Forlaget Vandkunsten » Bøger efter emne » Carsten Niebuhr Biblioteket » Om Carsten Niebuhr Biblioteket

Om Carsten Niebuhr Biblioteket

Carsten Niebuhr Biblioteket er en skriftrække om islamisk kunst, kultur, samfundsforhold og religion, forfattet af internationale islamforskere.

Skriftrækken udgives i et samarbejde mellem C.L.Davids Fond og Samling og Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet. Serien omfatter mellem to og fire bøger årligt. I 2016 udkommer:

Baggrunden for Carsten Niebuhr Biblioteket er den til tider heftige debat om islamisk kultur og religion, som raser i de danske medier. Serien er imidlertid ikke et debatindlæg, men derimod et forsøg på at sikre, at der forefindes en videnskabeligt lødig litteratur om islam på dansk, så offentligheden kan få et bredere og mere sagligt indblik i islamisk kunst, kultur og religion.

Carsten Niebuhr Biblioteket er opkaldt efter Carsten Niebuhr, der for den danske konge forestod en videnskabelig ekspedition til Yemen i årene 1761-1767. Det var derfor naturligt at indlede skriftrækken med Carsten Niebuhrs rejseberetning, der netop viser ham som en omhyggelig og saglig formidler af viden om den islamiske verden.

Carsten Niebuhrs rejseberetning i to bind, hans beskrivelse af Arabien i ét bind og den hidtil uudgivne dagbog fra en af de andre deltagere i ekspeditionen, Frederik von Haven, udgør en særlig gren af skriftrækken. Herudover rummer serien bøger om emner som islamisk lov og statstænkning, arkitektur, byer, universiteter, mystik, kvinder, rejselitteratur, politiske bevægelser, Shia-islam, det Osmanniske Rige, Alhambra og Koranen.