Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Den globaliserede islam » Den globaliserede islam - introduktionsbladet » alneda.com

alneda.com

Af Philip Halldén

At antimoderne bevægelser benytter sig af moderne teknologi for at markedsføre deres budskab kan næppe overraske nogen. Det er tværtimod blevet sagt så mange gange, at man nærmest er tilbøjelig til at glemme, at der kan være tale om et problem. Det gælder fx de muslimske "ny-fundamentalister", som i de fromme forfædres navn fører en internetbaseret jihad mod vesterlandsk kulturpåvirkning. Den måske værdigste repræsentant for dette fænomen i den senere tid har været Alneda.com, også kendt som Markaz al-dirasat, en forkortelse af den officielle betegnelse, Markaz al-dirasat wa al-buhuth al-islammiyya (Center for islamiske studier og forskning).

Dette websted er ofte blevet anset for at være al-Qaedas propagandacentral på nettet. Dets eksistens har af indlysende grunde ikke været helt uproblematisk. Det har konstant været overvåget af privatdetektiver og efterretningstjenester, men også været et eftertragtet bytte for hackere. Det oprindelige domænenavn (www.alneda.com) mistede man i juli 2002. Derefter levede webstedet videre som "parasit" i undermapper til andre intetanende websteder. Indtil maj 2003 havde Alneda haft mindst tredive forskellige adresser. En del af dem fungerede ikke i mere end et par dage, før de blev opdaget og lukket. I et enkelt tilfælde i oktober 2002 lå parasitten i en undermappe til www.cenobite.com, ironisk nok et websted for fans af den futuristiske skrækfilm, Hellraiser. I andre tilfælde varede det længere, således på adressen www.cambuur.net/cocI, der også var Alnedas webadresse fra midten af december 2002 til midten af februar 2003. Parasitten var i dette tilfælde blind passager på en hjemmeside for et hollandsk fodboldhold (Cambuur). De stadig skiftende adresser blev meddelt via links og e-mails på andre websteder og diskussionsfora.

I foråret 2003 var det imidlertid slut. Alnedas endelige forsvinden fandt sted samtidig med en dramatisk hændelse i Saudi-Arabien sidst i maj 2003. En vis Yusuf al-Ayyiri blev dræbt ved skud af saudisk politi efter et flugtforsøg fra en sikkerhedskontrol af hans bil. Al-Ayyiri var medlem af en gruppe på 19 personer, som på det tidspunkt var efterlyst i Saudi-Arabien, mistænkt for at stå i forbindelse med al-Qaeda og planlægning af terrorattentater. Skuddramaet blev flittigt diskuteret på flere arabisksprogede diskussionsfora på internettet, og der begyndte at gå rygter om, at det var al-Ayyiri, der var hovedmanden bag Alneda.

I det kaos af information, rygter og desinformation, som internettet er, kan man aldrig være helt sikker. Men det ligger i hvert fald fast, at webstedet ikke har befundet sig på internettet efter maj måned. I sommermånederne i år kunne man i stedet for se tegn på en begyndende kult af al-Ayyiri i de jihad-orienterede kvarterer i internettets baggårde. Tekster og dokumenter, som angiveligt skulle hidrøre fra Alnedas webmaster, og som tidligere var blevet udbredt anonymt eller under pseudonym, blev nu samlet i e-mails på blandt andet www.alsaha2.fares.net og www.qal3ah.biz. Sidst på sommeren kom der endnu et websted, som specielt var viet al-Ayyiri og hans gerning ( www.albatar.org).

Alneda var længe den klarest lysende stjerne på den internetbaserede, islamiske ny-fundamentalismes himmel, om end ikke den eneste. Som andre eksempler kan nævnes www.jehad.net, www.erhap.com, www.azfalrasas.com og www.aloswa.com.

