Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » bag om min far » Pressen skrev

Pressen skrev

Faren lyste op, men skabte mørke i sin søn

’bag om min far’ vil af nogle læsere kunne opleves som kontroversiel i sin udlevering, men af denne læser opleves viljen til at sige det hele (som aldrig er det hele) som befriende og frisættende. Man påduttes ikke en sandhed, men inviteres indenfor i en fortælling om det komplicerede forhold, børn kan have til deres forældre. Det her er en tekst, der åbner.

Jes Stein Pedersen, Politiken, maj 2020 (5 ud af 6 hjerter)

Brutalt faderopgør i kunsteliten er modigt og voldsomt læseværdigt

Bag bogens misvisende trivielle titel gemmer sig en kompliceret, raffineret, samvittighedsfuld og modig fortælling, der bevæger sig mellem nøgternt interesseret undersøgelse og bevidst provokation. Sønnens analyse og kritik af faren, af farens kunst og kunstsyn såvel som af den litterære genre og tradition, sønnen selv med sin forurettede, forældrekritiske tekst indskriver sig i, og ikke mindst af sit eget talent, sin egen selvmedlidenhed og tvivlsomme adfærd fremføres med en særegen appellerende energi, roligt, næsten flegmatisk, men med en stærk, stille intensitet.

[...]

»bag om min far« er en virkelighedsskildring, der ikke bilder sig ind, at den kan indfange sandheden, men som med omhu forsøger at nærme sig den. Og den er en radikal talehandling, der har til formål at indgribe i og forandre virkeligheden.

Den er et faderopgør, der håber på forsoning, en både diffus og skarp, famlende og målrettet og meget læseværdig bog.

Mette Høeg, Berlingske, juni 2020 (5 ud af 6 stjerner)

Pennen og sværdet

Kaspar Bonnén hører til sin generations fremmeste billedkunstnere, men han er også digter og forfatter, der mestrer ordkunsten som få.

[...]

Med sin nye, hudløse og sjælerystende bog forsøger Kaspar Bonnén at udfylde sorgen og tomrummet, som det grove fadersvigt har skabt i hans sjæl.

Lisbeth Bonde, Kristeligt Dagblad, maj 2020 (5 ud af 6 stjerner)

Lugten af far

Kaspar Kaum Bonnén går bag om sin utilnærmelige far i en digtsamling, der både fungerer som hårdt portræt og rørende selvportræt

[...]

han arbejder også, mere generelt og for eksempel i sin billedkunst, altid med parallelle rum. Der er altid mere end én ting på færde – og ofte en selvmodsigelse.

På den måde bliver teksterne evigt oscillerende, på én gang famlende uskarpe og ulideligt præcise.

[...]

Det virker næsten selvpinerisk, når fortælleren til sidst rykker ind som nabo til den utilnærmelige fader og bor i en spejlvendt lejlighed, hvor han lever, ja, omvendt.

Måske er Bonnén, når alt kommer til alt, hårdest ved sig selv?

Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen, maj 2020

Faderopgør

Når bag om min far ikke desto mindre fascinerer, ja, gør et voldsomt indtryk, skyldes det, at dens faderopgør er gennemført med en særlig form for nøgternhed og med en saglighed, som gør den menneskeligt sand og for så vidt hæver den over det intime og private. Scene efter scene brænder sig fast, passage efter passage kan læses igen og igen, fordi det, der står, står netop så tydeligt og nøgent, som det gør

Erik Skyum-Nielsen, Information, maj 2020

En fuckfinger er også en fremstrakt hånd

Emnet er kildent, faktisk virkelig svært. Det handler om en hård barndom og en ny digtsamling, der over 98 sider saver hans far, kunstneren Peter Bonnén, over i så mange stykker, at det vist sjældent er set før.

Hvert fragment af svigt bliver vendt og drejet i hånden som et smykke.

Intet overlades til fantasien. Ingen forsøg på at skjule, hvem det egentlig handler om, under opdigtede navne og begivenheder.

Emil Bergløv, Politiken, 5. Juli

”Bag om min far” – af Kaspar Kaum Bonnén.

Bogen fremstår som et lille skrig, ikke om hjælp, men ud i tomrummet. Verdenslitteraturen er spækket med faderopgør og postulerede forløsninger. Det er bogen helt fri for. Her bliver døden sat ind i stedet, men på en lidt fraværende måde.

Bogen synes skrevet hurtigt, og funderingerne over selve skriveprocessen er inkorporeret i teksten, måske for at legitimere de flagrende associationerne. Lidt irriterende. Til gengæld er de punktvise kunstbetragtninger interessante, bl.a. fortolkningen af faderens opdelte skulpturer. Det synes langt mere relevant end de indirekte, ret banale freudianske henvisninger.

Det mest ærgerlige er dog, at Kaspar Bonnen, som selv er en interessant billedkunstner, uddannet på Kunstakademiet med værker på alle større museer i Danmark og oveni på Amalienborg, ikke viser den side af sit talent. Det havde været interessant at se de fragmentariske interiører, som ofte har været hans motivkreds, sat over for beskrivelsen af den forkvaklede barndom.

Bogen kan sagtens læses, uden at man kender til familien. Men kender man familien, er bogen modig uden at være grænseoverskridende.

Anbefalet af Ulla Strømberg, Kulturkupeen, maj 2020

Kaspar Kaum Bonnén: bag om min far

Det er en stor styrke ved bogen at Bonnén kan sige meget med ganske få ord [...]

Der er en bevægelse i bogen, som binder fortællingen sammen. Forfatteren kan se træk i sig selv, som minder ham om faderen, og skriveprocessen synes at være en rejse frem mod denne erkendelse.

Morten Kidal, bogblogger.dk, maj 2020

Kunsten at rive neglen af

Er det for sent at få en god barndom?

”Der er ingen tvivl om, at den dominerende fortælling i vores samfund er tilgivelse. Vi skal tilgive vores forældre og andre, der har svigtet os, for selv at komme videre. Men i mine øjne fornægter den sætning det, som er sket. Hvor meget skal man omskrive sin historie i hensynet til forældre? Skal man ikke hellere forholde sig til den og leve med den? I begge bøger har jeg dog forsøgt at forstå mine forældre og finde svar på, hvorfor de har handlet, som de har,” siger Kaspar Kaum Bonnén.

Interview af Julie Moestrup, Børsen, maj 2020

En måde at finde sig selv

Værket bindes sammen af Bonnéns egen stemme: intens, hudløst ærlig, afdæmpet, langt henad vejen afmægtig og desperat i forhold til livet. Man fornemmer det livsnødvendige i værket, som først og fremmest er et nuanceret selvportræt.

Anne Beck Nielsen, Tidsskriftet epsilon, 31. juli 2020