Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Drapa » Pressen skrev

Pressen skrev

I Reykjavik falder natten på med et sus som en økse

Islandske Gerdur Kristnys "Drapa" er en raffineret, hårdtslående, smuk og nødvendig digtsamling. (...)

"Drapa" er navnet på en form inden for den islandske skjaldedigtning, der blev brugt til at hylde konger og stormænd, og den højtidelige form kendetegnedes, ligesom en del anden norrøn digtning, ved dens koncentrerede form, dens antal strofer (delelig med 10), dens korte verslinjer, dens brug af stavrim og dens naturlyriske omkvæd.

I Kristnys digtsamling er det dog ingen stormænd, der hyldes, men derimod kvinder, der er blevet udsat for vold fra mænd, blandt hvilke værket især fokuserer på en historie fra Reykjavik, hvor en kvinde for nogle år siden blev tævet ihjel af sin kæreste.

Der er imidlertid på ingen måde tale om nogen dokumentarisk beretning, men om et komplekst poetisk værk, der forener mytologiske, socialrealistiske, psykologiske og visionære perspektiver. Og de mareridtsagtige skildringer, hvor drapaens naturlyriske omkvæd er gotiske visioner af sneen og natten i den voldshærgede by, er yderst suggestive og fængslende.

Hør blot et af de ildevarslende, indledende digte: "I Reykjavik/ falder natten på/ med et sus/ som en økse".

Blandt figurerne i teksten, der også raffineret refererer til "Vølvens spådom", "Njals saga" samt en række moderne islandske digtere, har man ud over den voldsramte kvinde en gruppe subsistensløse, kaldt "gøglerne", samt kvindens partner, der omtales som "bokseren". Ingen af de sidstnævnte er selvsagt behageligt selskab. Om førstnævnte får man følgende uhyggelige beskrivelse: "Gøglerne trådte ud/ på det skinnende fortov/ Næserne/ glødende bylder/ gik efter duften/ af ensomhed/ De slog ring/ om dig/ Slog."

Mest hårrejsende og smertefuld er dog beskrivelsen af de to hovedaktører, bokseren og den voldsramte kvinde.

Midt i bogen møder man to uudslettelige portrætter af disse. Først af kvinden: "Brustne øjne/ omgivet af blå mærker/ Ansigtsudtrykket/ vidner om/ at du fik svar/ på et spørgsmål/ som du aldrig / turde stille/ For dit lille liv/ bliver intet gjort." Så af manden: "Bokseren/ sover de uretfærdiges/ søvn/ dyb/ og drømmeløs." Så kan det ikke gøres bedre. En raffineret, hårdtslående, smuk og nødvendig digtsamling.

Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad, 25. januar 2017

En sær snegl med strudsehals

Ved siden af bestsellerne og mainstreamen findes en lille strøm af bøger, der ikke uden videre lader sig kategorisere. Jeppe Krogsgaard Christensen skriver om nogle af de særeste, smukkeste og bedste udgivelser fra året, der snart er gået - og håber, at de alle ender under juletræerne. (...)

Fortiden trækkes også op i vor tid i Gerður Kristnýs »Drapa«, men på en helt anden måde. Bogen, der udgives af Vandkunsten, er nemlig ny og alligevel gammel. Den islandske forfatter, født 1970, har ret genialt valgt den oldnordiske skjaldedigtnings form til at indfange og formidle vor tids virkelighedssyn og følelsesverden og har desuden sat en virkelig hændelse i centrum: For nogle år siden blev en kvinde tævet ihjel i Reykjavik, og senere blev drabsmanden myrdet i selvsamme lejlighed.

Drápa er betegnelsen for den mest forfinede norrøne langdigtform, der hos Kristný isprænges navne på steder i nutidens Reykjavik og er fuld af linjer, der sætter sig: »For dit lille liv/ får man ikke længere noget«, lyder en. Andre sådan: »Gader hamret af frost/ på en mørkhvid dag«. »Drapa« er ikke metervarelitteratur, det er ikke trygt og velkendt, det er ikke det, der står på paller i Føtex eller i Bog & idés facadevinduer, men det er - som alle de andre sære, sjove, kloge og vildt velskrevne værker, der er nævnt her - virkelig værd at læse. For fornøjelsens skyld, selvfølgelig, men måske også for at få et nyt syn på de bøger, vi normalt læser, fordi de udgør den litterære hovedstrøm, og fordi de altid er lige ved hånden.

Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, 17. december 2016

Lektørudtalelse

Uhyggeligt og stemningsfuldt langdigt om en udåd i den islandske nat. Handlingen kredser om et kvindemord hvor djævelen går rundt som en "shapeshifter" i det formørkede Reykjavik. (...)

Sproget klinger rent og klart, mørkt og melankolsk og man drages ind i en noir-agtig stemning. Digtet er fyldt med magiske skikkelser der transformeres i frosten. Den hentydes til djævelen, Odin, "bokseren" og et fouroligende cirkus. Vi føres rundt i byen, i skoven, i husene. Det er en fremragende brug af forlægget, den oldnordiske drapa-digtning, der kobles sammen med den islandske tradition for døds- og mindedigtning, det gotiske og den moderne nordiske krimi. Det ér et langdigt, men de 77 enkelte digte der udgør drapaen, er så stærke at de kan stå for sig selv. Oversættelsen rammer sproget og tonen perfekt.

Peter Holm Rasmussen, DBC