Efter www.alneda.com er et andet websted kommet i søgelyset, nemlig Al-Jihad Online ( www.jehad.net). Sidst i august offentliggjorde man her et kommuniké i anledning af den kommende årsdag for terrorangrebet den 11. september. Ved siden af billedet af en smilende Osama bin Laden står en tekst, der henvender sig til læseren med ordene "Kære brødre". Mindedagen for den "største hellige massakre" står for døren. Brødrene opfordres til med aktiv handling at bekræfte og gentage dette slag i ansigtet på Amerika og dets lakajer. Læser man videre, falmer dramatikken en hel del. Den aktive deltagelse, der efterlyses, sigter først og fremmest på kreative sympatisører, som vil bidrage til websiden med grafik og poesi til minde om den højtidelige dag. Poesiens slagkraft skal bestemt ikke underkendes, men teksten opfordrer i det mindste ikke til nye terrorhandlinger i bogstavelig forstand. I lighed med mange andre websteder af lignende art indeholder www.jehad.net tekster, lyd- og videomateriale samt filer i multimediaformat, "flash-filer" (eller "falashiyat" for at sige det med et nyt arabisk ord). Blandt al-Qaedas unge beundrere er det blevet mode at fremstille den slags værker. Propagandaen til støtte for al-Qaeda og visionen om en "global jihad", som denne organisation står for, kan åbenbart formidles i mange forskellige udtryk og former. Det siger sig selv, at man også kan downloade indspilninger af jihad-ansporende taler og interview med personer på ledende poster inden for al-Qaeda såsom Sulaiman Abu Ghayth og Abu Layth al-Lybi.

Tekstarkivet på Al-Jihad Online er omfattende. Det drejer sig om alt fra artikler og uddrag af bøger til formfuldendt poesi af panegyrisk karakter, sidstnævnte placeret under et link med overskriften "Visselig kommer magi af veltalenhed", et mundheld der som regel tilskrives profeten Muhammad. Blandt dem, der hyldes på denne måde, finder man naturligvis "løven", Abu Abdallah al-Osama bin Laden. Selvom Osama bin Laden længe har været fraværende som fysisk person, indebærer den nye teknik med multimedie-animationer, flash-filerne, at der i en vis forstand heller ikke er brug for ham længere. Hans ethos er etableret og kan føres videre af andre, både venner og fjender, i fortællinger og anekdoter. De bevarede billeder samt lyd- og videooptagelser fungerer som en slags trofæer, man kan samle på og vende tilbage til. Billeder, tekster og lydindspilninger kan reproduceres og mangfoldiggøres i det uendelige. Det kan klippes og klistres sammen i stadig nye kombinationer.

Et typisk eksempel, som har været tilgængeligt på bl. a. www.jehad.net viser en serie stillbilleder af Osama bin Laden i forskellige situationer akkompagneret af en voldsom hyldestprædiken af våbendrageren Sulaiman Abu Ghayth.

Det gennemgående tema er Osamas selvopofrelse, hans mod og vilje til for enhver pris at kæmpe for islam og alle muslimers sag. Budskabet til beskueren/tilhøreren er underforstået. Hvad gør du selv? Konturerne af en slags islamisk kunstart tager form med disse flashproduktioner. De kan måske sammenlignes med graffiti? Men formen minder også om en betydelig ældre kunstart, den såkaldte emblematik. Denne kunstart var meget populær i Europa i 1500- og 1600-tallet og var netop en kombination af digtning og billedkunst. Multimedier er ikke noget nyt.

