Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Moloch. En fortælling om mit raseri » Pressen skrev

Pressen skrev

»Hold nu op, hvor er det fremragende.«

Rammende og præcist sætter Fauth ord på det, der sker med os, når livskrisen indtræffer. Her har krisen en udenomsægteskabelig affære som afsæt, og mesterligt sætter Fauth ord på fortvivlelsen over svigtet, og forsøget på igen at finde fodfæste i en knust verden.

[...]

Hold nu op, hvor er det fremragende. Nutidens raseri forenes med fortidens lykke og lysglimt. Før og nu. Kærlighed og had. Det binære skisma og paradoks, fanges fremragende ind i dette mesterværk, som får klumpen i halsen til at vokse og tårerne til at trille stille ned af kinderne. Helt uden nåde tages vi med derhen, hvor det gør allermest ondt, og hele kroppen stritter imod. Men alligevel læser vi videre, fordi Fauths eminente sprog og præcise og rammende ordvalg både formår at føre og forføre samtidig med at der gives rum til reflektion.

Så hvis du tør, så læs den mesterlige “Moloch” og stig på en både pinefuld og meget gribende poetisk rejse ind i raseriets frie fald.

Anne Wehner, Bogblogger.dk, 16. juli 2020

Det hænder, at jeg skriger

Men Søren Fauth gennemfører målbevidst det krævende løb, der passende kunne markedsføres under overskriften »Jalousien Rundt«. Undervejs bliver det til flere etapesejre, og ikke mindst i de spanske bjerge gør Søren Fauth det godt.

Jørgen Johansen, Berlingske, juni 2020

Klogere på utroskab

Det private (eller personlige) raseri har fået fortællingens form og peger nu ud i verden.

Form er alt, og formen i dette værk er hård. Det ser man helt ud i Viktoria Smirnova-Senderovitz’ grafiske tilrettelægning. Bogen er høj og smal, skriften tårner sig op som et af de spanske bjerge, den rasende cykler på for at »kunne holde dagen ud«, eller skriften har form som netop det tårn, han til sidst meget symbolsk og helt bogstaveligt kan flytte ind i og en dag tage sine børn med op i og herfra pege over på Fyn, hvor den læge, hans lægehustru bedrog ham med, bor, og råbe: »der skal vi aldrig bo/ Fyn findes slet ikke/ og hvis Fyn findes/ er Fyn den største misforståelse/ der findes/ Fyn er en stor kage med brun farin/ og hvem gider drikke bajere fra Albani?!« Her er raseriet blevet bearbejdet, humoren gør det til at holde ud, men citatet er også fra bogens næstsidste side. Inden da er alle de altfortærende følelser, der er knyttet til hustruens affære, gengivet som det de er: grimme, usympatiske og narcissistiske.

Kamilla Löfström, Information, juni 2020

"Man bliver revet fra hinanden når man bliver skilt"

Gennem næsten 250 sider raser han igennem alle sindets rum fra kælder til kvist i en poetisk strøm af erindringer og følelser, som ikke blot er et stort raserianfald over alt fra spildt te til tabt kærlighed, men også kan læses som en kærlighedserklæring til hans ekskone og livsledsager gennem musikoplevelser, barnefødsler, boligkøb og benhårde karriereforløb, som " nok også fik hende til at føle sig overset i farten", fordi han altid lige skulle læse, skrive eller cykle. Og midt i skilsmissesmerten fornemmer man også en taknemmelighed for alt det dejlige, de fik sammen, inden deres kærlighedshistorie desværre endte ulykkeligt som et langsomt og voldsomt cykelstyrt, én stor hudafskrabning, som " nok gør mindst lige så ondt på hende".

Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad, maj 2020

Når verden bliver grim

Søren R. Fauths digtsamling "Moloch. En fortælling om mit raseri" er et sjældent eksempel på en opvisning i grimme følelser, og at digteren har modet til dette aftvinger i sig selv respekt. Der er næppe mange læsere, der kommer igennem denne bog uden følelser af ubehag, idet Fauths værk er en lavine af sjælsytringer, der alle kredser om det pinefulde og det pinlige.

Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad, maj 2020 (3 ud af 6 stjerner)

Tabula rasa - eller Shaker Loops

Spanien gør forskellen. Eller cykelturene i Spanien gør forskellen. Eller de vilde tankerækker, der presser sig ud under en andalusisk himmel, gør forskellen. Der er flugten, som den skyldige tager, og så er der underflugten, som digteren vælger. Et vidunderligt svæv gennem eksistensens knaldhårde vilkår; højt oppe i sprogets himmel får Fauth øje på sig selv, dybt under sig i færd med at besejre tabet. Det er det, et kunstværk kan; besejre tabet, stirre tilbage på døden!

Jens Carl Sanderhoff, Den smalle bog, 12. juli 2020

Vrede og had er en kreativ motor

Stor er kærligheden, »mennesket derimod« er noget mindre.

Jeg vil tro, det er derfor, han er så vred over, at konen er skredet.

Hendes kvindelige fleksibilitet og omstillingsparathed sætter hans egen mangel på samme i relief og får ham til at flygte til bjergene omkring Málaga, hvor han kan cykle solen sort, »direkte ind i den store stilhed« med 80 km/ t nedad mod Middelhavet for derpå at »skyde hjernen ud med sit alfabet«. Han kan ikke glemme, men han kan skrive, og det er præcis sådan, han forærer os et levende eksempel på, at vrede og had har det med at skabe den bedste litteratur.

Mikael Jalving, Jyllands-posten, maj 2020

Av!

"Måske er dét dog også en slags mod? Fauth tør, hvor andre tier - af frygt for beskyldninger om patos? Moloch er dog først og fremmest proppet med stærkt gnistrende elementer."

Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, 26 juni 2020

Det er hårdt at læse sig igennem en djævleuddrivelse...

I en marathon-tekst og, for nu at forholde sig til poetens drug-of-choise, i et seksdagesløb af en tekst, skriver Fauth sig igennem en livskrise, der har en udenomsægteskabelig affære som afsæt og forsøget på at finde op og ned igen i en knust verden som omdrejningspunkt.

[...]

Det gør ondt, men det er mesterligt formidlet smerte. Læs selv efter.

Øjvind Fritjof Arnfred, Litteratursiden, 28. maj 2020

En rasende relevant fortælling om hadet og den hensynsløse kærlighed

Søren Fauth behandler sin privatsfære på en så enkelt og filterløs facon, at det går hen og bliver rørende vedkommende. Med ‘Moloch’ viser Fauth livets balstyriske elementer frem for sin læser. Ikke for at bekende sig sit eget private vemod, men som et spejl til genkendelse. For hvis ikke i kunsten, hvor skal vi så søge forbindelse med omverden, når det eksistentielle grundlag skrider. [...]

Det er en manisk, men dog viljestærk undersøgelse af, hvordan man holder sammen på idéen om sig selv, alt imens man bliver splittet ad. Søren Fauth har smidt sig selv op på dissekeringsbordet og begået et brændende litterært værk med skinbarlig ærlighed, hvis erkendelser øger pulsslagenes interval, mens man læser.

Denni Ian, Kulturmagasinet Fine Spind, juni 2020

Moloch

Det er ikke altid opmuntrende læsning, men det er helt sikkert god læsning.

Hvorfor god, spørger du måske. Det korte svar er, at det er en tekst, der trækker dine øjne til sig, så snart du åbner bogen. Prøv selv.

Ugeavisen Vejen, 30 juni 2020

HJERTET ER KOMMET TIL SKADE OG VIL SOVE

"Der er formidable passager, men der er for mange ligegyldige bemærkninger om efterskoler og middage med Pia og Rene; der er stærke digte, men der er alt for mange af dem; der er lidelse og passion, men for meget Schopenhauer og for lidt vilje til at skære fra."

Noa Kjærsgaard Hansen, Atlas Magasin, 25. september 2020