Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kulsorte syndere i en kridhvid kirke » Pressen skrev om Kulsorte syndere i en kridhvid kirke

Pressen skrev om Kulsorte syndere i en kridhvid kirke

Lammekølle på tilbud

Netop nu ligger der en sag på kirkeministerens bord, som handler om hjælpepræsten i Kirke Hvalsø, teologen Søren E. Jensen. Sagen er rejst af biskoppen i Roskilde og er en udløber af den (foreløbig) fjerde tjenstlige og advarende samtale mellem præst og biskop. Det er måske sidste chance før fyring. Sådan nogle advarsler fra biskopper har vi haft flere af siden Grundtvig. Senest var det præsten Per Ramsdal, som ikke troede på opstandelsen og det evige liv - det gjorde han så alligevel, efter samtalen med biskoppen, og han fik en 6-måneders mentorordning, som formentlig løber et stykke hen over påsken. Det bliver spændende, om han klarer denne påskedag!


MED SØREN E. Jensen - cykelentusiast, medarbejder på Radio24syv, journalist og teolog, forholder sagen sig noget anderledes. Han tror tilsyneladende på det, man skal tro på i den danske folkekirke - amen for det, hver gang - men troen er konstrueret med et sideblik på dagens tekst - ofte en overraskende og måske ligefrem ubehagelig pointe, som skurrer i menighedens konventionelt-kristne ører. Og med en satire for viderekomne. Lad os straks slå op på den ulyksalige tekst og prædiken, som har krænket Roskilde-bispen. Det handler om Marta og Maria - Lukas-evangeliets kapitel 10, 38-42. Maria sidder ved Jesu fødder og lytter, mens Marta vimser om med husligt arbejde - til slut klager hun over Maria, der ikke vil hjælpe - til Jesus, som svarer: »Marta, Marta! Du gør dig bekymring og uro, men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende!«. Denne konflikt mellem Maria-kirken og Marta-kirken er ikke nem at løse, og jeg kender en masse feminister, som vil hælde gulvspanden ud over den frelste Maria. Grunden til biskoppens forargelse over Søren E. Jensens prædiken kan ikke være teologisk - den må være personlig. Hele prædikenen er en ætsende satire over den traditionelle gudstjeneste (' et besynderligt arrangement, hvor der synges ældgamle salmer, bedes endnu ældre bønner'... etc.), fulgt af en opfordring til undervisningsministeren om at lukke ned for endnu flere studiepladser, nemlig på det teologiske fakultet, hvor man lærer »overflødigt pjat som hebræisk og dogmatik« - i stedet for burde præsteuddannelsen foregå på provinsens erhvervsskoler med fokus på madlavning og dramatik.


HVORFOR denne ædende satire? Fordi kirken allerede er blevet til en 'Marta-kirke' med babymos og salmerock. Evigheden optræder ikke. Martakirken har vind i sejlene. Hvad beder vi om? Må vi så bede om ' Palmefugl (i stedet) for Askekrukke/Frydesang (i stedet) for hule Sukke!', som Grundtvig hidsigt formulerede det.Og nu kommer det værste: På konfirmationsdagen i Roskilde Domkirke har man ifølge prædikenen droppet orglet til fordel for et lokalt rockband, og så vidt er det gået, at »biskoppen stod i udgangen og uddelte high fives til konfirmanderne i fuldt biskoppeligt fløjlsornat«. Man skulle måske henlægge lammekølle, pasta og pizza til Hvalsø Spisehus just ved siden af kirken. Fra pastor Jensen en dybfølt respekt for Maria - amen. Det er da en intellektuelt kvik, respektløs teologisk prædiken, som varsler ilde for dens udøver.
DER ER mange eksempler i den lille pyntelige bog på elegant balancegang mellem en kristen overbevisning og en vis folkelig foragt for troens forvandling til kulturel hyggespredning. Man kan forstå, at filosofilærer Arno Victor Nielsen har følt sig inspireret til at foretage et udvalg af disse prædikener, der svinger op og ned i et flow - ordet svinger. Men troskyldigheden - hvor blev den af? Det er jo den, man har brug for.

Bettina Heltberg, Politiken, påskedag den 5. april 2015

Journalisten kvæler evangeliet

...Hans kritik af de ensrettende kræfter i folkekirken er relevant, og det giver mening, når han beskriver, hvordan retningslinjerne i stiftets projekt " Grøn kirke" kan føre til, at det er " miljøet og balancen, vi hylder, og så lurer nyreligiøsiteten lige om hjørnet." Jensen har grundlæggende godt greb om menneskets position i verden som skabning stillet over for sin Skaber, men hans teologi er så minimalistisk, at dagens tekst ofte nærmest opløses...

Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad, 18. marts 2015.

Teologisk autopilot

...Når man læser samlingen, forstår man godt, at nogle er forargede over ham, mens andre forsvarer ham. Han balancerer, og han provokerer. Gang på gang er han på kollisionskurs med tendenser i samtiden, særligt har han et godt øje til politisk korrekthed, bæredygtighedsmålsætninger og driften af folkekirken som en koncern. Alt det er i orden, det er fænomener, man gerne må kritisere, nogle gange skal man faktisk gøre det...

Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende, 1. april 2015.