Den glemte Bibel. Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter

Se større billede

Mogens Müller: Den glemte Bibel. Septuaginta, den førkristne græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter. Udgivet januar 2021. 1. udgave. 1. oplag. 144 sider. Hæftet. 150 kr. ISBN 978-87-7695-645-5.

Tilrettelagt af Åse Eg Jørgensen.

Del

Den moderne bibellæser kan komme ud for, at når Det Gamle Testamente citeres i Det Nye Testamente, stemmer ordlyden ikke. Mest berømt er det sted i Matthæusevangeliet, der citerer profeten Esajas for en forudsigelse af, at Jesus skulle fødes af en jomfru. For det står der ikke på det pågældende sted i Det Gamle Testamente. Årsagen er nu ikke, at forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente, der er skrevet på græsk, ikke kunne hebraisk, som var det sprog Det Gamle Testamente oprindelig er skrevet på. Det skyldes, at de alle brugte en græsk oversættelse, der var blevet til fra o. 250 til 100 f.Kr. For på det tidspunkt boede de fleste jøder uden for Palæstina og beherskede ikke længere hebraisk, men havde fået græsk som deres modersmål.

Allerede i 100-tallet f.Kr. opstod der en fantastisk fortælling om tilblivelsen af den græske oversættelse af Mosebøgerne (Loven). Det var ingen ringere end egypterkongen, der tog initiativ, fordi han ønskede jødernes ældgamle lov i sit bibliotek i Alexandria. I 100-tallet e.Kr. begyndte jøder at beskylde de kristne for at bruge en ”forkert” bibeltekst – der stod hos Esajas slet ikke jomfru, men ung kvinde. Det fik kirken til at inddrage den jødiske legende om tilblivelsen af Septuaginta og udvide den med mange underfulde træk og desuden at gælde hele Det Gamle Testamente. Men da Bibelen skulle oversættes til latin, blev det på grundlag af den hebraiske tekst. Dermed opstod der en spænding mellem Bibelens to dele, der kun er forståelig, hvis man kender historien om den glemte Bibel, der altså i virkeligheden var kirkens første Bibel.