Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Min fars hoved » Pressen skrev

Pressen skrev

Linjer der ikke kan brændes i kakkelovnen

Det er et kompliceret, nuanceret og komplekst billede der toner frem i Botjorisjvilis bog, og brevet udgør et mangesidet opslagsværk, der på en og samme tid kan læses som politisk satire, rørende skønlitteratur og et vidnesbyrd, der strækker sig over flere generationer.

Kasper Mikael Jacek, Atlas' Bogtillæg, #3 2018

Sovjetmennesket var en mand med indkøbsnet

Brevformen kan forvirre i begyndelsen, men det glemmer man heldigvis hurtigt, for læseoplevelsen er uafrystelig god, så snart erindringerne fra Sovjetunionen folder sig ud.

I let og luftig kortprosa har Jelena Botjorisjvili formået, hvad jeg-fortælleren i romanen ønsker at gøre: "At skrive en kort roman, ligesom et poem, kun de klareste øjeblikke. En stenogramroman".

I essens maler hun dagligdagen i Sovjetunionen frem, ikke udmejslende bombastisk, hvilket ellers er oplagt, men i bløde penselstrøg.

Nanna Sofia Hansen, Nordjyske Stiftstidende, 19. juli 2018, fem stjerner ud af seks

Jeg har brug for socialistisk realisme

(...) en klog, flyvsk og velkrydret lille bog.

Min fars hoved er lige fuldt en stimulerende mundsmag, en dram. Ligesom man sommetider kan dumpe ind i en dokumentar på tv og sidde tilbage med et uventet stærkt, autentisk, omend lettere uoverskueligt indtryk, så lukker man den uledsagede Jelena Botjorisjvilis bog med et nik: Tak for turen!

Niels Barfoed, Information, 22. juni 2018

Den georgiske grav

Forelskelse ved første blik? Tror jeg stadig på den slags? Ja, selvfølgelig. I hvert fald når det gælder bøger. Når det kommer til bøger, kan jeg stadig forelske mig så intenst i den første sætning, at jeg slet ikke kan glemme den, mens jeg spændt læser videre. Det skete senest for mig, da jeg læste den betagende første sætning i Jelena Botjorisjvilis lille lyrisk-historiske roman Min fars hoved: »Min farshoved befinder sig på et bjerg på Tjatjubeti-egnen i Gori-distriktet,« stod der. Konkret konstaterende. Men alligevel gådefuldt. Hvad sker der her? Hvem er det, der taler? spurgte jeg mig selv. Jeg ville straks vide mere.

Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen, 17. august 2018

Et hoved er løs i en bevægende, men i sidste ende hovedløs russisk roman

[Min fars hoved] er skrevet som ét langt brev fra en far til en søn. Brevet er både en rutevejledning til sønnen, der skal besøge farfarens grav i Georgien, men så kan faren ikke dy sig for at fortælle sønnen om hele farfarens liv. Udmærket ide. Og det er da også i farens henvendelse til sønnen, at bogen er stærkest.

Alexander Vesterlund, Politiken, 13. august 2018

Livet i Sovjetunionen skildres i vidunderligt tragikomisk roman

Min fars hoved er noget så sjældent som en brevroman, der kun består af ét enkelt brev, og den når da også kun lige op over 70 sider i længde. Men man skal ikke lade sig narre af Jelena Botjorijvilis kortfattethed: den georgiske forfatter har meget at sige og hun får det sagt med få midler. Samtidig rammer hun den svære balance mellem humor og alvor, som karakteriserer god satire. (...)

Til trods for romanens beskedne omfang formår Botjorisjvili både at tegne et sammensat og tredimensionelt portræt af sine karakterer og af livet som borger i Sovjetunionen.

Søren Feldtfos Thomsen, litteratursiden.dk, 2. maj 2018. Læs hele anmeldelsen her

En beskeden flig af et stort hoved

Det, at man kommer ind under huden på personerne på så kort tid, tjener udgivelsen til ære og vidner om en stor indlevelse hos Jelena Botjorisjvili. (...) Den bør læses, hvis man er interesseret i den menneskelige historie- og skæbnefortælling i en systemisk kontekst.

Martin Minka Jensen, modspor.dk, 3. september 2018. Læs hele anmeldelsen her

Min fars hoved

(...) en lille, illusionsløs men alligevel kærlig fortælling om livet i den georgiske sovjetrepublik.

Katrine Lester, bogblogger.dk, 7. august 2018. Læs hele anmeldelsen her

Lektørudtalelse

Det er let og ligetil at læse denne lille og overskuelige roman, som charmerer med sit på en gang morsomme og vemodige tilbageblik på en tryg opvækst i et samfund, der dog også havde en række absurde og uhyggelige træk. Romanen giver os en solidarisk og varm skildring af en helt almindelig hverdag i Sovjet, og den tid mange tænker tilbage på med længsel.

Vurderet af Poul Flou Pedersen