Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Vi går gerne langt for vore døde. Kirkegårde og landskaber i Grønland » Pressen skrev

Pressen skrev

Grønlandske kirkegårde

Det er Lone van Deurs’ store fortjeneste som den første at have sat fokus på et af Grønlands største og mærkeligste klenodier, nemlig det ejendommelige menneskeskabte kirkegårdslandskab, dog med en tydelig præference for det beskedne og tilbageholdende, således som man ikke mindst finder det i bygderne. ”Der er smukt, uendelig smukt, med en utrolig ro og udsigt til alle sider, også til himlen. Det er svært at komme videre,” hedder det efter besøget i det nu næsten forladte Akuliaruseq i Sydgrønland. Når det kommer til den nye kirkegård i Ilulissat, ”praktisk” placeret på vejen ud mod lufthavnen så man ikke mere behøver at gå så langt for sine døde, men kan klare det hele fra bilen, er tonen mere forbeholden.

Man må håbe, at bogen om de grønlandske kirkegårde når ud til læsere overalt i landet, ikke mindst ude på kysten, hvor man med rette vil kunne glæde sig over denne vidende og oplysende, men også medrivende og indforståede hyldest fra en af Danmarks kendteste landskabsarkitekter til det grønlandske kristne kulturlandskab. Thorkild Kjærgaard i avisen Sermitsiaq den 27. juni 2013.

De døde grønlændere fortæller
Landskabsarkitekt Lone van Deurs har gennemrejst Grønland i ti år for at undersøge grønlandske gravpladser og kirkegårde, deres placering i landskabet og deres betydning. Det er der kommet et meget smukt værk ud af ...
I Grønland ligger kirkegårdene adskilt fra de levendes boliger, gerne langt væk. Til gengæld har de døde de allerfleste steder den mest storslåede udsigt, der kan opdrives. De ligger med udsigt til jagtmarker på land og på havet, til steder med rigeligt bytte og i tæt forbindelse med den storslåede natur.
Kun i nyeste tid, hvor flyvepladser og urbanisering sine steder er anlagt uden hensyn til landskabets karakter, sker der brud på de ældgamle skikke, der stammer tilbage fra hedenskabets tid. Det forstår man både på bogens indledning ved eskimologen Karen Nørregaard og på selve teksten ...
[Teksten] emmer ... af kærlighed til grønlænderne og naturen ... [og] bogen skal læses for sine sansninger af natur, af menneskene og deres kultur, og ikke mindst ses for sine helt igennem storslåede og betagende billeder.
Karen Syberg, Information 27. juli 2011.

Liv og død i Grønland
... en stærkt anbefalelsesværdig bog.
... inspirerer i den grad til selvsyn, og ... er en unik registrering anno 2010.
Gunnar Christensen og Solveig Stenholm, Landskab nr. 5, 2011.

De døde og deres landskaber (fire hjerter ud af seks)
I et digert værk skildrer landskabsarkitekt Lone van Deurs resultatet af knap ti års besøg på grønlandske kirkegårde. Bogen, 'Vi går gerne langt for vore døde', er en grundig gennemgang af kirkegårde i alle egne af Grønland. Van Deurs' ønske har været at undersøge sammenhængen i mellem natur og kultur. »Hvem har skabt det? Og hvorfor lige her?«, skriver hun i et lille indledende forord. Hun er optaget af den dialog, kirkegården som menneskeskabt kulturelement indgår med den omkringliggende natur.
Bogen er med sine 278 sider i stort format og 200 farvefotografier taget af forfatteren selv en kirkegårdens tour de force.
Vi er på besøg på den mindste kirkegård i den for længst rømmede bygd til de største kirkegårde i Nuuk. Vi er i byer, eller bygder, hvor den først anlagte kirkegård nu ligger i noget, der ligner et trafikkryds, og den sidst anlagte ligger langt ude på landet - langt uden for byen.
Lone van Deurs er en nænsom iagttager og nøjeregnende registrant. Hun måler op, tæller kors og beskriver beplantningen, og hun følger sine registreringer op med fotografier af det, hun ser og beskriver.
Eller også er det omvendt. Det gør ingen forskel, for der er er mange smukke billeder i bogen.
BOGENS GRAFIKER og tilrettelægger, Carl-H. K. Zakrisson, er en konsekvent mand, så afsnittene, der varsler et nyt sted, begyndes alle med et opslagsbillede, en overskrift og en tekst, der har omløb - og altså fortsætter på de kommende opslag. Det er fortællende og informative fotografier, der straks sætter os i stand til at danne os en idé om det sted, vi nu er kommet til ... Bedst fungerer billederne og præsentationen, hvor van Deurs og Zakrisson giver den fuld gas. Det gør de med nogle flotte billeder, som de tillader sig at bruge et helt opslag på. Det er både billeder, hvor vi kommer på afstand af selve kirkegården og dermed bliver vidner til dens samspil med omgivelserne, men også billeder af, hvad man kunne kalde kirkegårdens interiør, altså billeder, der viser selve kirkegården set indefra.
Per Folkver, Politiken 13. august 2011.

Mindesmærker over en svunden tid
Landskabsarkitekten Lone van Deurs har skrevet en stor bog om kirkegårde og landskaber i Grønland ...
Lone van Deurs synsvinkel på stoffet er konsekvent landskabsarkitektens, hvilket dog ikke har afholdt hende fra at opsøge viden inden for andre områder, såsom rejseberetninger, myter og sagn, dertil lokalhistoriske optegnelser, ministerielle forordninger og breve. Samtaler med gejstlige, forskere, fangere og fiskere fremhæver hun som en anden vigtig kilde. I forordet erkender hun, at hun ikke har gennemført en systematisk udforskning af emnet grønlandske gravpladser, men har ladet sig styre af " begejstring" - angiveligt en fremgangsmåde, der for hende selv har betydet en ny forståelse af treklangen landskaber, kultur og mennesker.
Claus Grymer, Kristeligt Dagblad 15. august 2011.

Kirkegårde og landskaber i Grøndland
Bogen med kirkegårdene i Grønland er ubetinget en meget smuk bog. Fotos af skønne steder, hvor man i gennem tiden har begravet sin kære.
Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende 10. september 2011 og Kulturkapellet. Se hele anmeldelsen her.

Lektørudtalelse
Forfatteren har på fin vis beskrevet grønlandske kirkegårde, bygder og landskaber, så man næsten føler, man selv er der. Et særdeles flot værk.
Mette Fersum, uge 32 2011.

Kirkegårdskultur på grønlandsk
... det er en smuk og - emnet til trods - en meget livsbekræftende og begejstringssmittende bog som Lone van Deurs har skrevet og taget billeder til. Kirkegårdene er spændende i sig selv, men det handler også om landskabet, kulturhistorien og det moderne Grønland på kanten af klimaændringer og olieeventyr.
Perspektivet er med.
Grønt Miljø 18. oktober 2011.

Grønlænderne går langt for de døde
Det var mødet med en grønlandsk kirkegård, anlagt med udsyn over fangstpladser og isfjelde, som sendte Lone van Deurs ud på en dekades rejser for at fotografere og beskrive Grønlands kirkegårde i byer og bygder fra Thule i nord til Kap Hope på østkysten.
Bogen er ... en personlig beretning om landskaber, kultur og mennesker i Grønland, og omdrejningspunktet er grønlandske kirkegårde, fordi netop de er anlagt ud fra et ønske om at skabe noget smukt i respekt for mennesket og i dialog med landskabet.
Fyens Stiftstidende 26. juni 2011.