Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Frygt og bæven. Læst af en tegner » Pressen skrev

Pressen skrev

Helliger målet midlerne for den sande troende?

I en pragtudgave af Søren Kierkegaards 'Frygt og Bæven' tegner Ole Sporring troens paradoks i nutidig sidebelysning og får blandt andet billeder af bombemål, tankbiler og amerikanske soldaters fangemishandling i Abu Ghraib til at blande sig med de bibelske syner. Alt sammen i hans karakteristiske og effektfulde 'barnligt' forenklende surrealisme. (…)

Med samme skrækslagne frygtløshed fejer Sporring nu søndagsskolens pæne bibellæsning til side, helt i trit med Kierkegaards vel vigtigste nutidspointe: Hvert øjeblik af hverdagen træffer vi - individuelt og som samfund - eksistentielle valg med konsekvenser også for vores næste, nær eller fjern. Selv om vi ikke kan holde ud at gøre os det klart i hvert eneste øjeblik. Hvilke midler troen kan hellige i sådan en global virkelighed, må enhver afgøre med sig selv. (…)

Men ellers yder denne overvældende og smukke udgave de vidtløftige og dog så stramt fokuserede tanker, der normalt fylder cirka 100 små sider, fuld ret med en brødsats i 16-18 punkt og kortere passager fremhævet i endnu større skrift, helt op til 60-72 pkt. Her undgår man ikke at spærre øjnene op, som barnet i møde med virkeligheden.

Søren Vinterberg, Politiken, 17. december 2017, 5 af 6 hjerter

Kierkegaard i farver

En bogs omslag peger almindeligvis hen på bogens indhold, og Søren Kierkegaards værker udgives gerne i ærbødige indbindinger. Men hvad finder man på omslaget af forlaget Vandkunstens nye udgivelse af Frygt og Bæven? En skøn tegning af Ole Sporring med en mand, der muntert svingende med et par kæppe går rundt i en have omgivet af høje, blodrøde vækster, mens et lillebitte insektlignende væsen betragter ham. Billedet vækker læselysten, bogen er håndværksmæssigt smukt udført, og Sporrings mange illustrationer kalder på læserens medleven og fantasi. (...)

Den indirekte meddelelse - det er både Kierkegaards og Sporrings metode, og det gør dem til et interessant makkerpar. (...)

Tegneren er solidarisk med læseren og skildrer malende sine egne kvaler. Han gnider sig i øjnene, græder bogstaveligt talt snot ned i et vandglas og forsøger som en anden profet at sluge bogen for at få tankerne på billedform. Associationerne er ikke altid forståelige, men ofte uimodståelige - som en helsidestegning af Havmanden, der forfører Agnete under tegnerens morgenbord med frugt og flyvende yoghurtskåle. (...)

Lykkes Sporrings projekt så? Det synes jeg. Man opdager, at Frygt og Bæven er fuld af billeder, og »den, der engang har faaet disse Billeder frem, han kan ikke blive af med dem igjen«. Sporring får læseren til at fordybe sig i læsningen og afslører det humoristiske aspekt, som nok altid har været der, men som nemt overskygges af den ærefrygt, der omgiver den skarpe filosofs kringlede tankebaner.

Lisbeth Smedegaard Andersen, Weekendavisen, 1. december 2017.

Kun Gud ved, hvordan dagen ender

Bogen ligger tung og farverig på bordet mellem os. Det er både blevet en flot og syret fortolkning af Søren Kierkegaards svære tekst om Abrahams villighed til at ofre Isak for Guds skyld.

Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad, 11. november 2017.

Helsidesfantasier og billedeksplosioner

Ole Sporring er kendt for sine sprælske, farvemættede og surrealistiske værker, der ikke sjældent stiller skarpt på tilværelsens absurditeter. Jeg vil tro, at han har nærmet sig dette værk med en god portion “frygt og bæven”, men da han først har fundet vej ind i værket, er han bogstavelig talt blevet revet med af bogens vildskab og giver los af de tanker og forestillinger, der er opstået i kampen med bogens emne. En aldeles medrivende med-læsning.

Jes Nysten, Den smalle bog, 22. maj 2018, læs hele anmeldelsen her.

Lektørudtalelse

Frygt og bæven viser Kierkegaard fra hans mest fanatiske side og stiller nogle radikale spørgsmål om, hvor langt man er villig til at gå for en sag. Ole Sporrings billedsprog, der tolker sig gennem teksten, med tegneren og kniven som gennemgående figurer, fanger frygteligt præcist det radikale, det dobbeltmoralske og det hensynsløse. Ved siden af det voldsomme og grusomme i bibelens fortælling, optræder der tankbiler og scener fra Abu Ghraib i tegningerne, og fortællingen trækkes eksplosivt og ekspressivt ind i nutidig kontekst. Det er svært ikke at begejstres over denne virkeligt smukke bog.