, sauce, eddike og ketchup med mere. (...) Camilla Plums tilgang er båret af praktisk tækning, men også viden og erfaring.

Anette Hyllested, Jydske Vestkysten, 31. oktober 2015

Gem sommeren - syrn og sylt

DET ER efterår og tid til at sylte og syrne. Og midt i duften af friske frugter og grøntsager dumper Karin Bojs bog om at syrne ned på mit arbejdsbord sammen med Camilla Plums ' Sylt! Tomat, chili'. At syrne er en gammel og måske nu næsten glemt konserveringsteknik. Selv husker jeg fra min barndom, når min morfar kom cyklende hjem fra kolonihaven med tasker og kurve fulde af frugter og grøntager, der skulle syltes og syrnes. Krukker fyldt med grøntsager og saltlage, med en tallerken ovenpå og en halv rød mursten til at holde kål, gulerødder og agurker tilpas nede i lagen. Syrning er en af de allerældste, og måske også den meste enkle, der findes til at konservere og forædle fødevarer på. I virkeligheden bruger syrningen meget lidt energi, og den er, næsten i tidens ånd, meget lavteknologisk. Mælkesyrningen betyder også, at de fine og komplekse smage ved f. eks. kål, gulerødder og agurk bevares. (...)

Som altid, når Forlaget Vandkunsten står som udgiver, er indpakningen utrolig lækker. Indholdet er også appetitligt nok. Så for den, der ikke orker det helt store udtræk, er ' Sylt' en net lille ting. (...) Camilla Plum har sit publikum, og bogens lækre udstyr vil nok gøre den populær. Især blandt et helt ungt publikum, der elsker chili og tomat - og måske endda selv dyrker begge dele med frø, de har købt hos forfatteren. (...)

Kjeld Koplev, Politiken, 4. oktober 2015

Plum-syltning

Camilla Plum forbliver en af vore mest pålidelige køkkenskribenter, og hendes lille lommeformats-syltebog skuffer ikke, selv om emnet unægtelig er smalt. Kort fortalt handler det om alt det, vi normalt køber færdigt, med basis i tomat og peber/ chili, men som vi i vores romantiske hjørne gerne vil prøve kræfter med selv. Forfatteren fortæller om historie og kultur, mens hun anviser, hvordan man for eksempel laver sin egen ketchup og chutney.

Morten Guldberg, Vejle Amts Avis, 10 december 2015

Lektørudtalelse

Konservér dine tomater og chilier, så smagen bevares og holdbarheden forlænges. Camillla Plum deler ud af sine erfaringer med forskellige konserveringsmetoder af chili og tomat og byder på en række lækre opskrifter for alle, der holder af at sylte. (...) Bogen præsenterer sig flot med en rustik forside i ufarvet pap, som passer godt til indholdet. Opskrifterne er dejligt usentimentale og lette at gå til, da de ike kræver masser af udstyr eller mange ingredienser. (...)

Line Hoffgaard, DBC, uge 45 2015