Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie » Pressen skrev

Pressen skrev

De understes danmarkshistorie

Preben Brandt har skrevet en både meget oplysende og gribende bog om ”fattigsteder” i fortidens Danmark.

[...]

Bogens rapporter fra en dansk virkelighed, som de færreste kender nærmere til, er konkrete og nærværende. Og jeg tror, at beskrivelserne er blevet skærpet af, at Brandt har været på stederne, hvor nøden rådede. Alt i alt er det en meget oplysende, men også gribende bog. Forfatteren er medlevende, men fristes aldrig til sentimentalitet. Han bringer læseren tæt på, fordi han mentalt selv er tæt på.

Den berøring, han på flere måder har til den verden, han fortæller om, er uden tvivl med til at give formidlingen den glød, der breder sig til læserne.

Claus Grymer, Kristeligt Dagblad, januar 2020 (5 ud af 6 stjerner)

Undermålerne

I Fattigsteder får vi lettere rodet, men med besøgene i de ni huse som ledetråd, fortalt historien om fattighjælpens udvikling og om, hvordan man op til midten af 1800-tallet havde fattighuse, usle utætte rønner uden trægulv, hvor de fattige flyttede ind og hutlede sig igennem på bedste vis. Med nødtørftig hjælp fra sognet, når sulten stod for døren.

[...]

Godserne og borgerhusene og storgårdene er en pryd for fortiden, det er fattighusene og fattiggårdene, som forfatteren besøger og beskriver, ikke. Men de hører med.

Bo Bjørnvig, Weekendavisen, december 2019

De understes historie

Det er en original idé Preben Brandt, forhenværende formand for Rådet for socialt udsatte, har fået, nemlig at besøge en række af Danmarks fattighuse og fattiggårde, på samme måde som folk ellers besøger slotte, borge og herregårde. [...]

Preben Brandt opsøger fattigstederne, heraf bogens titel, og han går i arkiverne og finder, hvad findes kan, af forordninger, love og skildringer af de fattiges liv. [...]

Preben Brandt er imidlertid god til at forestille sig konsekvenserne af forordningerne, så man får et broget og varieret billede af dagliglivet blandt samfundets underste og de ændringer, det i historiens løb er blevet underlagt.

Det er fængende læsning. [...]

Fattigsteder kan læses på flere niveauer. Man kan følge forfatterens rejser fra sted til sted, læse hans beskrivelser og i de fleste tilfælde også se et foto af huset, eller en dør med nummer på, en fodrem, en syldsten, ja, en statue af selveste Tordenkalven.

Men samtidig demonstrerer hans udflugter også det historiske forløb, hvilket sætter ham i stand til at påvise, hvor meget af datidens tankegang der er fortsat langt ind i velfærdsstaten, og som stadigvæk præger opfattelsen af dem, der falder ud af samfundets sikkerhedsnet.

Karen Syberg, Information, december 2019

Fattige og stridbare har det med at ødelægge den gode julestemning

Preben Brandt skriver godt og med et ordentligt skud social indignation i pennen, så vi som læsere løbende bliver mindet om, at hverken fattigdom eller hjemløshed er udryddet i dag. 2-3 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og et par promille af borgerne i ’the most liveable city in the world’ – København – er hjemløse.

Med forord af selveste statsminister Mette Frederiksen er ’Fattigsteder’ ikke bare et vigtigt bidrag til danmarkshistorien, men også et partsindlæg i debatten om velfærdsstatens legitimitet, og bogen anbefales til alle, der i forvejen døjer med dårlig samvittighed i forbindelse med julens udskejelser og overforbrug.

Ulla Tofte, Politiken, december 2019 (4 ud af 6 hjerter)

Socialoverlægens rundrejse

Preben Brandt trækker tråde til nutidens forhold for de socialt udstødte, som stadig er der, men nu lever under lidt andre vilkår. Det er dem, han brugt sit arbejdsliv på, og det er deres forgængeres historie, han har udforsket.

Bogen fortjener at blive læst af sygeplejestuderende og sygeplejersker, fordi den gør os klogere på en del af den historie, som vores fag bygger på.

Gunilla Svensmark, Sygeplejersken, juni 2020

Lektørudtalelse

Som altid med Preben Brandts bøger mærker man engagementet, indignationen og solidariteten. Der er hjerte bag beskrivelserne, og det er ikke så meget fagpersonen, der træder frem her. Kapitlerne bliver dog lidt rodede og ustrukturerede og bliver lidt snakkende i tonen, eksempelvis i afsnittet om Pjaltenborg, hvor vi "vandrer" lidt rundt i fattigdommens København. Men samlet set står forfatterens hovedbudskab klart. Et smukt layout.

Der findes en del beskrivelser af fattiggårde rundtom i Danmark, fx fattiggårdene på Fyn, men en samlet fortælling om de fattige og udstødtes historie er svær at finde, så den aktuelle bog udfylder et hul.

Vurderet af Jytte Bræmer