Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det 20. århundrede » Pressen skriver

Pressen skriver

Himmelsk

Historien om den udanske, upraktiske, u-hyggelige og mageløse Grundtvigs Kirke fortalt af en mand, hvis familie har været bundet til kolossen i tre generationer.

Man skal bestige et københavnsk bjerg for at nå frem til den 80-eller 81-årige - han har ikke nøjagtigt tal på det - Thomas Viggo Pedersen. En mand i blå cowboyskjorte og langt, sølvfarvet hår, strøget tilbage fra panden.

Turen tager en time fra Nørreport, men først det sidste kvarter går det opad, så stigningen mærkes i benene. Helt oppe, hvor Bispebjerg flader ud i et plateau, ligger hans lejlighed, kun fire vinduer fra Restaurant Bjergstuen, hvor man drejer om hjørnet og får den kolossale Grundtvigs Kirke frontalt i synet. Som et vejrbidt grundfjeld. Blikket flyver straks opefter, og man teleporteres til et andet land. Det her ligner ikke Danmark, vi er ikke vant til enorme kirker, men små hyggelige. Her står vi hverken foran den hvidkalkede landsbykirke eller en praktisk, lun parcelhuskirke fra 1970erne eller 80erne, men snarere foran en himmelstræbende gotisk katedral i Tyskland eller Frankrig. De lave huse ligger også tæt op til kirken som ved de store katedraler i Europa. Hvad er meningen med al den pragt og anomali? Thomas Viggo Pedersen ved det. For det første stammer han fra en familie, der har været bundet til kirken i tre generationer.

For det andet har han netop på Forlaget Vandkunsten fået udgivet en bog så tyk og tung som en munkesten, Grundtvigs Kirke, på 800 sider med 2015 fodnoter, skrevet i et vidunderligt, fjerlet sprog og med forgreninger så langt ud i Danmark og Europa, at man nogle gange tvivler på, om det vil lykkes ham at komme tilbage til kirken, men det gør han.

Pernille Stensgaard, Weekendavisen den 25. september 2020

Herlig og medrivende fortælling.

Bibliotekernes lektørudtalelse

Et klippefjeld midt i byen

Dette store værk om Grundtvigs Kirke er præget af både stor viden og ditto lethed. Man forstår til fulde, at kirken i egen selvforståelse er spændt ud mellem at være både sognets og nationens kirke

Grundtvigs Kirke er som et klippefjeld midt i byen, og et værk, der kan måle sig med for eksempel Ingvar Cronhammars ”Elia” i Herning, hvilket der også peges på i bogen. Som et bjergmassiv, hvor Gud og mennesket mødes. Det er en gigantisk landsbykirke og sammenholder derfor på samme tid Danmarks historie og Grundtvigs format. Det er ikke uden tanke, at Martin A. Hansen, landsbykirkens fortæller, blev begravet fra kirken i 1955.

Man føler gennem læsningen af denne smukke bog, at hver en sten er vendt, og det er ikke så lidt, når der er så mange af dem. Det er ikke tung, men let og munter læsning, og man bliver på alle måder oplyst og vejledt. Ikke kun i kirkens bygningshistorie, men også i et væsentligt afsnit af danmarkshistorien, hvor identitet skabes og brydes. Her står Grundtvigs Kirke alene med sin historie som et meget præcist monument over Grundtvig.

Thomas Reinholdt Rasmussen, Kristeligt Dagblad den 8. september 2020

Grundtvigs Kirke set indefra

Alle aspekter af kirken er med: Akustikken, materialerne, arkitekturen, historien, traditionen, personerne, konflikterne. Her serveres, hvad et begavet og poetisk gemyt har samlet op, nærmest osmotisk, gennem et langt, opmærksomt liv. Bogen er dertil smukt tilrettelagt.

Den får seks kamtakker ud af seks mulige.

Jes Fabricius Møller, Grundtvigsk Tidende, 22. oktober 2020