Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Fra kunstnerens værksted til det offentlige rum » Pressen skrev

Pressen skrev

Håndbog til offentlig kunst

Det er ikke altid så ligetil for en kunstner at håndtere en opgave i det offentlige rum. Bogen "Fra kunstnerens værksted til det offentlige rum. En praktisk håndbog i planlægning og udførelse af udsmykninger", tager fat på netop nogle af de problematikker, kunstneren møder i forbindelse med udsmykningsopgaver i det offentlige. Arkitekt og byggeøkonom Jørgen Kreiner-Møller giver gode råd til, hvordan man håndterer offentlige projekter fra start til slut. Med afsnit om tilladelser, byggeteknik, økonomi, forsikring, drift og ophavsret samt udkast til bilag såsom kontrakt, budget etc. er der god hjælp at hente for kunstnere såvel som kuratorer.

Tina Kristensen, Magasinet Kunst, 29. januar 2015

Lektørudtalelse

Praktisk brugsbog om processen og de mange udfordringer, der er forbundet med at skabe kunstværker til det offentlige rum. Bogen er primært skrevet til kunstnere, men kan også være nyttig for bygherrer og kuratorer, som ønsker at bestille kunstværker.

Bogen 15 kapitler gennemgår forskellige aspekter i processen og tager byggeteknikse, juridiske, økonomiske og procesmæssige udfordringer op såsom kontraktforhold, beslutningsprocesser, honorarer, drift og vedligeholdelse, tilladelse mv. Hver kapitel bringer derudover et konkret eksempel på et realiseret kunstværk, illustreret med fotos. (...)

Velskrevet og praktisk vejledning, som klæder både kunster og bygherre gdt på til udfordringerne og formidler Statens Kunstfonds mange års erfaringer og viden på området. (...)

Erik Elkjær Kock, DBC, uge 45 2015