Donatella Di Cesare: Heidegger og jøderne. Udgivet september 2015. 1. udgave. 1. oplag. 392 sider. Hæftet. 300 kr. ISBN 978-87-7695-389-8.
Tilrettelagt af Bjørn Ortmann, oversat af Conni-Kay Jørgensen.
KøbDa den romerske filosofi professor Donatella Di Cesares bog, Heidegger og jøderne, udkom på italiensk i december 2014, var den en bombe i Heidegger-diskussionen, især med afsløringen af, at Heidegger mente, at jøderne selv var skyld i Holocaust. Bogen er på rekordtid blevet oversat til dansk. Den bygger på omfattende studier med udgangspunkt i Martin Heideggers notesbøger, de såkaldte ’sorte hæfter’, som i disse år er under offentliggørelse. De sorte hæfter kaster lys over sider af den store filosof, som hidtil har kunnet bortforklares eller bagatelliseres. Det fremgår af hæfterne, at Heidegger var antisemit, med alt hvad dette betyder for forståelsen af en af det tyvende århundredes centrale kritikere af den moderne verden. Gennem behandlingen af Heidegger tager Donatella Di Cesare læseren med på en historisk tour de force i antisemitismen, et fænomen, som med disse års overfald på jøder og jødiske institutioner igen er blevet aktuelt.