Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Den strikkende madonna. 12 essays til strikningens geografi » Pressen skrev

Pressen skrev

Den strikkende Madonna

Gennem forskellige indfaldsvinkler, sproglige og andre, belyses emner og genstande inden for fænomenet strik "over og under jorden"..

Hvert essay tager udgangspunkt i et faktum i nutiden: et bevaret maleri, en genstand, et ord eller en teknik, og derefter forfølges fænomenet og dets tidligere stadier bagud i tid. Fortiden åbner sig og opleves pludselig som uendelig og uden afslutning.

Lise Warburgs studier har ført hende til mange lande, også uden for Norden, og givet hende en bred viden, som hun deler med os læsere i denne bog. I forvejen har Lise Warburg en dyb tekstilfaglig indsigt.

Kirja Kongsbak, Gavstrik, nr. 4, 2018

Den strikkende Madonna

Vi kommer vidt omkring i det enorme materiale, og der er en sammenhæng og rækkefølge i de 12 essays, selvom man kan vælge ud efter lyst og interesser. Man må give forfatteren ret i, at strikningen ikke er blevet taget alvorligt af forskningen, men betragtet som et nyere fænomen uden større forklaringspotentiale.

Bogen afsluttes med omfattende noter, en lang litteraturliste og et kortfattet stikordsregister. De mange fine illustrationer og det fornemme boghåndværk gør det til en fornøjelse at læse den.

Lone de Hemmer Egeberg, Tidsskriftet Tenen, 29. årgang, nr. 2 2018

Lektørudtalelse

Tekstilforskningen omkring strik bliver med indlevelse og stor viden formidlet i denne bog. Interessant læsning for de entusiatiske strikkere og historikere, der vil vide mere om strik og dens betydning i samfundet. Bogen er godt redigeret og har mange illustrationer og billeder til at supplere teksten.

Vurderet af Stine Grabas