Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Wenerid » Pressen skrev

Pressen skrev

Svensk barok på godt dansk

(...) Vist er disse digte en opvisning i raffinerede former. Det er oversættelsen sandelig også. Men det forhindrer ikke, at digtene, som Horace Engdahl nævner i et lige så formfuldendt forord, fører kærlighedens forrykte tale, så man indimellem glemmer, at der er 350 år og en enestående oversætter imellem dem og os. Og det i en sjældent smuk bog.

Thomas Bredsdorff, Politiken, 4. december 2014.Politiken synes

Elskovs ild ingen slukke kan

(...) en smuk, dobbeltsproget udgave af samtlige 101 sonetter, med kvikt causerende forord ved selveste Horace Engdahl.

(...) Wenerid giver os endnu en grund til at være poetisk misundelige på svenskerne - udover selve sproget. Ikke fordi vi ikke har fremragende 1600-tals-digtere - eller faktisk ikke så mange andre end Kingo jo - men vi har i hverken 1400-, 1500-, 1600-eller 1700-tallet digtere, der kvalificeret specialiserer sig i kærlighedssonetter à la Petrarca, den store italienske sonet-digter fra 1400-tallet...

Lars Bukdahl, Weekendavisen, 2. januar 2015.

Erotikkens spejlinger

( ...)Digtene er dog trods eller med den konventionelle natursymbolik fulde af sanselighed, af lange sorte nætter i tanken om Wenerids uopnåelige skønhed.

(...) Og langt lettere læselige er de, formentlig også for nutidens svenskere, end barokdigterens gammelsvensk og vildt blomstrende ortografi, før nogen retskrivningsnorm var til. Man må desuden beundre Anna Marie Bjergs snilde opfindsomhed i sonettens krævende rimmønster, der her alligevel får alle betydningselementer med i oversættelsen.

(...) Så det smukke stykke boghåndværk fra Forlaget Vandkunsten er på flere måder et særsyn.

Torben Brostrøm, Information, 2. januar 2015

At skrive om den ild

(...) Nu udgiver Forlaget Vandkunsten så disse digte, ledsaget af gendigtninger på nutidigt dansk af Anne Marie Bjerg. En lille begivenhed med kollosalt perspektiv.

(...) Der er noget både smukt og voldsomt over de her ansamlinger af konsonanter, og måden de afløses af vokalerne. Bjerg har sat sig selv på en speciel opgave. Hun skal, ved at omlægge sonetterne i et levende og åndende dansk, åbne op ind til en litteratur, som de færreste har mødt (...) Som oversætter er hun på én gang digter og kurator, forsker og formidler.

(...) Det er imponerende, hvordan Bjerg får lagt sprog og rytme om, samtidig med at hun får praktisk talt ethvert udsagn med. De mere spændstige femfodsjamber giver de danske sonetter en mere læsevenlig kadence end originalen.

(...) I en kultur, der hyperaktivt spytter mere og mere tekst ud, er vi nødt til hele tiden at genopdage fortiden. Og jo, der er mennesker som får et støvallergisk anfald, bare de tænker på litteratur fra før indeværende bogsæson – men så er der alle os andre, der er heldige at opleve fortidens fremmedartedhed som nyt bekendtskab. Og helt kontant, så bliver man i WENERID så rigeligt forsynet med hjælp til læsning, i form af oversætterens introduktion og efterskrift, samt et rigtig fint forord af ingen ringere end Nobelkomitéens tidligere formand Horace Engdahl. Enhver, der vil lytte efter rytmer og teksturer i sproget, kan få en oplevelse ud af WENERID. Lader man sig lokke til at dykke ned i stoffet, er der tilmed overhængende fare for at blive rørt.

Victor Ovesen, LitteraturNu.dk, 22. januar 2015.

Amors luner

Baroksonetter fra 1600-tallets Sverige! Hvem ville have gættet på, at det kunne gå hen og blive en af det aktuelle bogmarkeds succeshistorier? Men der er gaver, der kommer så uventede, og som er så iøjnefaldende anderledes, at det i sig selv skærper interessen. Her kan den passionerede oversætter yde sit særlige bidrag, og netop sådan en gave har vi fået med bogen »Wenerid. 101 sonetter«, udgivet af Vandkunsten i en tosproget udgave med forord af Horace Engdahl, tidligere sekretær for Det Svenske Akademi... At opgaven er lykkedes, så både poesi og kærlighedslængsel består, er en usædvanlig oversætterbedrift...

(...) Ambitionsniveauet har været højt hos rimdigteren, der må have tilhørt den litterære avantgarde i 1640ernes Sverige, hvor han ikke alene indførte det sydligere Europas litterære idealer, men også skrev om kærlighedslængsel og elskovsdrømme med en imponerende nuancerigdom og en friskhed, så alle buttede barokengle må have vendt sig rødmende bort... I »101 sonetter« er billedet af den elskede som en sol tilbagevendende, og den svenske mesterpoet rapporterer med smidige rim og stor sproglig opfindsomhed om kærlighedens skiftende følelser og sindstilstande.

(...) Betagelse, tilbedelse, begær, længsel og tvivl veksler, og ikke mindst oplevelsen af foranderlighed og flygtighed tolker sonetterne fra 1640erne, så også dagens forelskede vil kunne nikke indforstået til digtenes stemninger: »Forgængeligt som skygger der bortsvinder/ er alting: kommer, går, er ikke fast./ Alt er som vind og vejr i bratte kast,/ som røg, som fjer i blæsten det forsvinder.« Den oplevelse af flygtigheden er til at forstå og identificere sig med på tværs af århundrederne. Både Skogekär Bergbo fra 1600-tallets Sverige og oversætteren Anne Marie Bjerg fortjener beundring for deres indsats i kærlighedssonetternes tjeneste.

Jørgen Johansen, Berlingske, 21. februar 2015

Lektørudtalelse

I hundrede sonetter prises og jagtes den skønne Frigga. Til læsere af klassiske kærlighedssonetter.

(...) Anne Marie Bjerg har gjort et fint stykke arbejde. Sonetterne er selvhøjtidelige og selvironiske, og virker som et sjovt modstykke til mere klassiske sonetter.

( ...)der er intet at udsætte på kvaliteten af arbejdet der ligger bag bogen.

Allan Thomsen Volhøj, DBC, Uge 6 2015