Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kobbermark » Pressen skrev

Pressen skrev

Måske tager drømmen over

Gyrðir Elíasson kombinerer mesterligt en slags sproglig minimalisme med tyngden af det usagte. Den ekstreme almindelighed og det sært gådefulde forenes på en helt karakteristisk måde i den islandske forfatter Gyrðir Elíassons noveller. I 2011 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen »Mellem træerne«, så kom romanen eller -som han selv karakteriserede genren -pastoralsonaten »Sandåen«, og nu er han tilbage på dansk med 32 ultrakorte fortællinger, »Kobbermark«. Også de er glimrende oversat af Erik Skyum-Nielsen.

Da forfatteren fik den nordiske pris, hed det blandt andet i priskomiteens begrundelse, at der var tale om »stilistisk ordkunst på et højt niveau, som skildrer indre og ydre trusler i dialog med verdenslitteraturen«. Dén dialog er også let at genfinde i en række af de nye noveller, og allerede med titlen udstikkes kursen, for den er en direkte reference til Charles Dickens »David Copperfield«.

Den dystre eller foruroligende gådefuldhed er et tilbagevendende træk i »Kobbermark«, og en dimension af ensomhed bidrager yderligere til den særlige, let sørgmodige eller plagede stemning, der med en række hastige glimt sættes virkningsfuldt ind i en ramme af islandsk vejr og natur: »Det var gråvejr og temmelig køligt. Jeg gik hurtigt for at holde mig varm. Løvtræerne var stadig bladløse, stort set, og skovbunden brun og livløs bortset fra, at enkelte mælkebøtter var begyndt at stikke hovedet frem.« Med gennemsnitlig fire sider pr. novelle er økonomien i fortællestilen en selvfølge, og kombinationen af en slags sproglig minimalisme med tyngden af det usagte, de endnu ikke åbenbarede hændelser og psykiske mekanismer er en del af den islandske forfatters særprægede, stemnings-fortættede tone. Som en fotograf beskærer sine billeder, sådan beskærer Gyrðir Elíasson sine fortællinger, og han lader dem for eksempel typisk slutte lige før noget dramatisk sker.

»Der vil ske noget« hedder meget sigende en novelle af Heinrich Böll, endnu et af de stykker verdenslitteratur, Elíasson går i dialog med. Den vældige anelsesfulde opladning af forventning om noget, der vil ske eller måske netop ikke ske, er en del af hemmeligheden ved hans magiske minimalisme og mesterlige fortællekunst.

Jørgen Johansen, Berlingske, 6. maj 2016 (5/6 stjerner)

Kort og godt

Fingernemt. Kun minimalismeallergikere vil gå forgæves til Gyrdir Eliassons nye samling noveller og kortprosa.

Gyrdir Eliasson er berømt på Island for at få det meste ud af det mindste. Om han har lært det af Hemingway, som karakteristikken oprindelig var møntet på, er uvæsentligt, for her er en forfatter, som er umiskendelig islandsk. Hans råstof er ømentalitet og et hav »så blygråt og underligt tyktflydende, at man nærmest kunne komme med en støbeform og lave tinsoldater af det,« og historierne er fulde af hverdag, pludselig illumineret af absurde glimt, hvor virkelighed og drøm smelter sammen. Sådan var novellesamlingen Mellem træerne, som i 2011 indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris, og sådan er Kobbermark, en ny samling noveller og kortprosa, der emmer af underforstået drama.

De længste af teksterne er på seks sider, den korteste to. Også indholdsmæssigt er det minimalisme, hvor de konkrete begivenheder er få eller ingen, men fortællingens stemning fortættet. (...)

Andre tekster handler om grænselandet mellem fantasi og virkelighed, fortalt med stille tilforladelighed. For hvem ved, måske har det en forklaring, at Julie Christie fra filmen Rødt chok dukker op i sin karakteristiske regnfrakke i en etageejendom på Island? Og at en afbildning af Edvard Munchs Skriget forsvinder sporløst fra fortællerens kunstbog den nat, han selv tager skriget i sin mund? Hvis man ikke lod sig besnære af Gyrdir Eliassons dobbeltbundede fortælleform, ville Kobbermark nok blive rubriceret under bagatelgrænsen. Men det ville være uret mod en forfatter, der med små hverdagsglimt kan lade en stemning krybe ind i læseren og føje nye lag til tidligere novellers beskrivelse af Island. Kun minimalisme-allergikere bør holde sig væk.

Birte Weiss, Weekendavisen, 4. maj 2016

Det ukendte, farlige og fortrolige

Gyrdir Elíassons hverdagshistorier er forførende normale, men det ulmer i undergrunden af eksplosive energier og fremmede impulser.

