Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Sylt! Tomat Chili

Sylt! Tomat Chili

Camilla Plum: Sylt! Tomat Chili. Udgivet september 2015. 1. udgave. 1. oplag. 144 sider. Pap med lærred. 179,95 kr. ISBN 978-87-7695-412-3.

Tilrettelagt af Hedda Bank, illustreret af Anne-Li Engström.

Køb

Sylt dine tomater og chilier med Camilla Plum!

Hvad stiller man op med det helt særlige og dejlige overskudsfænomen, som handler om et bugnende drivhus i sensommeren og efteråret med langt flere chilier og tomater, end man har drømt om?

Eller måske bare de glødende bjerge af flammefarvede rigtigt modne tomater, peberfrugter og chilier, som grønthandleren faldbyder i de samme måneder?

Svaret er, at de kan konserveres til senere brug. Camilla Plum giver her sine bedste bud på syltning, tørring, saltning, fermentering og andre metoder, hvor tomater og chilier bliver til de skønneste marmelader, kryddersalte, chutneyer, pickles, saft, sauce og ketchup. Med bogen får du desuden en håndfuld opskrifter på, hvordan du kan bruge dine hjemmelavede syltesager i køkkenet.