Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Baby's in black » Pressen skrev

Pressen skrev

Elegant tristesse

Baby' s In Black er titlen på en to minutter kort sang af Paul McCartney og John Lennon. Den stammer fra LP'en Beatles for Sale fra 1964 og handler om en pige, der iklædt sort sørger over sin tabte kærlighed, som »aldrig kommer tilbage«. Men hvad de færreste måske ved, er, at sangen handler om den tyske pige Astrid Kirchherr, som tog en lang række fotos af Beatles i Hamborg og blev forlovet med bandets første bassist, der døde af en hjerneblødning bare 22 år gammel.
Er man Beatles-fan, kender man godt historien om gruppens tid i Hamborg mellem 1960 og 1962. Her blev bandet for alvor sammenspillet og lagde grunden til den musik og det særlige image, der senere gjorde dem verdensberømte. Gruppen bestod dengang af Lennon, McCartney og Harrison samt bassisten Stuart Sutcliffe, som Lennon kendte fra kunstskolen, plus den til lejligheden hyrede trommeslager Pete Best ...
Hele denne historie fortælles i enkle sort-hvide tegninger af den prisbelønnede tyske serieskaber Arne Bellstorf i Baby' s In Black, en tegneserie for voksne. Tonen er forbilledlig klar i sin melankolske og nostalgiske klang. Da det er virkelige hændelser og virkelige personer, det handler om, og det samtidig er et allerede nøje beskrevet kapitel af rockhistorien, er det så meget desto mere imponerende, at man faktisk får fornemmelsen af at se tingene fra en ny synsvinkel. Nærhed, følelser og indlevelse er bogen nemlig propfuld af, især forholdet mellem Stuart Sutcliffe og Astrid Kirchherr er fint beskrevet i den ganske enkle grafiske stil med farveblyantsbløde sort-hvide streger og skraveringer. Bogen er ikke kun et kuriosum for Beatles-fans, men udgør i sig selv både et spændende tidsbillede og en vaskeægte storromantisk tragisk kærlighedshistorie. Så kan man næsten ikke bede om mere.

Nikolaj Mangurten Lassen, Weekendavisen, 5. august 2011.

Tysk tresser-tristesse

”Baby’s in Black” tager afsæt i den store fortælling om The Beatles. Men ikke den del, der handler om et verdensomspændende kulturfænomen, der med guitarist og sanger John Lennons spøgefulde ord voksede sig ”større end Jesus”.
I stedet er vi tilbage ved den spæde begyndelse i 1960, hvor fem Liverpool-drenge tager til Hamborg for at tjene penge som husorkester på lyssky Reeperbahn-værtshuse. Blandt publikummerne er en ung Klaus Voormann, senere én af The Beatles’ talentfulde hangarounds, og fotografen Astrid Kirchherr. Hun har et godt øje til bassisten Stuart Sutcliffe, og mens de to finder hinanden, knipser hun beatlerne og ”designer” deres vandkæmmede frisurer. Affæren får en brat ende, da Sutcliffe dør af en udiagnosticeret sygdom i 1962 ...
Bellstorfs streg er sikker og spændende: Grove, kullede omrids og detaljearbejde med gnidret blyant. Hans figurer er enkle, cartoony og flegmatiske, til gengæld kan de udtrykke meget med en let rødmen i kinderne ... [Han] har et udtryk, der er helt hans eget, og han benytter originale, interessante greb, f.eks. når ellers rolige samtalescener skildres med rastløse, intuitive vinkelskift. ”Baby’s in Black” efterlader ingen tvivl om, at den tyske serieskaber er et kæmpetalent.

Erik Barkman, Nummer 9, 23. maj 2001. Læs hele anmeldelsen her.

Et helteepos

[Der er] substans i tyske Arne Bellstorfs grafiske roman Baby's in Black, selv om den gør en forbavsende lys og let fortælling ud af en tragedie. Bellstorf har på baggrund af samtaler med den tyske fotograf Astrid Kirchherr skabt en sørgmodig kærlighedshistorie om hendes forhold til Stuart Sutcliffe, The Beatles' bassist i deres tid som hårdtarbejdende værtshusorkester på Hamborgs berygtede Reeperbahn, hvor de fyret op af speed og sprut spillede syv timer på hverdage og otte i weekenden.
Resultatet er en fortælling om ungdom og kærlighed, der fint formidles af den løst skitserede kulstreg. Det er svært at komme uden om, at The Beatles er et fortærsket emne, men Bellstorff vægter heldigvis portrættet af de unge elskende, der smager på ord som 'angst' og 'doppelganger' og leger med tidens modefilosofi. Resultatet er en mere interessant læseoplevelse, end hvis det blot havde været et helteepos om The Beatles, før de blev til The Beatles.