32 ultrakorte noveller er det inviterende indhold i Gyrdir Elíassons nyeste prosaværk, oversat fra islandsk med fine nordiske klange af Erik Skyum-Nielsen. Og eftertrykkeligt nordisk er både skrivemåden, stemningen og lyset bevidst markeret af et motto hentet hos Anna Akhmatova, der taler om modsætningen til Sydens paradisiske haver og valget af efteråret som ven.

For her er vi generelt omgivet af et gråt hav, tusmørke, øde klippelandskaber, småbyer. Der er på flere måder langt mellem mennesker, venskaber synes ustabile, ægteskaber tavse, handlinger og situationer udspilles måske i tidslommer eller sært forskudte universer. Det er den modernistiske praksis og forestillingsverden, som kendes fra Kafka og Beckett og Peter Seeberg mere end fra den anerkendte nordiske novellemester Kjell Askildsens studier i menneskers ensomhed og fremmedhed. Men tydeligst er slægtskabet naturligvis med Gyrdirs egen endnu større samling kortnoveller, der indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris i 2011, (...)

Humoren er befriende og overlegent distribueret af stilens iboende stemme med dens litterære klangværdier som nu i titelnovellen Kobbermark, der synger duet med Charles Dickens, der altid sov i midten af sengen og skrev David Copperfield. Det drejer sig ellers ikke om malmfulde kobbermarker. Til gengæld fornemmer man prosaens lavabund.

Torben Brostrøm, Information, 14. maj 2016

Et hallucineret Island

Den tidligere modtager af Nordisk Råds Litteraturpris Gyrdir Eliasson behersker sine virkemidler suverænt. (...)

Den 55-årige islandske forfatter og modtager af Nordisk Råds Litteraturpris i 2011 Gyrdir Eliasson er en mester i " suspense". Hans romaner og ikke mindst noveller er alle sammen bygget op på denne dobbeltbundede eller surreelle virkelighedsskildring, hvor man som læser bliver i tvivl om, hvad der egentlig sker. Eller om der overhovedet sker noget af alt det fatale eller mirakuløse, der lægges op til. Gyrdir Eliasson har udviklet genren til et nærmest søvngængeragtigt mesterskab. Søvngængeragtigt, fordi hans fortællinger befinder sig et udefinerligt sted mellem virkelighed og drøm, realitet og fantasi. Forfatterens seneste novellesamling, "Kobbermark", er i den henseende ingen undtagelse. (...) Lakonisk, selvom den stedvis ventilerer en absurd humor i ubevogtede øjeblikke. (...)

De 32 små noveller i "Kobbermark" - lydhørt oversat af Erik Skyum-Nielsen - er i realiteten ikke andet end anslag. Til noget større. Det raffinerede ved dem er, at dette skred mod en større, delvis ubegribelig verden finder sted i læseren, der stimuleres af forfatteren. (...)

Hans hovedpersoner slipper det lænkede og trælbundne skyggeliv og sætter fantasien og drømmene fri. I realiteten er alle novellerne i "Kobbermark" kunstnernoveller. Teksterne handler i sidste ende om sig selv og deres egen tilblivelse. Ved tilegnelsen og oplevelsen af dem, bliver man som læser medskabende. Det er præcis det, kunst og stor litteratur kan: ikke blot gøre mennesker passivt modtagende, men aktivt medskabende.

Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad, 21. maj 2016. (5/6 stjerner)

Poetisk magi og komisk realisme

Islandske Gyrðir Elíassons noveller er stilistisk afdæmpede, men levende. I Kobbermark mødes magi og hverdagsrealisme med uforbeholden åbenhed og genkendelsesglæde.

Kobbermark består af 32 korte, og forholdsvist hændelses-tomme fortællinger. Historierne er meget forskellige, dog alle med samme magiske klang. Flertallet af novellerne udspiller sig omkring en let distræt, yngre mand. Fælles for disse mænd, der i nogle af fortællingerne kun er drenge, er at de for en stund er ladt alene. Kvinder besøger søstre langt væk fra hjemmet, eller bevæger sig som ligegyldige spøgelser i periferien af hovedpersonernes bevidsthed. I det hele taget synes familie, herunder ægteskabet, at være en trættende forpligtigelse. (...)

Litteratur spiller en central, positiv rolle, hvor hovedpersonen ofte læser eller skriver. Flertallet af novellerne beskæftiger sig med konkrete værker eller litterære personligheder, der figurerer som var de lyslevende. Det er en tilbagevendende forgrening af Elíassons inspirationskilder, der ofte manifesterer sig i hans fortællinger. Denne form for intertekstualitet kan, især for den uindviede læser, være trættende. Men hos Elíasson bliver referencerne humoristiske, til tider poetiske. Det er begrænset og kløgtigt, uden at virke højpandet. (...)

