Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » En jøde » Pressen skrev

Pressen skrev

Den danske racisme

En Jøde er et betimeligt vidnesbyrd om følgerne af fremmedfjendskhed, had, dumhed og intolerance. Men den er desuden, og nok så vigtigt, en fremragende roman. Og som sådan kan vi læse den som et betydeligt bidrag til den europæiske dannelsesromans genre, og som en senromantisk lidelseshistorie. (...)

Det er en ren, flaubertsk desillusionsroman! Men ikke alene. (...)

Som nævnt er En Jøde på samme tid et vidnesbyrd om en rædsom, vedvarende antisemitisme, en beretning om en højt begavet og talentfuld, men plaget sjæls kvababbelser, en beskrivelse af et splittet menneskes lidelse og et stort, værdifuldt bidrag til den europæiske dannelsesroman i det 19. århundrede.

Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, 1. september 2017

Jøden som den udskældte

(…) man forstår, at genudgivelsen har at gøre med nutidens danske samfund og dets modtagelse af de fremmede kulturer, som i de sidste år gennem flygtningestrømme er ankommet til landet. Jødernes historie i 1800-tallet i datidens Danmark udgør en udmærket parallel til de fordomme, muslimer i dag er udsat for.

(…) romanen kan læses som et kæmpende forsøg på at få den kristne verden til at indse, at disse jøder er mennesker, som de selv er det.

(…) Romanen er bestemt heller ikke blid ved det jødiske miljø. Egentlig er den en ret fortvivlet skildring af umuligheden i at trænge gennem menneskelige fordomme. Som Sten Rasmussen rigtigt påpeger i det gode efterskrift, er romanens styrke den realisme, som findes i beskrivelsen af såvel det jødiske som det kristne danske samfund, en realisme, der bestemt ikke opmuntrer. Og dog er der i bogens neutrale stil en stor glæde ved det danske sprog, et klassisk dansk, der fører læseren ned til udgangspunkterne for en række talemåder, så man bag om nutidens sprog føler sig ind i sproget omkring 1840.

(…) Det er denne neutrale " ikke-stil", der har slået Goldschmidt fast som en klassisk dansk forfatter, fordi den samtidig er ledsaget af en dyb indsigt i menneskelige motiveringsveje og menneskelige fordomme. De fordomme, som jøderne er udsat for fra det danske, kristne samfund, men som de på anden vis udøver mod hinanden inden for den jødiske menighed.

Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 27. september 2017, 4/6 stjerner

Han kæmpede for at blive integreret. Og tabte

Det er småt med langtidsholdbare romaner fra guldalderen. Men dansk guldalders bedste roman, ' En jøde', udkommer nu i forbilledlig udgave. (…)

Goldschmidt var en mester i at spidde den slags dobbeltheder. Hans debutroman fra 1845 er et psykologisk studie i gnidningen mellem flertallet og et mindretal, der er lige så vedkommende i dag som dengang. (…)

Goldschmidt havde læst de islandske sagaer og følger deres eksempel med at overlade de dramatiske højdepunkter til fantasien, mens læseren står med følgerne og selv må drage slutningerne, som detektiver må det i den virkelige verden. (…)

Den danske guldalder frembragte noget af nationens bedste kunst. Thorvaldsens marmorfigurer, Blichers noveller, Lundbyes landskaber, Kierkegaards skrifter, Andersens eventyr - den første halvdel af 1800-tallet var en usædvanlig florissant tid. Men langtidsholdbare romaner fra den tid er det småt med. Goldschmidts ' En jøde' er den store undtagelse. Det er en fryd, at den nu er kommet i en smuk udgave med noter og en efterskrift af Sten Rasmussen, som siger alt, hvad der skal siges for at få støvet til at fyge af den gamle tekst og gøre den fuldstændig nærværende.

Thomas Bredsdorff, Politiken, 22. oktober 2017, 5/6 hjerter

Anbefales varmt

Beskrivelsen veksler glimrende mellem miljøerne og tegner samtidig et sublimt og indtrængende psykologisk portræt af en outsider, som ikke kun beskrives som offer. Romanen rummer en bitter anklage mod det danske samfund, og med temaer som raceforskelle og identitet er den på mange måder højaktuel (…)

Thomas Ry Andersen, Lektørudtalelse, 30. oktober 2017

Kort om bøger

Meïr Aron Goldschmidt skrev En jøde i 1843-45. Romanen er et læseværdigt og underholdende kig ind i Grundtvigs samtid, og hvordan jøders forhold var præget af det grusomme ved ikke at høre til, selv ikke med den yderste bestræbelse. Problematikken er ikke uden paralleller til debatter i nutiden. (…)

Goldschmidt skildrer med humor jødisk kultur og levevis. Men det ender galt - læseren véd det, lige fra den dag, Jacob er på nippet til at vælge den forkerte trappe ned fra toralæsningen under sin bar mitzva.

Liselotte Larsen, Dansk Kirketidende, 12. februar 2018