Benni Bødker, Information, 24. juni 2011.

Stemningsmættede kulstreger

Den er naturligvis et must for alle Beatles-fans, men "Baby's in Black" er også en glimrende, afdæmpet, enkel og hjertegribende kærlighedshistorie om forholdet mellem en ung, smuk hamburgenser og " den femte beatle", Stuart Sutcliffe, der vil tiltale alle hel-og halvromantiske sjæle.
I kulstreger skildrer den tyske tegner Arne Bellstorf, hvordan en ung, kvindelig tysker bliver venner med The Beatles, da de spillede på Reeperbahn i Hamburg.
Hun bliver også mere end venner med en af beatlerne, Sutcliffe, der valgte musikken fra til fordel for kunstakademiet i Hamburg.

Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende, 29. maj 2011.

Tysk 60’er pastiche i sorte streger

Selvom mørket er til stede som en subtil påmindelse om romanens tragiske tilsnit, er det i de lyse øjeblikke, at fortællingen for alvor træder i karakter, og sætter tyk streg under, at Arne Belstorff roligt kan lægge sig til rette i kategorien over nye talenter fra det tyske graphic novel miljø. Specielt kærlighedsscenerne, hvor Belstorff vælger at lade Beatles naivt-uskyldige tekster fungere som overskrift til Astrid og Stuarts spirende affære, fremkalder han en sød og fin ramme om de to hovedpersoner, som præger hele romanens stemning. Med sine rene linjer, enkle tableauer og mundrette og sympatiske dialoger rammer han en fin balance mellem enkelhed og dybde, som gør handlingen levende, medrivende og frem for alt giver læseren en ægte fornemmelse af at være til stede.

Kristine Snedker, LitteraturNu.dk. Læs hele anmeldelsen her.

Livets historie

Arne Bellstorf fortæller den tragiske historie i afdæmpede sort-hvide tegninger, og han tegner et fint billede af Hamburg og tiden, lige inden hele verden blev ramt af Beatles og aldrig blev den samme igen.
Som Arne Bellstorf selv har formuleret det: 'Livet skriver de bedste historier.' Smukt og bevægende.

Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet, 25. juni 2011.

Som et græsk skæbnedrama

Kærlighedshistorien (...) fortælles nænsomt og poetisk i Bellstorfs enkle, men samtidig stærkt udtryksfulde krigttegninger. Som et græsk skæbnedrama bevæger handlingen sig fremad mod den uafvendelige afslutning, som læseren kender på forhånd. Men Bellstorfs indfølte fortælling gør, at man involverer sig fuldt ud i personernes sorger og glæder undervejs.

Som et græsk skæbnedrama bevæger handlingen sig fremad mod den uafvendelige slutning, som læseren kender på forhånd. Men den atmosfæreladede beskrivelse af en tid og af nogle skelsættende begivenheder i en række personers liv gør, at man involverer sig fuldt ud i personernes sorger og glæder undervejs. Smukt.

Steffen Kronborg, Holte Bibliotek, Rudersdal Avis 2. august 2011.

En vaskeægte storromantisk tragisk kærlighedshistorie

Tonen er forbilledlig klar i sin melankolske og nostalgiske klang. Da det er virkelige hændelser og virkelige personer, det handler om, og det samtidig er et allerede nøje beskrevet kapitel af rockhistorien, er det så meget desto mere imponerende, at man faktisk får fornemmelsen af at se tingene fra en ny synsvinkel. Nærhed, følelse og indlevelse er bogen nemlig propfuld af, især forholdet imellem Stuart Sutcliffe og Astrid Kircherr er fint beskrevet i den ganske enkle grafiske stil med farveblyantsbløde sorth-hvide streger og skraveringer. Bogen er ikke kun et kuriosum for Beatles-fans, men udgør i sig selv både et spændende tidsbillede og en vaskeægte storromantisk tragisk kærlighedshistorie. Så kan man næsten ikke bede om mere.

Nikolaj Mangurten Lassen, Weekendavisen, 5.august 2011