Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Adolf Hitlers Min Kamp. Om nazismens poetik » Pressen skrev

Pressen skrev

MAKE GERMANY GREAT AGAIN!


Det var Hitlers projekt. Til det formål formulerede han en propaganda, der senest blev afprøvet ved præsidentvalget i USA. Den tyske diktators opskrift på vinderretorik kan man læse alt om i et fænomenalt essay.

Ytringsfriheden bruges ikke altid til civiliseret dialog om mål og midler. I nyere europæisk historie fremmes samfundsomvæltninger af en retorik spækket med klassehad eller racisme. Om det emne har den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorckes skrevet en ultrasmal filosofibog.

Heri eksercerer han et kompagni af stramt tilskårne tyske hoved og bisætninger, og i titlen taler han om »nazismens poetik«. Alt sammen bedrag. Dette essay på krasse 88 sider, inklusive noter, er ingen akademisk afhandling. Det er en usædvanlig vigtig pamflet om en i bogstaveligste forstand ond cirkel, der har gjort vores del af verden fortræd.

Koschorcke fortæller os, at populistiske magtstræbere sædvanligvis kun øger det kaos, de foregiver at bekæmpe, og at de ofte selv ender som ofre for den kaosspiral, de har sat i gang.

»Vellykkede løgne udgør en sproglig investering, som det koster dyrt at opgive«, advarer Koschorke os om i den lille bog, der blev til, da Donald Trump allerede havde sluttet sig internationalen af nuværende eller kommende statsautokrater som Ungarns Viktor Orban, Polens Jaroslav Kaczýnski og Frankrigs håbefulde Marine Le Pen.

I Koschorkes bog obduceres den retoriske mekanik, vi nu kan genkende i de sejre, Trump har vundet på sit vitterlige vås, omend anledningen er Adolf Hitlers ' Min kamp' som annonceret på titelbladet. I modsætning til Trump evnede Hitler faktisk at skrive en bog.

Filosoffer har en dårlig vane med at finde slette eksempler på glimrende teorier. Denne bog yder således ikke Hitlers langsomme politiske magterobring retfærdighed og omgås utilladeligt kort med andre diktatoreksempler, der ligesom det tyske forbillede forsøgte sig som forfattere af kultskrifter. De er alle staffage.

Koschorcke går selv til bekendelse på bogens sidste og konkluderende sider. Han peger på den legitimitetskrise, EU i øjeblikket befinder sig i. Fanatismen er ikke blind. Men den irrationelle og racistiske retorik, vore dages populister betjener sig af, kan ende med at fange deres ophavsmænd i deres egne mere og mere radikaliserede løgne, selv om de udmærket ved, at de er løgne.

Hitlers ' Min kamp' lå i ethvert godt hjem i Tyskland, men havde kun få læsere. Det havde forfatteren i en vis forstand selv forudset. Hitlers budskab serveres nemlig på to niveauer: Et ydre, det dæmoniske og operative, var skræddersyet til de masser, han ville omskabe til et ' folk'. Det indre, det strategiske, var derimod kun beregnet for den nazistiske elite.

På det dæmoniske niveau, det talte, fejrede Hitler triumfer, mens det indre, det metodiske, hørte skriften til. Her hyldes en propagandateknik, hvis sandhedsværdi ene og alene måles på dens begejstrede modtagelse hos masserne.

Disse to niveauer, der er indgående beskrevet i Koschorckes bog, beherskede også Trump til fuldkommenhed. Hans målbevidste uhyrligheder vakte dag efter dag sensationer i trykte og elektroniske medier, mens Hillary Clintons redelige budskab samlede støv.

Trump vandt på alle parametre. Jo mere medierne svælgede i Trumps kønsdiskriminering, racisme og nationalisme, jo større bragede han igennem hos vælgerne.

Trumps kampagneleder, Steve Bannon, en af det ' alternative højres' ledende skikkelser, bliver den kommende præsidents chefstrateg og personlige rådgiver. Han er for Trump, hvad Joseph Goebbels var for Adolf Hitler. Historie består i gentagelse med variationer, mener Koschorcke.

Vi må håbe, at de er store i dette tilfælde. Det tredje led i den tyske diktators retoriske opskrift er nemlig ' decisionismen', altså viljen til magt, til selvbemyndigelse. Den gik over en mental og fysisk terror, der knægtede enhver dialog.

Det dæmoniske niveau betegner Koschorcke som grænseoverskridende. Her balancerer taleren mellem det latterlige og det grusomme. Terror skal få grinet til at stivne. Den, der ler sidst, er den, der står med geværet og griner ad afmagten.

»Meningsløshed og beslutsomhed modsiger ikke hinanden, men går hånd i hånd«, konstaterer Koschorcke.

Peter Wivel, Politiken, 27. november 2016, 5/6 hjerter

Lektørudtalelse

I Tyskland blev det først i 2016 muligt at udgive en videnskabeligt kommentret udgave af nazisternes bibel, "Mein Kampf". I den anledning undersøger den tyske litteraturvidenskabsmand, Albrecht Koschorke, hvordan bogen, der fik en enorm udbredelse, men som kun få læste, kunne påvirke milioner af mennesker. (...) Aktuelt og velformuleret essay på højt niveau. Det beskriver ikke den nazistiske ideologi, men giver en skarp analyse af de litterære virkemidler i "Min Kamp" og udfylder dermed et hul i forskningen, samtidig med at det også indeholder en advarsel mod nutidens folkeforførere.

Thomas Ry Andersen, DBC