Mange tekster er anonyme, men en del er forsynet med en signatur. Som eksempel kan nævnes en causerende tekst om USA af sheik Abu Basir (Abd al-Munim Mustafa Halima) under titlen "Den største af guderne/titanerne (taghut) i verden" og et trøsterigt brev til helten Osama skrevet af "søster Maryam", der udgiver sig for at tilhøre "al-Qaedas piger". Af en vis interesse er desuden et indigneret opråb til støtte for talebanregimet skrevet i anledning af dets fald i oktober 2001 og underskrevet af omkring ti teologer og lærde. Den eventyrlystne, som er særligt interesseret i talebanmilitsens skæbne, kan følge den på www.alemarh.com, der fører videre til det mere eller mindre officielle websted for "det islamiske emirat Afghanistan". Det drev længe omkring i cyberspace, men omkring den 25. august kom der pludselig et pop-up-vindue med overskriften "Undskyld". Det meddeltes, at man i flere måneder ikke havde været i stand til at vedligeholde webstedet på grund af den "nye korsfareroffensiv mod islam". Det vil vise sig, om talebanerne også fremover vil eksistere i den virtuelle virkelighed. Netop de mange links mellem de islamistiske websteder er naturligvis interessante ikke mindst for efterretningstjenesterne og for privatpersoner, der har "hacking" og "cracking" som hobby. Flere af de websteder, der spiller en væsentlig rolle i den islamistiske subkultur kan nås via links fra Al-Jihad Online. Af en eller anden grund har www.erhap.com ikke fået lov til at være med, og det er ellers et websted, der praler med navnet "den islamiske terrorisme" (al-irhab al-islami). Til gengæld er der fra dette websted et link til Al-Jihad Online.

Noget af det første, der møder den besøgende på www.erhap.com, er en erklæring om, at hjemmesidens navn har været genstand for kritik. Muslimske trosfæller har haft indvendinger imod den og påpeget det forkerte i at sammenblande islam og terrorisme. Spørgsmålet diskuteres åbent på hjemmesiden af de ansvarlige, som dog ikke desto mindre henviser "brokhovederne" (naiqun) til tekster og lydindspilninger, hvor lærde autoriteter som Abu Basir, Hamid bin Uqla al-Shuaybi og Abdallah Azzam argumenterer for, at islam på ingen måde forbyder vold og terror, men tværtimod foreskriver begge dele. Webstedet er skamløst og provokerende med sit bloddryppende layout og sin affærdigelse af fredeligere trosfællers kritik.

Det spørgsmål melder sig, hvem der egentlig står bag websteder af denne art? For "almindelige" muslimer, der helst vil leve i fred med omverdenen, er både www.erhap.com og al-Qaeda og dets tilhængere i bred forstand et problem, som man kan forholde sig til på forskellige måder. En ikke ualmindelig reaktion er at sige, at de ikke repræsenterer den "sande" islam. I forlængelse heraf lader man også gerne skinne igennem, at de ansvarlige må være mennesker, som har en interesse i, at islam og muslimer fremstår i et dårligt lys, at islam miskrediteres. Der er mange konspirationsteoretiske bud, og venner af staten Israel anføres ikke helt sjældent som stykkets skurke.

Der er dog en hel del problemer med disse konspirationsteorier. For det første forudsætter de, at man lukker øjnene for den simple sandsynlighed for, at der findes muslimer, som faktisk sympatiserer med al-Qaedas visioner om jihad. Hvor mange der er, kan man ikke vide, men det er indlysende, at de er der, og at deres fortolkning af islam - fra et samfundsvidenskabeligt synspunkt - ikke er mindre korrekt end enhver anden. For det andet har konspirationsteorier den ejendommelighed, at de som tror på dem er tilbøjelige til at ende i en slags intellektuel trædemølle, hvor ethvert forsøg på at rive sig løs ender med en bekræftelse af de grundlæggende mistanker. Sådan forholder det sig eksempelvis med dem der påstår, at den variant af islam, der i lang tid har været eksporteret fra Saudi-Arabien og som al-Qaeda er et uregerligt barn af, i virkeligheden er en kættersk lære skabt af den britiske kolonimagt og siden hen støttet af CIA med henblik på at undergrave islam.

