Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Livets herlighed » Pressen skrev

Pressen skrev

Dr. Kafka og frk. Diamant

Selv, hvis man ikke har, ja, selv hvis man endnu ikke har læst en linje af Franz Kafka, tror jeg næppe, det er muligt ikke at blive grebet af denne meget smukke, på samme tid blufærdige og konkrete fortælling om forelskelse og død.

Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen, 18. oktober 2013.

Lektørudtalelse

Hjertegribende biografisk roman om Kafkas sidste år, som han delte med sin store kærlighed, Dora. Til Kafka-læsere og læsere af romaner om ulykkelig kærlighed.

Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse, uge 2013/49

Kafkas store kærlighed

MICHAEL KUMPFMÜLLER fortæller historien tæt og poetisk med motto fra Kafkas dagbøger: »Det kan meget vel tænkes, at livets herlighed ligger parat omkring enhver og altid i al sin rigdom, blot tildækket, i dybet, usynlig, langt borte. Men den ligger der, ikke fjendtligsindet, ikke modvillig, ikke døv. Kalder man på den med det rigtige navn, så kommer den. Det er trolddommens væsen, den skaber ikke, men kalder«. Kumpfmüller skriver ikke som Kafka, han cirkler langsomt og dvælende om den døende forfatter, hans tid og hans omgivelser, den nære familie, de fjerne forældre, vennerne - især Max, om hvem vi jo ved meget mere, end Kafka selv vidste.

Det var først efter forfatterens død, Max Brod besluttede at offentliggøre de værker, Kafka efterlod, blandt andre ' Processen', ' Slottet', ' Amerika'.

Jeg er usikker på, om Michael Kumpfmüllers roman ville være helt så interessant, hvis ikke det netop var Kafkas historie, han fortalte. Altså om Kumpfmüller selv har tilstrækkeligt meget at fortælle og tilstrækkelige midler til at gøre det uden det store navn, teksten lever af.

Han er meget omstændelig, Michael Kumpfmüller, og meget højtidelig, grænsende til det salvelsesfulde. Men det er en gribende historie.

Bjørn Bredal, Politiken, 3. januar 2014

Diamant ved Kafkas side

Nu har Michael Kumpfmüller skrevet en ypperlig roman om det ganske blufærdige og dog dybt lidenskabelige forhold mellem den hensynsfulde og fintfølende Kafka og den loyale Dora Diamant, måske hans livs sande kærlighed. Den er opdelt i tre afsnit: " at komme", " at blive" og " at gå".

Kumpfmüller er en fremragende og indfølende fortæller, der kan sin Kafka: hans dagbøger, hans tekster og hans breve danner det solide fundament under beskrivelsen af Kafka.

Kumpfmüller benytter en stærkt varieret fortællemåde med mange fortælletekniske finesser: snart er der stream of consciousness med hele dens umiddelbare tankeproces og associative teknik, snart dækket, direkte tale, snart tankereferat etc. etc.

Hans fintfølende roman skifter synsvinkel mellem Dora Diamant og Franz Kafka, efterhånden som romanen skrider frem mest hos hende.

Men Kumpfmüllers roman er ved siden af at være en biografi også et stykke tidshistorie, hvor de to forelskede oplever den uendelige inflation i Weimarrepublikken og prisernes himmelflugt - og i periferien rumsterer antisemitismen. Også af Max Brod er der et portræt, måske nok mindre entusiastisk.

Men læs den smukke kærlighedshistorie som en hyldest til Dora Diamant, der stod ved Kafkas side i hans sidste tid.

Jens Henneberg, Nordjydske Stiftstidende, 14. maj 2014