Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Venskabets historie » Pressen skrev

Pressen skrev

Venner er - næsten - uovervindelige

Den ene er fra Berlin, den anden bor i Algeriet. To mænd møder hinanden iMichael Roes' samtidsroman ' Venskabets historie', og et følsomt forhold opstår. Det er stort - og lige til en film. (...) 'VENSKABETS HISTORIE' er den første roman på dansk af Michael Roes(født 1960), tysk forfatter, der bor i Berlin og selv er lidt af en rejsende. Det ligner begyndelsen til et smukt bekendtskab: Anslaget er stramt, oversættelsen rammer den dagbogsagtige stil, og resten er mindst lige så vildt spændende.

Michael Roes har dog ikke skrevet en gemen spændingsroman. Lige så lidt som han har begået en roman om en hvid mands (absurde) ufølsomhed. Roes sender sine varme hilsener til Camus, bestemt, men han har sin egen stemme. Her handler det om to følsomme mænds forhold.

Deres venskab: udspændt mellem to kulturer og plantet et dirrende (udefinerbart) sted mellem fortrolighed og fremmedhed. Der er en momentvis ømhed, som måske - måske ikke - er kærlighed. Men stensikkert: det hele er sindssygt sårbart.

Scenerierne i Algeriet er fantastiske (lige til en homoerotisk røverfilm!). Yanis' år i Berlin er ikke mindre voldsomme eller mindre gribende: Eventyret holder pause, og den vesteuropæiske hverdag tager over: Ved morgenbordet griser Yanis sig til, han vælter på sin cykel i trafikken, farer vild og får svamp i mundvigene og armhulerne. Man får ondt under læsningen og føler - midt i al genkendeligheden - pludselig selv hjemløsheden. Det er den stærkeste del af romanen. Fremmedheden bliver konkret. (...)

Det er svært at skelne kærlighed fra venskab her. Men stort er det. Og tragisk. Kulørt, jo, men også klogt. Michael Roes har blik for det globale og fornemmelse for det mytiske. Som sagt, den bog ville jeg gerne se i biografen.

Per Theil, Politiken, 6. august 2015. (5 hjerter)

Kærlighed på Café de la Jeunesse

Fra blik til berøring. Michael Roes fortæller om et møde mellem to mænd. Om en drøm, der brister, og om livet, som trods alt går videre. (...) Den 55-årige forfatter har i en årrække skrevet om lande som Saudi Arabien, Yemen og Algeriet, men denne fremragende roman om venskabet og kærligheden mellem en midaldrende tysker og en ung algerier er den første af hans bøger, der er oversat til dansk. (...)

LIGESOM i sine tidligere romaner giver Michael Roes også i Venskabets historie afkald på stemningsskabende landskabsskildringer og redegørelser for komplicerede politiske forhold. Som læsere er vi uafbrudt tæt på jeg-fortælleren. Fordi han oplever den, oplever vi også den algeriske brutalitet og skønhed. Og fordi han mærker den, mærker vi også den klaustrofobiske rastløshed i Berlin.

Romanens hovedspor ledsages af en række små, essayistiske passager om venskabet mellem mænd, sådan som det i årtusinder er blevet skildret i myter og litteratur. Vi kan læse om de to mesopotamiske kæmper, Gilgamesh og Enkidu, der både sloges og elskede med hinanden, om Det gamle Testamentes David og Jonathan, der »gik ud i marken« sammen, og sågar også om tegneseriehelten Batmans omsorgsfulde forhold til sin unge ven Robin.

Og mens vi læser, kan vi naturligvis ikke lade være med at sammenligne disse skikkelsers eventyrlige bedrifter med Matthias' og Yanis'.

Michael Roes' Venskabets historie minder på et vigtigt punkt om Thomas Manns berømte Døden i Venedig: I begge fortællinger ser vi stort set kun begivenhederne fra den forelskede midaldrende mands synsvinkel og ikke fra den unge mands. Men til forskel fra Manns hundrede år gamle novelle ender Roes' eminent nutidige og særdeles anbefalelsesværdige roman lykkeligvis ikke kun med afsavn og død. (...)

Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen, 9. oktober 2015

Et venskab mellem mænd

I 206 korte kapitler forsøger den tyske forfatter Michael Roes, født 1960, at skildre venskabets historie. Dels i kraft af citater fra alverdens filosoffer og andre kendte, fiktive såvel som faktiske, personer, fra Aristoteles over Michel Foucault og Roland Barthes til Robin og Batman (...) For det virker, som om fiktionen skal underbygge den teori, som fi-losofferne fremlægger, og det bliver for skematisk. Også selvom fiktionen næppe kunne have stået alene, og selvom det er og bliver i det filosofiske spor, at romanen for alvor bliver interessant. (...)

Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad, 4. august 2015.

Mennesker i eksil

(...) Lad os bare slutte genfortællingen der, hvor det for alvor spidser til og konstatere, at »Venskabets historie« kredser om magtforhold, identitet, seksualitet og eksilets desorientering og gør det via en fortælling, der er stærkest, når den beskriver livet i Algeriet. Michael Roes har rejst der, og det mærkes i fine, meget billeddannende og troværdige passager. (...) Mens billederne fra det dysfunktionelle, forråede Algeriet står klart for det indre blik.

Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, 15. august.

Lektørudtalelse

Tysk prisbelønnet forfatter skriver roman, hvor to unge mænd med forskellig kulturbaggrund udforsker følelser på grænsen mellem venskab og spirende homoseksualitet. For dig som søger en læseoplevelse af høj litterær kvalitet. (...) Interessant og velskrevet tysk roman der med ro lader et følelsesmæssigt og eksistentielt drama udspille sig imellem to unge mænd fra forskellige kulturkredse.

Carsten Güllich-Nørby, DBC, uge 38.