I virkelighedens verden må man dog også erkende, at det ikke kan udelukkes, at en hel del websteder har til hensigt at fejlinformere. Alene det faktum, at en falsk kopi af www.alneda.com lå ude på nettet i en uges tid i juli viser, hvor store mulighederne er. Et andet eksempel er www.supportersofshariah.org, der senere viste sig at være skabt af den britiske islamistjæger "Jonathan Galt". Det er let at være bagklog, men Galts eksperiment tager sig mildest talt amatøragtigt ud, hvad indholdet på siden angår. Når det drejer sig om www.jehad.net, må man imidlertid nok drage den konklusion, at siden er oprigtigt og alvorligt ment. Materialets karakter er af en sådan art, at det næppe kan være frembragt af ugudelige fejlinformatører uden kendskab til islamisk teologi. Desuden er det ikke sandsynligt, at CIA, Israel eller private islamistjægere skulle tilvejebringe websider, hvor den besøgende kan downloade antiamerikanske slagsange, brandtaler af Sulaiman Abu Ghayth og billeder af lemlæstede muslimske børn i Palæstina. Medmindre målet da skulle være at kortlægge det klientel, der interesserer sig for den slags materiale. Og det er naturligvis en mulighed. Forsøger man at spore hjemmesider af denne type, støder man også på interessante for ikke at sige absurde oplysninger. Såsom at www.jehad.net rent fysisk skulle befinde sig på en computer i Newark, USA - nogle kilometer fra den tomme plads i New York, der nu kaldes "Ground Zero".

Kendetegnende for den subkultur, der omgærder websteder af denne art, er den jihad-orienterede holdning, der legitimeres ved at være forankret i tekster skrevet af forskellige, hyppigt omtalte lærde autoriteter (ulama) fra Saudi-Arabien. Blandt dem som oftest citeres finder man Hamoud bin Uqla al-Shu'aybi, Ali bin Khudayr al-Khudayr, Abd al-Aziz al-Jarbou, Nasir bin Hamad al-Fahd og Ahmad al-Khalidi. Med undtagelse af den førstnævnte, som døde i en høj alder i januar 2002, blev samtlige anholdt af de saudiske myndigheder i foråret 2003. Ikke desto mindre tilhører de alle sammen den strengt puritanske form for sunnitisk islam, der traditionelt har været dominerende i Saudi-Arabien - "wahhabismen". Dens tilhængere foretrækker selv betegnelsen "salafisme", fordi de mener, at de følger forfædrene (salaf), dvs. de første muslimer og deres oprindelige lære og praksis. Der er nærmere bestemt tale om en jihad-orienteret variant af denne salafisme (eller wahhabisme), som adskiller sig fra andre, mere moderate eller regimetro islam-tolkninger. Skillelinjerne er trådt tydeligere frem efter den 11. september og især efter bombeattentatet i den saudiarabiske hovedstad Riyadh i maj i år.

At en så antimoderne skikkelse som Hamoud bin Uqla bin al-Shu'aybi (der døde i januar 2002) opretholdt eller snarere lod sin tilhængere opretholde en personlig hjemmeside som www.aloqla.com må forekomme en anelse paradoksalt. Som sociologen Manuel Castell har pointeret, har internettet sin oprindelse i det tilsyneladende usandsynlige skæringspunkt mellem militærforskning, etablerede videnskabelige interesser og en fri, liberal hacker-kultur - i høj grad en amerikansk opfindelse. Pionererne ville nok få sig en ubehagelig overraskelse, hvis de vidste, i hvilket omfang internettet her i det nye århundrede bliver brugt som middel af antiliberale og antivestlige kræfter.

Det betyder naturligvis ikke, at dette informationsteknologiske våben er blevet fravristet den kultur, der har frembragt det. Selv Pentagon benytter sig af internettet til propaganda og krigsførelse. På et mere grundlæggende niveau er den jihad-orienterede salafismes tilstedeværelse på nettet udtryk for den globalisering af den sociale og kulturelle adfærd, som den samtidig er en reaktion imod. Olivier Roy har beskrevet denne ny-fundamentalisternes tragedie. Hvad enten de ved det eller ej, er de i sociologisk forstand inddraget i en slags uundgåelig vestliggørelse (eller i det mindste modernisering). Diskursen kan forekomme antimoderne, men det miljø, den formuleres i, er alt andet end traditionelt og oprindeligt.

Oversat af Claus Bech