Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Snestormen
Snestormen
Vladimir Sorokin: Snestormen. Udgivet april 2012. 1. udgave. 1. oplag. 162 sider. Hæftet. 249,95 kr. ISBN 978-87-7695-262-4.
Tilrettelagt af Per Baasch Jørgensen.
UdsolgtRussisk stjerneforfatter er tilbage i fabelagtig topform
Forunderligt. Den litterære russiske stjerne Vladimir Sorokins (f. 1955) roman 'Snestormen' er et fantastisk og fabelagtigt opkog af diskret science fiction, allegorisk samtidskritik og grotesk pastiche på de store forgængere fra det nittende århundrede. Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken.
I en nedfrosset fremtidig verden haster lægen Garin af sted i kane for at redde sine landsmænd fra en udenlandsk pest. Mørket falder på, månen lader sig ane i glimt, og kulden bider.
Intet må forsinke ham! I møllen venter den fede, varme møllerkone, og ude på den åbne steppe frister narkopushere. Hestene slider, ulvene samler sig, og vejen deles og forsvinder i snefoget. Snart er Garin og hans kusk på vej ind i alle tiders litterære russiske snestorm.
Oversat af Tine Roesen.