Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Dagens tegning

Dagens tegning

Per Marquard Otzen: Dagens tegning. Udgivet december 2009. 1. udgave. 1. oplag. 164, stort format. Indbundet, illustreret. 399 kr. ISBN 978-87-7695-153-5.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson, illustreret af Per Marquard Otzen.

Køb

24,5 x 35 cm., indbundet. Med forord af Suzanne Brøgger.

Under den kolde krig kunne man hvert år til jul lune sig ved gensynet med årets bedste tegninger af Danmarks bedste bladtegnere, genudgivet som hæfter. Der var ingen jul uden Herluf Jensenius' venlige streger eller Bo Bojesens vintervrisne venstrevikinger.

Også i dag er der brug for lune bøger i en kold tid. Politikens tegner, Per Marquard Otzen, udsender derfor 134 af sine bedste tegninger i bogform. De har alle under overskriften ”Dagens tegning” i årene 2005-2009 været bragt på Politikens debatsider som politiske kommentarer til aktuelle emner.

Som læsere af Politiken (og tidligere Information) vil vide, er Per Marquard Otzen en virtuos pennefører for svimlende synspunkter. Hans bedste tegninger hører blandt tidens morsomste kommentarer.

I overensstemmelse hermed fremstår bogen ikke kun som en dagbog over politiske, kulturelle og sociale højdepunkter i de forløbne år. Den er også et fornemt album, trykt på svært papir og i passende eksklusivt udstyr.

Per Marquard Otzen er flere gange blevet hædret for sin indsats som tegner, senest med Akademiets Eckersberg Medalje 2007 og Danske Bladtegneres Hans Bendix Prisen 2008.