Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Min Sundheds Forliis. Frederik Christian von Havens rejsejournal fra Den arabiske Rejse 1760-1763

Min Sundheds Forliis. Frederik Christian von Havens rejsejournal fra Den arabiske Rejse 1760-1763

Anne Haslund Hansen, Frederik Christian von Haven, Stig T. Rasmussen: Min Sundheds Forliis. Frederik Christian von Havens rejsejournal fra Den arabiske Rejse 1760-1763. Udgivet januar 2005. 1. udgave. 1. oplag. 404 sider. indbundet. 350 kr. ISBN 87-91393-10-8.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson.

Køb

Frederik Christian von Havens rejsejournal fra Den arabiske Rejse 1760-1763. Udgivet og kommenteret af Anne Haslund Hansen og Stig T. Rasmussen. Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson.

Deltagerne i Frederik Vs ekspedition til Arabien 1761-1767 havde pålæg om hver især at føre en rejsejournal. Min Sundheds Forliis er en sådan logbog fra rejsen, skrevet af ekspeditionens filolog, Frederik Christian von Haven. Journalen begynder i København og læseren følger hans rejse ned gennem Europa til Istanbul og Kairo og videre til Mokka, hvor han nedfældede de sidste ord blot få timer før sin død. von Havens aldrig tidligere publicerede rejsejournal føjer nye brikker til vores billede af ekspeditionen, men den er først og fremmest et personligt og gribende dokument. Læseren kommer tæt på personen bag den von Haven, som mange hidtil kun har kendt som skurken i Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien Carsten Niebuhr, ekspeditionens eneste overlevende, vægrede sig ved at udgive von Havens rejsejournal. von Haven var stridbar og hyperfølsom, og hans journal gengiver replikskifter, begivenheder og indtryk, som næppe alle egnede sig for at blive offentliggjort i samtiden. I stedet blev den, efter 242 år og med døden som mellemmand, en enestående nærgående kilde til ekspeditionen og dens medlemmer. von Haven skrev med rystende pen sin sidste indførsel: d.25 May 1763 form: efter Middag gav Gud mig, som ieg troer, en Salig ende. Ieg var fød d 26 Iunii 1728. Fra bogens indledning: Frederik Christian von Haven var filologen på Frederik V’s ekspedition til Arabien, en af Danmarkshistoriens store videnskabelige satsninger, hvis hovedformål var at tilvejebringe nye kilder til studiet af Bibelens kulturelle og geografiske forankring og historiske kontekst. Ekspeditionen favnede bredt over både naturvidenskabelige og humanistiske discipliner og hvilede på en empirisk tilgang, hvis resultater var udset til at sætte ny standard for videnskabelige feltstudier.

Ekspeditionen var dermed et barn af oplysningens rationelle ambitioner, men blev også dens offer. De rejsende blev undervejs mødt af en barsk virkelighed, der hverken lod sig ordne eller kontrollere, men ramte dem på livet. Frederik Christian von Haven døde som den første, knap 36 år gammel. Rejsen tog sin begyndelse i januar 1761, og sluttede knap syv år senere, i november 1767, da den eneste overlevende, Carsten Niebuhr, vendte hjem til København.
Den uundværlige skurk – Thorkild Hansens von Haven
Få begivenheder i dansk 1700-tals historie kan i dag omtales med samme selvfølgelighed som Den Arabiske Rejse. Æren for dette kan alene tilskrives forfatteren Thorkild Hansen og hans fængende historiske roman Det Lykkelige Arabien, som udkom i 1962. Bogen var den første i en række af dokumentaristiske romaner, som gav forfatterskabet stor folkelig udbredelse, og den er siden udkommet i talrige genoptryk og oversættelser. Bogen er formelt set en hyldest til Carsten Niebuhr, men den virkelige hovedperson er von Haven, romanens sorteper. Thorkild Hansen tegnede sit portræt af von Haven helt uden at bruge den vigtigste kilde, Rejsejournalen, hvis eksistens tilsyneladende var ukendt for ham, idet von Haven alene krediteres for at have udfærdiget rapporten fra Sinai - von Haven, der fra nu af og nogle uger frem for første og eneste gang under hele ekspeditionen fører en dagbog.
Fraværet af en komplet dagbog bliver i romanen brugt som et bevis på von Havens dovenskab og ringe ambitioner. Som fortælling udmærker Det lykkelige Arabien sig ved en dramatisk og differentieret personskildring. Ekspeditionens fem deltagere tildeles hos Thorkild Hansen så specifikke og forskelligartede personligheder, at det nærmer sig karikaturen. Særligt tre figurer kommer i forgrunden, nemlig Forskål, Niebuhr og von Haven. I Thorkild Hansens version fremtræder Forskål som en vovet, men talentfuld idealist, for hvem man må nære umiddelbar beundring, mens Niebuhr imponerer ved sin udholdenhed, besindige eftertænksomhed og dokumentationsiver. von Haven, den hypokondriske levemand, tildeles derimod rollen som den nødvendige skurk, den person imod hvem de andres gerninger kan spejles og værdisættes.