Elíasson, der er blevet kaldt Islands anorektiske forfatter, har en meget kompakt fortælleform. Men novellerne bliver på ingen måde meningstomme, tværtimod. Historierne fortælles igennem et fåmælt, næsten nøgent sprog. Denne underspillede stil styrker tekstens humoristiske kvalitet. Det skarpe, næsten nøgne sprog, gør historierne umiddelbare og lettilgængelige. Elíasson sparer på de helt lange forklaringer og beskrivelser og præger i stedet novellerne med tragikomik. Det er opmuntrende for novellernes, ellers ordknappe, form. (...)

Traditionelt har islandsk litteratur inviteret det magiske og eventyrlige indenfor. Baggrunden er den fælles litteraturhistorisk arv, hvor især de islandske sagaer har præget litteraturen. Elíasson befinder sig iblandt de nye forfattere der beskæftiger sig med magisk realisme og fantastik, herunder forfatterkollega Einar Kárason, Einar Már Guðmundsson og danske Charlotte Weitze. Men Elíasson kigger også udover sit eget begrænsede sprogområde, til den internationale litteraturscene. Der er eksempelvis tydelige spor til japanske Haruki Murakami, der også har den enlige mand i centrum. Men i modsætning til Murakamis karakterer, skal Elíassons hovedpersoner ingen vegne. De savner intet, de søger intet. Det er verden omkring dem som er urolig. Drøm og fantasi trækkes frem på scenen, hvor virkeligheden er reduceret til sitrende baggrundsstøj.

Louise Faldorf, Atlas, 4. maj 2016

Islandsk magi

Noveller med en detaljerigdom, der både er styrke og svaghed.

Islandske Gyrðir Elíasson er en mester udi de korte fortællingers kunst. Han skriver, så man allerede i første linje er dybt inde i personernes hoveder og stuer og er ikke uden grund blevet sammenlignet med Jorge Luis Borges.

Oprindeligt er Elíasson digter, men har også udgivet en række novellesamlinger og romaner. I 2011 fik han Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen "Mellem træerne". I "Kobbermark" som i "Mellem træerne" befinder vi os et sted, der ligger mellem den almindelige virkelighed og noget magisk, drømmende eller uforklarligt, af og til også uhyggeligt. Ofte med en jeg-fortæller. men ikke nødvendigvis den samme. Naturen spiller en rolle i mange af novellerne; elven, fjorden, bjerget, havet. Nærmest karakterer på linje med personerne. Altid er der en kompleksitet, som er en roman værdig. Man undres næsten over detaljerigdommen i en novelle på bare to sider.

Christine Fur Fischer, Fyens Stiftstidende, 10. juni 2016.

Formidabelt

I en samling af nøgterne beskrivelser af virkeligheden omkring os, skubber forfatteren os stilfærdigt ind på drømmenes obskure terræn og giver os en uforglemmelig oplevelse. (...) Men alt kan passe i Eliassons formidable samling af obskure fortællinger fra en virkelighedens verden, som konstant krydser ind over drømmenes terræn. Hverdagssituationer bliver pludselig afbrudt af noget uvirkeligt. Men på en stilfærdig måde. For der er egentlig ikke de store handlingsmæssige udsving i fortællingerne, og det bizarre glider ind som var det en naturlig del af karakterernes skæbne. Og efter endt læsning forsøger vi at mane det vi har læst tilbage til noget håndgribeligt. Men det er heldigvis ikke altid muligt og fantasien får frit løb. Og på trods af novellerne alle er korte, er der rigeligt med stof til eftertanke.

'Kobbermark' kan på det varmeste anbefales. Hvis du kunne li forfatterens prisbelønnede 'Mellem træerne', vil du helt sikkert være i gode hænder på kobbermarken, for grundstemningen er den samme i begge bøger. Her er mange af de følelser og stemninger, vi alle kender flettet sammen med humor, magi, mystik, natur og islandsk finurlighed så det batter!

Thomas Behrmann, Litteratursiden, 13. maj 2016.

Lektørudtalelse

32 magisk realistiske fortællinger, der kredser om natur og civilisation og som bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fantasi. (...) foruroligende og tankevækkende noveller. (...) der med et nøgternt og minimalistisk sprog på samme tid er urovækkende, bizarre, stilfærdige og melankolske. Det udefinerbare skel mellem fantasi og virkelighed holder læseren fast, og både stilistisk og indholdsmæssigt er "Kobbermark" en stor grublende læseoplevelse. Elíasson holder den islandske magisk realistiske tradition, som også landsmanden Sjón er repræsentant for, i hævd.

Marion Tirsgaard, DBC, 6. juni 2016