Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Mennesker glemt af Gud » Pressen skrev
Pressen skrev
Tæt på hverdagen i Cairo
Mennesker glemt af Gud er Cosserys debut fra 1941 og består af en række humoristiske fortællinger fra Cairos slumkvarterer og skildrer kontrasten mellem rig og fattig. Han gør grin med autoriteter, og dovenskab, der normalt betragtes som et negativt karaktertræk, fremhæver Cossery som en form for fordybelse og meditation.
Kathrine Tschemerinsky, Jyllands-
Han skrev højst en linje om dagen
(..,) DE KALDTE HAM ' Nilens Voltaire', både på grund af hans fnysende foragt for al bedsteborgelighed og på grund af hans mellemøstlige baggrund.
(...) Men tak for de to bøger. De formidler et møde med ' Nilens Volatire', som giver inspiration, grin og kuldegysninger.
Bjørn Bredahl, Politiken, 14. december 2014 
Kairo på vrangen
Uhyre præcist og syrligt beskriver den franske forfatter Albert Cossery livet i Kairos gader, der befolket med lutter sære eksistenser.
Forfatteren ved, at har man først boet i alle byers moder, er man mærket for livet.
Cossery går til sagen uden omsvøb, og det er mageløst morsomt.
Her beskrives den hashrygende strygemand, der intet fornuftigt foretager sig dagen lang, og alligevel er han er vigtig del af det sociale liv i gaden. Han overvejer at banke konen, fordi skrigene vil udløse svigermors medynk og dermed nogle mulige penge til et afdrag på et lån. Han besinder sig dog heldigvis. Det er alt for varmt til den slags fysiske aktiviteter.
Albert Cossery værdsatte selv dovenskabet og skrev højst en sætning om ugen. Til gengæld er sætningerne fulde af liv, ja, nærmest giftige i deres tørre udlevering af den tossede dagligdag i Kairo.
Sanne Opstrup Wedel og Ib Asmussen, Jyllands-
I den sorte gryde
Det drejer sig om mennesker, der som titlen antyder, er glemt af Gud i en sådan grad, at de ikke længere har noget, de kan miste, og så er der kun rusen tilbage. Men når de fattige har ramt bunden, får de undertiden mod til at trodse autoriteterne i form af korrupte gadebetjente eller til i et vildt øjeblik at tro, at de selv kan ændre deres skæbne.
Når dette indtræffer, som i »De sultne drømmer kun om brød«, sker der også en forvandling med selve kvarteret. Det finder sig ikke længere i forholdene og vil selv styre dem i en smukkere retning. Vi befinder os generationer før begivenhederne på Tahrir-
Cossery nævner selv blandt andre Balzac og Dostojevskij som inspirationskilder, men det er nok vigtigere, at han helt igennem er sin egen i og med, at han både her og i sine øvrige værker tager de udstødtes parti imod de lovlydige, hårdtarbejdende borgere, hvis ambitioner og materialisme blot skaber en falsk virkelighed. Nej, det gælder tværtimod om at tilfredsstille sine umiddelbare behov og dyrke dovenskaben som for eksempel i romanen Dagdriverne i den frugtbare dal fra 1948, hvor hovedpersonen sover i syv år og kun står op for at spise. Hvorfor holde sig vågen, når man kan forsvinde i søde drømme? lyder budskabet.
Cossery ville næppe få stillet megen spalteplads til sin rådighed i vore dages verden, hvor værdierne er de diametralt modsatte.
... [En] vidunderlig ... novellesamling, som dagdrømmere og driverter ikke bør tøve med at kaste sig over.
Lars Bonnevie, Weekendavisen 27. januar 2012.
Lektørudtalelse
Lille samling af fortællinger fra Kairo i forrige århundrede om samfundets nederste menneskeflod og deres foragt for materielle (uopnåelige) gode og det daglige langsomt levede liv.
Sanne Caft, Lektørudtalelse, uge 49, 2011.