Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Traditionelle huse og basarer. Fra Persien til Atlanterhavets kyst » Pressen skrev

Pressen skrev

Traditionelle huse og basarer

Bogen, man ikke vidste, man havde brug for. Ganske vidunderlig bog, der på bedste vis giver sin læser et indblik i en noget anderledes byggestil. Forfatteren Hans Munk Hansen øser af sin store viden om arkitektur og byplanlægning, og man drages hurtigt ind i bogens spændende verden, hvor man bliver fanget af både billeder og tekst. En bog, der virkelig overrasker.

Måske findes der bøger, man ikke kan undvære eller ikke ville være foruden. Men alligevel overrasker det, at en bog om Mellemøstens og Nordafrikas rige traditionelle byggeskik kan være så flot og interessant. Hans Munk Hansen (f. 1929), arkitekt og professor emeritus på Kunstakademiets Arkitektskole, er funderet i islamisk byggekunst, og man inddrages hurtigt i det univers. Bogen er udstyret med billeder fra 1957-58 og frem, og som læser får man en kort, men yderst fyldestgørende tekst med. Det hele fremstår meget let og elegant, og bogen er hurtigt læst, men man vender tilbage til den igen og igen. På sin vis passer bogen som fod i hose til Forlaget Vandkunstens orientalske profil, og flere gange under læsningen tager man sig selv i at bladre i en illustreret udgave af 1001 og én nats eventyr, som forlaget udgav for et par år siden. Det er formidlingskunst, når det er bedst.

Bogen starter med en kort, men alligevel detaljeret introduktion til emnet, og man får præsenteret den teori, der gør billederne forståelige. Herfra går det derudad i et adstadigt tempo, hvor en kort billedtekst ledsager ofte store og virkelig gode billeder, der hele tiden trække tråde tilbage til introduktionens indførende tone. Der er ikke andet at gøre end at overgive sig til hele herligheden. Man bliver vitterligt klogere undervejs, og samtidig er man virkelig godt underholdt. Mantraet igennem bogen er bygningers funktion i et goldt og særdeles varmt landskab og klima. Ét er husenes æstetiske funktion, noget helt andet og mere afgørende er deres evner til at køle og gøre en menneskelig tilværelse noget mere afsvalet. Teknikker, der har været udviklet gennem århundrede, bruges og udvikles alt efter lokalitet og materiale. Det er imponerende, hvor meget der gøres for at bygge i samklang med naturen. Man kunne som det eneste godt savne et mere detaljeret kig indenfor i husene; hvordan bor de? Hvordan indretter de husene? Men ok, det er arkitektur og byggeskik, der er i højsædet. For undertegnende var dette absolut årets overraskelse; bogen, man ikke vidste, man ville elske. Tak for det.

Caspar Andreas Dyrehauge, KultuNaut, 3. december 2015

En vidunderlig arkitekturrejse

Det er en ren lyst at læse og kigge i Hans Munk Hansens bog om islamisk arkitektur.

Hans Munk Hansen tager læserne med på en fantastisk tur til Mellemøstens og Nordafrikas spændende og selvgroede islamiske arkitektur. Det er en ren lyst at følge den 86-årige forfatter, der har fotograferet gennem et langt liv. Desværre er mange af de viste byggerier gået tabt i mellemtiden. Har man sans for den selvgroede og hjemmebyggede arkitektur, der er opstået undervejs og skabt af de forhåndenværende materialer: ler, mudder, siv, kalksten - uden brug af arkitekter - så er her en bog lige til at blive høj af og dvæle længe ved. Her er alt, hvad hjertet kan begære, smukt fotograferet gennem hele 60 år af forfatteren, arkitekt, professor emeritus Hans Munk Hansen.

Man fornemmer fra første side, hvilken stor kærlighed han har haft til den opsøgte arkitektur, og hvilken respekt han har for de traditionelle byggemetoder, ofte opstået under meget trange vilkår og med meget få materialer at gøre godt med. Primitivt og smukt, enkelt og nærmest selvfølgeligt i det helt unikke formsprog. Det triste ved bogen er, at meget af det viste i mellemtiden er gået til. Tidens tand, vandalisme, krig, ødelæggelse og manglende respekt for traditionelle byggeskikke. (...) Hans Munk Hansen har en enorm erfaring med det materiale, han her sætter ord på og viser fotos af. Han har besøgt Iran, Usbekistan, Tyrkiet, Irak, Cypern, Syrien, Jordan, Jerusalem, Egypten, Dubai, Abu Dhabi, Yemen, Malta, Apulien, Tunesien, Andalusien, Marokko og Senegal og har fotos fra alle steder. (...) Bogen er letlæst, teksterne er ikke lange, til gengæld dvæler man længe ved de mange fotos. (...)

Peter Olesen, Kristeligt Dagblad, 22. februar 2016

Inden for murene

Klima og kultur spejler sig i arkitekturen. Også i Mellemøsten. Ny bog fortæller og forklarer hvordan. (...) Bogen er skrevet af Hans Munk Hansen, der er en førende kender af emnet. Han har i mere end et halvt århundrede rejst i området; i de meget unge år sammen med blandt andre Jørn Utzon, og det var ekspeditioner som disse, der fik en voldsom betydning for Utzons arkitektursyn. Og for den sags skyld for alle danske arkitekter, der har haft professionel berøring med den mellemøstlige byggetradition. Henning Larsen for eksempel. (...)

Hans Munk Hansens bog består af en række leksikale oplysninger af denne art, samlet i informative småtekster, der giver indgange til billeder, hvis uoverskuelighed og fremmedartethed det er interessant at lade sig trække ind i. I et forsøg på at blive klogere på en del af verden, hvis skæbne og samfund kun synes at komme vores nærmere.

Torben Weirup, Berlingske, 9. januar 2016

Lektørudtalelse

En indtagende foto- og arkitekturguide til islamisk tradtionelt byggeri i Mellemøsten og Nordafrika, som det har præsenteret og udviklet sig siden 1950'erne. Enhver med interesse for emnet kan gå på opdagelse i billederne. (...) Efter en kort introduktion til islamiske byggetraditioner inviterer bogens mange fotos med fyldige og informative billedtekster på en kulturel rejse i hele det Mellemøstlige område med afstikkere til Yemen og Vestafrika. Fotomaterialiet, der for en stor dels vedkommende er af ældre dato, er smukt og inspirerende og giver mindelser til rejselitteraturen for år tilbage. Mange af bygningerne eksisterer ikke mere, og derfor kan bogen ses som en vigtig dokumentation af udtryk og former, som ellers er gået tabt. (...)

Helle Winther Olsen, DBC, uge 1 2016