Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Det moderne gennembrud set igennem Erik og Amalie Skram
Det moderne gennembrud set igennem Erik og Amalie Skram
Kristian Hvidt: Det moderne gennembrud set igennem Erik og Amalie Skram. Udgivet september 2015. 1. udgave. 1. oplag. 412 sider. Indbundet. 349,95 kr. ISBN 978-87-7695-386-7.
Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson.
Køb”Det moderne gennembrud” handler om den danske kulturradikalismes opståen og første årtier. Kulturradikalismen var slet ikke Klaus Rifbjergs opfindelse. Den blev skabt ved en festlighed i november 1878, da den københavnske radikalisme omkring Viggo Hørup og Morgenbladet forenede sig med kredsen om brødrene Brandes. Bjørnstjerne Bjørnson var det fejrede midtpunkt, der velsignede formælingen. En vågen iagttager i de år var den unge forfatter Erik Skram. Han hørte hjemme i begge lejre; dels politisk som stenograf i Rigsdagen og dels som debuterende romanforfatter under Edvard Brandes’ protektion. Han oplevede tidens hovedstrømninger på nærmeste hold – han er en vigtig kilde til tidens Danmarkshistorie.
Skram er midterfiguren i denne anderledes skildring af tiden efter 1864. Udgået fra det nationalliberale borgerskab, frivillig soldat som 17-
Skram blev også en midterfigurer i ”den store nordiske krig om seksualmoralen”, der indvarsledes med Ibsens ”Et Dukkehjem”. Skram var selv et eksempel på tidens dobbeltmoral med mange forhold løbende. Indtil han ved Bjørnsons digterjubilæum mødte den smukke og begavede Amalie Müller og et stormfuldt forhold mellem dem begyndte – belyst i eftertiden gennem deres mere end 600 breve indbyrdes. Deres ægteskab gennemløb på mange måder de omskiftelser og argumenter, som belystes i 1880ernes offentlige debat om ”engift eller mangegift” med Bjørnson og Georg Brandes som hovedmodstanderne.
Erik og Amalies ægteskab er også et smukt drama om, hvordan han opgav sin egen karriere som forfatter for at stimulere og hjælpe hendes åbenlyse talent som ny-