Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Antikrist: Problemet om det onde. Et essay om fjendebilleder » Pressen skrev

Pressen skrev

Hør DR-udsendelsen Agenda om det onde den 6. december med Aksel Haaning

Læs også Rune Engelbreth Larsens anmeldelse af bogen, som blev bragt i Politiken den 26. november 2009: http://www.humanisme.dk/artikler/art03009.php

Både troende og ateister misforstår det onde

Der går en lige linje fra evangeliernes fjendebillede af jøderne til holocaust. Det mener lektor i filosofi, idehistorie og religion på RUC, Aksel Haaning. Nu udsender han en bog, "Antikrist", om det ondes problem. Hvis vi ikke interesserer os for de religiøse tekster, men forviser dem til privatsfæren i en oplyst sekularismes navn, risikerer vi at overse virkelighedens ondskab, mener han.

Karen Syberg, Interview med Aksel Haaning i Information, 26. november. Læs hele interviewet her.

Et frø af jødehad

Blev baggrunden for holocaust etableret i Bibelens evangelier? Det spørgsmål rejser lektor i religion, filosofi og historie på RUC Aksel Haaning i sin bog Antikrist. Ud fra de evangeliske beretninger om korsfæstelsen af Jesus er der opstået et fjendebillede af jøder, som gennem århundreder på forskellig vis har vist sit ansigt i europæisk kultur ved korstog, fordrivelse af jøder og ikke mindst hos Martin Luther. Hitler omsatte derfor under Anden Verdenskrig så at sige blot de allerede eksisterende fjendebilleder til praksis.

Mirian Due Steffensen, Information, den 28. november 2009. Læs hele artiklen her.

Større forståelse

En lærd og vægtig bog gennemanalyserer centrale tekster, der belyser tanken om dualismen, kampen mellem det gode og onde, i europæisk tradition. Forfatteren giver en større forståelse for skabelsen af fjendebilleder og giver stof til fornyet diskussion af det religiøse.

Anny Skov Madsen, Lektørudtalelse, uge 2009/51