Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tyrkiske breve

Tyrkiske breve

Claus-Peter Haase, Melchior Lorck, Mikael Bøgh Rasmussen, Ogier Ghislain de Busbecq: Tyrkiske breve. Udgivet december 2010. 1. udgave. 1. oplag. 284 sider. Indbundet, illustreret, stort format. 349 kr. ISBN 978-87-7695-125-2.

Tilrettelagt af Sabine Golde, oversat af Claus Asbjørn Andersen.

Køb

19 x 32 cm, tilrettelagt af Sabine Golde

Ogier Ghislain de Busbecq var tysk-romersk kejserlig udsending i Konstantinopel fra 1555 til 1562. Hans rejsebreve fortæller levende og dramatisk om livet ved Süleyman den Prægtiges hof og hører til klassikerne indenfor både rejselitteraturen og den diplomatiske litteratur. Brevene er fulde af anekdoter og fantastiske detaljer, hvor man bl.a. kan læse om en badeferie i Marmarahavet i 1550erne. De er desuden en vigtig kilde til forholdene i det tyrkiske samfund på det tidspunkt, hvor Osmannerriget oplevede sin blomstringstid.

Busbecqs breve ledsages af mere end 70 træsnit af den danske tegner Melchior Lorck, der var tilknyttet den tysk-romerske ambassade på samme tidspunkt. Melchior Lorck (ca.1526/27-efter 1583) er blevet betegnet som en af renæssancens mest originale kunstnere, en ener i både motivisk og stilistisk henseende.

Træsnittene viser det osmanniske riges befolkning, sæder og skikke og stammer fra det såkaldte ”Tyrkerværk”. Det hævder sig internationalt ved både at være et af det sene 16. århundredes grafiske højdepunkter og ved at være den eneste udførlige visuelle kilde til det tyrkiske samfund i midten af 1500-tallet.

Busbecqs Tyrkiske breve illustreret med Melchior Lorcks billeder udkommer for første gang på dansk og i samme udstyr som Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse og Beskrivelse af Arabien affattet af Carsten Niebuhr.

Tyrkiske breve er 21. bind i Carsten Niebuhr Biblioteket.