Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie

Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie

Preben Brandt: Fattigsteder. Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie. Udgives november 2019. 1. udgave. 1. oplag. 202 sider. Hæftet. 220 kr. ISBN 978-87-7695-579-3.

Tilrettelagt af Anne Rohweder.

Køb

De fleste har besøgt slotte og borge rundt omkring i landet, og har set smukke gamle bondegårde og byhuse. Vi har hørt og læst om kongerne, adlen og om kendte personer fra fortiden.

Men der var - og er - også et andet Danmark, der udgøres af dem længst nede på den sociale rangstige, altså dem der i gamle dage rangerede under almuen på landet og proletariatet i byerne. Det var pjalteproletariatet, de allerfattigste, de forarmede, de foragtede og udstødte. Det var børn, unge, voksne arbejdsføre og gamle. Først og fremmest var det mennesker, som livet var hårdt ved, og som boede på fattiggårdene, i sølle rønner, i kældre i byerne eller i lange perioder under åben himmel.

Fattigsteder tager læseren med på rejser rundt i landet og 150 år tilbage i tiden. Rejserne er gået til nogle af de steder, som fortæller historien om samfundets udstødte og om deres liv i sidste halvdel af 1800-tallet.