Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Rejser i det indre af Afrika » Pressen skrev

Pressen skrev

Hvid mands rejse til Mørkets hjerte. Det er imidlertid hans åbenhed, nysgerrighed og ukuelighed, der gør læsningen af hans første rejse til en milepæl i rejselitteraturen, for manden er også følsom og medfølende i tidens ånd. Han åbner Afrika for publikum, hvilket ses af, at udgivelsen af hans beretning i 1799 bliver en bragende succes. Den ejer en frisk og livlig fortællestil, der kommer smukt frem i den danske oversættelse. Lars Bonnevie, Weekendavisen, 3. marts 2006.

Mageløs Mungo. Bogen tilhører verdenslitteraturens klassikere for sine mange lag af betydning - til de faktuelle lægges myten om hans egen undergang, om det nye, vestlige menneskes rastløshed og dets drømmende, dødsrivende møde med det eksotiske. Fascinerende fortællekunst. Peter Tygesen, Information, 18. februar 2006.

Rejser mod solopgangen. Vital og foryngende læsning for enhver sofaglobetrotter ... Park var ubesindig, ja dumdristig, og hans historie er objektivt betragtet en fuldendt tragedie. Men den er også en bevægende triumf. For nysgerrigheden, rejselysten, den splittergale verdensappetit. Christian Graugaard i Politiken , den 25. februar 2006.

Livet ved Niger-floden. Beretningen om den skotske opdagelsesrejsende Mungo Parks rejser i Afrika er et storladent drama, der stiller spørgsmål til den moderne læser ... Det er ikke opmærksomhed, opdagelsesrejsende som Mungo Park og den lidt tidligere åndbroder Carsten Niebuhr savner lige nu ... ja, Niebuhr har fået sin egen menighed. Der holdes foredrag i et væk. Arrangeres rejser i hans fodspor. Og hvorfor? Den intense interesse er næppe tilfældig, sådan som vestlig og islamisk kultur knurrer ad hinanden netop nu. For mange er fascinationen rettet mod de rejsede selv med ”De Vilde” som et eksotisk bagscenetæppe, det er fascinationen af kampen for at at bemestre det fremmede og ikke lade sig destruere af det. Niebuhrs og Parks antropologiske værdi dyrkes vel kun af de få. Mon ikke eurocentrismen titter frem under en kun tilsyneladende etnografisk interesse? Det er europæernes civilisatoriske overlegenhed, der dyrkes, for det er os, der har haft overskuddet til at beskrive dem - ikke omvendt. Det er rationalitetens brydetag med alt det vilde uden for dens rum, ligesom de gamle romere skrev om folk fra ”Barbaricum” som det sanselige og rå modbillede til deres egen ophøjede civilisation. Morten Petersen, Kristeligt Dagblad, 2. marts 2006

Fortabt i Afrika. Den ægte vare, og som litterært kulturmøde uden mange sidestykker. ... Mungo Park var nok i sit udgangspunkt den engelske imperialist, der ikke er i tvivl om sin kulturs overhøjhed, og hvad der frastøder ham ved de kulturer han møder. Ikke mindst udtrykt i bemærkninger om islam, som ville få Louise Frevert til at rødme. Jakob Levinsen, Jyllandsposten , den 18. februar 2006.

En mand er en mand. Nu har forfatteren Henrik G. Poulsen fordansket den i et formidabelt sprog, der leder tanken hen på Ernest Hemmingway med "Afrikas grønne bjerge" og Joseph Conrad med "Rejsen til mørkets hjerte". Karen Skovbjerg i Jyske Vestkysten 16. februar 2006.

Rejsen til Afrikas ukendte indre. Forlaget Vandkunsten har i 200 året for den opdagelsesrejsende skotte Mungo Parks død offentliggjort hans rejsebeskrivelser fra Vestafrika. De er fyldt med spændende historier om vilde dyr, grusomme rytterfolk, nysgerrige indfødte og hjælpsomme slaver. Jens Ejsing i Berlingske Tidende 6. marts 2006.