Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tractatus Philosophico-Poeticus » Pressen skrev

Pressen skrev

Kosmolologik – nominering til Weekendavisens Litteraturpris 2019

En »genskrivning« af den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins strengt logisk formelle debutværk, Tractatus Logico-Philosophicus (1921-22), som et både svimlende klogt og sjældent sjovt langdigt på nutidsdansk? Nej vel, det burde ikke kunne lade sig gøre. Men det er netop, hvad Signe Gjessing har bedrevet med Tractatus Philosophico-Poeticus, hvor Wittgensteins ekstremt rationelle tilgang til verden udvides med ekstasen. Den selvbevidst betitlede »traktat« på blot 39 sider falder, ligesom hos Wittgenstein, i en logisk opbygget nummerering af udsagn fra 1 til 7. De spænder vidt – fra de tørre, som »3.9 Fra og med univer-/ set er jeg til«, til de skægge som »3.92 Universet hjælper/ faktisk altet med/ ekstra vand og/ roser«.

Universet som hjælpegartner! Det er fantastisk, og det er Gjessing også. Det er ikke utænkeligt, at Gjessing er et talent på niveau med Inger Christensen.

Tractatus Philosophico-Poeticus både er og lover store sager og fortjener alle de priser, der kan gives.

Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, december 2019

Signe og Ludwig

Jeg er betaget og indtaget af denne Gjessing, der lykkes med at filosofere digtet.

Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, november 2019

Græshoppens lyse morgen

Suverænest smalle og smallest suveræne bog må være Signe Gjessings poetiske traktat Tractatus Philosophico-Poeticus, der overskriver filosoffen Wittgenstein meget ligesom Madalfabet overskrev Christensen, bare visionært-poetisk i stedet for satirisk-kulinarisk.

Lars Bukdahl, Weekendavisen, december 2019

Bær altid badedragtstjerner

Signe Gjessing er Wittgenstein plus ekstase.

[...]

Hvor Wittgenstein ønskede at forene logik og filosofi, ønsker Signe Gjessing at forene filosofi og poesi. Hendes værk begynder ligesom Wittgensteins med et forord, der siger det så fint: »Jeg ønsker i mit digt at forene filosofi og poesi og skabe udsagn, der selv skaber, som poesi, men som ejer filosofiens logiske konsistens.« Men så tilføjer Gjessing ekstasen sådan her: »Ligesom Wittgenstein er jeg i mit digt optaget af grænsen, det, der determinerer Wittgensteins Tractatus, men tillige har jeg ekstasen som grund – hvilket er nyt i forhold til Wittgenstein, som nok forudsatte ekstasen som en mulighed uden for værket, men som med sit værk ønskede at reproducere selve grænsen for, hvad der kan siges.«

Signe Gjessing, poesiens Mozart, har altså ekstasen som grund, overskridelsen, og kan fortsætte forordet med: »De enkelte linjer i mit digt er komponeret i en ambition om at udsige det, der ikke kan siges.« Eller man kunne sige det sådan her: Det, hvorom man ikke kan tale, om det må Signe Gjessing skrive et digt.

[...]

Ja, det er svimlende at læse Gjessings filosofiske poetiske afhandling, der som lovet slutter i tilintetgørelsen, men inden da har bevæget sig over grænserne mellem silke og kærlighed med største lethed. Ekstasen er klart ladsiggørlig. Eller med andre ord: Bær altid badedragtstjerner. For en sikkerheds skyld.

Kamilla Löfström, Information, november 2019

Digterisk genskrivning af Wittgenstein

Denne digtning har en fylde og en dybde, som man ikke møder ret mange andre steder i nyere dansk poesi, fordi den dygtige digterfilosof her både tør og evner at tage livtag med et stort stof, der tilmed har en tydelig religiøs dimension [...]

”Tractatus Philosophico-Poeticus” er med andre ord en enormt rig og særegen bog, der fortjener mange flere læsere, end den esoterisk-filosofiske ramme måske vil tiltrække.

Selvom Gjessing rigtignok er svær at forstå til bunds uden at blive både filosofisk og poetisk rundtosset (og det er faktisk en stor kvalitet), så tilbyder hun altså læseren en fascinerende ordverden af vidunderlig poesi, man skal unde sig selv at gå ind i. Gjessing tør, hvor andre tier. Det, hvorom man ikke kan tale, om det skriver hun stor poesi.

Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad, december 2019 (5 ud af 6 stjerne)

Gjessings forunderlige gåder er som at knække en hård nød

Det er vidunderligt og frygtløst, at Signe Gjessing genskriver Wittgensteins ungdomsværk som poesi. Men ’Tractatus Philosophico-Poeticus’ søger en eksemplarisk læser, og det er ikke alle.

Benedicte Gui de Thurah Huang, Politiken, december 2019 (4 ud af 6 stjerner)

Poesien og filosofien

Forfatteren, eller digteren, Signe Gjessing, har skrevet en nyskabende bog, både stilistisk, genremæssigt og hvad angår indholdet, som har sat sig fast i undertegnede. Bogen er først og fremmest en smuk bog. En æstetisk oplevelse. Fyldt med humor. Men også alvor.

Kristoffer Balslev Willert, Filosofiske Anmeldelser, april 2020

Lektørudtalelse

Med et solidt (fornemmer man) erkendelsesteoretisk afsæt skabes utroligt smukke poetiske linjer. Skønt, vildt, morsomt og vidunderligt.

Anbefales. Gjessing er uomgængelig.

Vurderet af Thomas Olesen

Ekstase bag logikken

Ekstasen, som læsningen af digtafhandlingen henføres til, opstår i det fine sammenspil, hun lader begreberne opstå i. Som når »roserne« måske er »lidt for fine i forhold til stjernerne«, og »stjernerne« efterfølgende lige skal sove på, om de vil føres sammen med roserne i det helt nye begreb »rosenstjerner«.

Når Gjessings billeder ved første øjekast kan virke utilgængelige, kan det skyldes, at sætningerne har en klarhed og renhed, så det kan føles, som om ’meningen’ nogle steder lige er defileret ned til bageren efter croissanter, mens man selv sidder og kigger ud ad vinduet. Senere kommer den tilbage med knitreposer og en flaske med appelsinjuice. Billederne er ikke svære at forstå, når man bare giver sig hen til dem. Vel på samme måde som man giver sig hen til ekstasen – uden forventninger, uden et ønske om kontrol.

Malte Frøslev, Atlas, juni 2020