Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Digt om døden » Pressen skrev

Pressen skrev

Smukt opgør med en far

Når lyrik er godt, handler det om mindst tre-fire ting på én gang (...) I Fauths digtsamling anvendes en sådan simultan-teknik raffineret. Jeg-personens erindringer, drømme og fantasier løber således gennem hele bogen som spor, der krydser hinanden, interagerer og blandes sammen. (...) – det er et stilistisk elegant,
hudløst, hårdtslående og smukt poetisk værk.

Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad, 29. september 2018, fem stjerner ud af seks mulige

Døden og fædrene

Digteren er ikke i en midtvejskrise slet og ret, men svinger – fortæller han med prisværdig åbenhed – mellem depression og opstemthed. (...) Digt om døden er et rigt, tætvævet tæppe af tanker og stemninger, der farer igennem Fauths kloge og rastløse sind i en svær periode af livet. Digtet er skygget af nihilisme og melankoli, men grundlæggende sejrer en sej, ukuelig og glad livsvilje, sådan at Døden her får kam til sit hår, og faderen, sønnen og fortiden forliges. Eller i det mindste rimpes tættere sammen.

Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, 21. september 2018

At sørge over sin far, mens han endnu er i live

Bedst er bogen, når den fremmaner scener, hvor faren »hænger i en sele fra loftet/ min mor trækker ham gennem lejligheden i en snor/ han har tisset i bukserne«. Der er noget komisk, latterligt, rørende og sorgfuldt over det.

Mikkel Krause Frantzen, Politiken, 3. november 2018

Julegaveidé til alle der kan tåle at blive grebet i struben

Det er et vildt langdigt om døden, Søren R. Fauth, germanist, cykelrytter, misantrop, oversætter, familiefar og meget mere, har skrevet om sin fars forestående død og sin egen midlertidige overlevelse. Jeg skal skynde mig at sige, teksten ikke er for børn, underholdningsbranchen eller den urbane klasse i hovedstaden.

Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 6. november 2018

Mesterlig skildring af at leve sig gennem tab og død

Hele tiden søger fortælleren febrilsk at overskue det faktum, at døden ikke blot er et koncept, og i forsøget flår han næsten sig selv itu. Sorg og dårlig samvittighed gennemsyrer teksten, men uden at fortælleren på noget tidspunkt helt mister overblikket. Den tunge melankoli ligger tæt mellem digtets vers, men uden at overgive sig til nihilisme.

Denni Ian, Kulturmagasinet Fine Spind, 8. oktober 2018

Digt om døden. En bog om min far

Formen, den associative tankestrøm, der lader bogens personer træde frit ud og ind ad fortællerens forskellige bevidsthedsniveauer, gør fortællingen autentisk og skaber en intens, filterløs åbenhed, som man drages af. Fragmentvis og i brudstykker præsenteres vi for de mange individers universelle kamp med dæmoner og engle. (...) Sublimt og raffineret.

Anne Wehner, bogblogger.dk, 4. november 2018

Digt om døden: Søren R. Fauth

Der er lidenskab og patos i digtet, der bevæger sig springende og kaotisk mellem mange niveauer. Fra hverdagenes trivialiteter til refleksioner over eksistentielle grundspørgsmål, ofte spejlet i filosofien og litteraturen. Deraf også rastløsheden og den dirrende uro, der afsætter sig helt ud i bogens sprog og form. Alle digressionerne, tankespringene og de ”uendelige spørgekæder” er med og bliver en del af processen i forsøget på at gribe det modsætningsfyldte i tilværelsen og nedbryde de betydningshierakier, vi normalt er tilbøjelige til at opfatte og beskrive virkeligheden i - hvis altså ikke det var for litteraturens evne til at kunne netop det.

Jens Hjøllund, littertursiden.dk, 12. november 2018

Sørens far og meget mere

I en tid fyldt af tom og overfladisk underholdning, har vi brug for både dybde og højde, og Fauth er en digter, der formår at fylde læseren med indtryk og eftertænksomhed. Døden kommer vi ikke udenom, men det her er også en bog fuld af levet liv, på godt og ondt.

Henrik Bach, Ugeavisen Odsherred, 28. november 2018

Lektørudtalelse

Vellykket megadigt, hvor dødens meningsløshed og selvets (fiktive) spejlbilleder tvinger læseren til eksistentielle overvejelser. Dejligt bogudstyr. (...) Anbefales bredt.

Vurderet af Thomas Olesen